Øget indsats nødvendig for at leve op til forløbsprogram for kronisk obstruktiv lungesygdom

Lange et al [1] fremlægger resultatet af en undersøgelse, hvor 49.970 personer over 40 år som led i Herlev-Østerbro-undersøgelsen fik målt lungefunktion, og har estimeret, at prævalensen af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er ca. 15% i Region Hovedstaden, hvilket svarer til ca. 417.000 personer på landsplan. Forfatterne påpeger, at der er et meget stort resursebehov for tidlig opsporing, rehabilitering og medicinsk behandling af sygdommen, hvis målet i »Forløbsprogrammer for KOL« i Danmark skal opfyldes.

Der er behov for en samlet strategi for forebyggelse og behandling af KOL.

Ud fra en cost-benefit-analyse er det formentlig mest hensigtsmæssigt at intensivere indsatsen mod tobaksrygning, dvs. via lovgivningen, som det allerede er sket, ved at udbygge rygestopkurser og gøre rygestopmidler tilskudsberettigede evt. gratis. Måske skulle en pakke cigaretter (20 stk.) koste 55 kr.?

Spirometri er det vigtigste redskab til diagnostik af KOL. Noget tyder på, at man i almen praksis ikke i tilstrækkeligt omfang måler lungefunktion hos rygere og tidligere rygere, på trods af at al forskning peger på, at tidlig opsporing af KOL er en af de vigtigste forebyggende foranstaltninger mod udvikling af sygdommen [2]. Endvidere er det tankevækkende, at næsten 4.000 patienter med KOL ikke får inhalationsmedicin [1], hvilket forstærker behovet for diagnostik og opsporing af sygdommen. I almen praksis bør man gennemføre årskontroller for patienter med KOL som omtalt i forløbsprogrammerne, og en særlig indsats bør gøres i de befolkningsgrupper, der har størst tobaksforbrug. Desuden er det håbet, at datafangstmodulet, som skal indføres med den nye overenskomst i almen praksis, kan øge vores viden om sygdommens udbredelse.

Specialafdelingerne har i øjeblikket ikke tilstrækkelige resurser til at foretage årskontrollerne hos de mindst 10.000 patienter med svært nedsat lungefunktion, som forfatterne mener, der er i Region Hovedstaden. Specialtrænede sygeplejersker vil via sygeplejeambulatorier kunne medvirke til kontrol af lungefunktion, oplysning om medicin og motiverende samtaler om livsstilsændringer.

Udbygning af ordninger med udkørende specialuddannede sygeplejersker til patienter med svær KOL - hvoraf der angiveligt skulle være 4.000 - samt telemedicinske løsninger [3] vil kunne spare mange indlæggelser i fremtiden.

I hovedstadsregionen opfylder ca. 19.000 patienter med KOL [1] kriterierne for lungerehabilitering, og selvom kommunerne fra den 1. januar i år skal stå for majoriteten af genoptræningen, er indsatsen langtfra dimensioneret til så stort et antal patienter.

Det er opløftende at se, at der er tanker fremme om at oprette et hospice for patienter med KOL [4]. Mange patienter med terminal KOL lever deres sidste tid på travle medicinske afdelinger, og der er ingen tvivl om, at der for disse patienter vil være et stigende behov for alternative løsninger, såsom et hospice.

Alt i alt er der et betydeligt behov for en større indsats på samtlige områder for at kunne leve op til intentionerne i »Forløbsprogram for KOL« for Region Hovedstaden og formodentlig også for resten af landet for at begrænse den massive morbiditet og økonomiske byrde for samfundet, som KOL medfører i dag. Mange patienter ville, hvis forløbsprogrammerne blev efterlevet i tilstrækkeligt omfang, kunne blive længere tid på arbejdsmarkedet, leve længere og få en større livskvalitet, end tilfældet er i dag. Men samfundsøkonomisk vil det mest effektive være at sætte ind med forebyggende aktiviteter mod tobaksrygning, inden sygdommen er en realitet.

Man kunne håbe på et forslag som en Sundhedsstyrelsesstøttet plan for KOL/kroniske lungesygdomme, lidt som de mange hjerteplaner og kræftplaner, vi har haft. I Finland har de haft stor succes med en sådan indsats.

KORRESPONDANCE: Lars Christian Laursen, Medicinsk Afdeling O, Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev. E-mail: Lars.Christian.Laursen@regionh.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen