Offentlig velfærd og praksissektoren

Vi står over for en historisk mulighed for at udvikle vores sundhedsvæsen. Kommunalreformen har skabt et momentum til at tænke i store linjer. Og velfærdsdiskussionen har forenet partierne i en erkendelse af, at vi må sikre den danske velfærd ved at tage befolkningens ønsker om offentlig velfærd alvorligt og indrette os på, at den danske velfærdsmodel er kommet for at blive. Alle meningsmålinger viser, at befolkningen sætter pris på vores skattefinansierede sundhedsvæsen - med mindre afstikkere til det private i form af private forsikringer. Danskerne afviser mere brugerbetaling, men accepterer frit valgs mekanismer, der begunstiger de private sundhedstilbud - bare de er betalt via skatten. Og så har vi den særlige kombination af privat og offentligt samspil, der findes i praksissektoren. Et enestående eksempel på en køber-sælger-model, som kombinerer en offentligt bestilt og betalt velfærdsydelse med de private markedskræfter Og det i det store hele til stor tilfredshed for alle involverede.

Befolkningen sætter stor pris på deres praktiserende læge. Den praktiserende læge scorer højt i tilfredshedsundersøgelserne. Ikke mindst fordi der kan tilbydes en 1:1 kontakt til den enkelte patient, som er enestående i mange sundhedsvæsener. Og praksissektoren har noget at tilbyde. Den relativt lille personskare behandler et ufatteligt stort antal kontakter både i dagtid og vagttid og gør det på en måde, der viser høj kvalitet på de gældende præmisser til en billig penge. Selvom de gør det godt - kan det selvfølgelig også gøres bedre, og udvikling er der behov for. Større enheder, mere kvalitet, mere praksispersonale, bedre tilgængelighed etc. er nogen af tidens gode bud.

Praksissektoren er imidlertid også med på udvikling - og er selv gået foran. De er allerede langt i it-udviklingen, de er langt med en række kvalitetsprojekter, og efteruddannelsen er omfattende og velfunderet svarende til mere end to uger pr. læge pr. år i gennemsnit.

Men praksissektoren har også problemer med sin popularitet. Alt for mange vil gerne have, at de praktiserende læger løser flere opgaver for sundhedsvæsenet. De skal tage sig mere af kronisk syge patienter, de skal være mere tilgængelige, de skal ud på plejehjemmene, de skal bruge mere tid på efteruddannelse, de skal udvikle kvalitetssystemer, og de skal være det lokale akuttilbud for de ukomplicerede henvendelser og visitere resten etc. Listen er lang.

Skal det lykkes - samtidig med at der reelt er for få praktiserende læger - må der handles drastisk, og der skal ikke fedtes. Vi må videreudvikle det private-offentlige samspil omkring praksissektoren, som vi har haft gode erfaringer med, og som der kommer deputationer rejsende for at studere.

Lad os udnytte det historiske momentum. Der skal investeres penge, men også politisk mod og visioner i at finde løsninger, der kan udvikle praksissektoren i den rigtige retning. Vi opfordrer til, at der lægges nogle grundsten, når der skal laves aftale om regionernes og kommunernes økonomi i 2008. Og husk at involvere de praktiserende læger - de har selv bud på en række løsninger. En velfungerende praksissektor er en god investering for resten af sundhedsvæsenet og for kommunerne.