Også i Danmark har kulturelle og sociale forhold stor betydning for omfanget af vold mod kvinder

Mænd udsættes langt hyppigere end kvinder for vold. I den danske sundheds- og sygelighedsundersøgelse i 2000 rapporterede hver fjerde 16-24-årig mand mod hver tiende 16-24-årig kvinde, at de havde oplevet fysisk vold inden for det seneste år [1]. Men der er betydelige kønsforskelle i voldens karakter, der er kønsforskelle i sammenhænge mellem sundhedsproblemer og vold og i betydningen af kulturelle og sociale faktorer.

Vold mod kvinder har været betragtet som et privat problem, som bedst tackles af de involverede parter uden samfundets indblanding - og det synspunkt er stadig gældende i mange samfund. Globalt er der øget opmærksomhed på, at vold mod kvinder er et alvorligt samfundsproblem, som kræver en målrettet forebyggelse. Volden betyder nedsat livskvalitet, ofte alvorlige sociale og sundhedsmæssige problemer for kvinderne og børnene i de voldsramte familier, og volden belaster samfundsøkonomien. Det antages, at vold mod kvinder koster det danske samfund omkring 370 mio. kr. om året.

I marts 2002 offentliggjorde ministeren for ligestilling og justitsministeren regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder [2]. Handlingsplanen omfatter oplysningskampagner, forbedret rådgivning til voldsramte kvinder, udvidelse af krisecentrenes kapacitet og styrkelse af social- og sundhedsmyndighedernes kompetencer.

En kvalificeret viden om voldens omfang og karakter er en grundlæggende forudsætning for tilrettelæggelsen af en målrettet indsats, og der er derfor behov for data, der gør det muligt at påpege særlige risikofaktorer og belyse konsekvenserne af volden. Der er i Danmark unikke muligheder herfor. Ministeren for ligestilling har for nylig givet økonomiske muligheder for, at der etableres en database om vold mod kvinder i Danmark. Den vil bl.a. rumme data i Landspatientregisteret om alle sygehuskontakter pga. voldslæsioner, data i Kriminalregisteret om offer og voldsudøver, information fra landets kvindekrisecentre og voldtægtsmodtagelser og resultaterne af Rigspolitiets voldsofferundersøgelser og af de landsrepræsentative spørgeskemaundersøgelser blandt voksne og unge fra henholdsvis 2000 og 2002 [1, 3]. Ved en samkøring af registerdata er der mulighed for at vurdere betydningen af sociale og etniske faktorer for voldsrisiko og for kontakten til sygehusvæsen og politimyndigheder. Det er tillige muligt ud fra registerdata og data i sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 at belyse sammenhænge mellem sygdomssymptomer, trivsel og vold [4].

Konsekutive opgørelser over regionale skadestuekontakter på grund af læsioner opstået ved forsætlig vold, informationer fra det lokale politi og fra retsmedicinske undersøgelser er en anden vægtig metode til at belyse voldsudviklingen. Ulykkes Analyse Centret i Århus har i en årrække gennemført sådanne undersøgelser. I nærværende Ugeskrift præsenterer Ejlersen et al resultaterne af en dataindsamling om kvindelige voldsofre i perioden fra den 1. april 1999 til den 31. marts 2000 i Århus Politikreds [5]. Undersøgelsen er en opfølgning på tilsvarende undersøgelser fra 1981/1982, 1987/1988 og 1993/ 1994 og viser, at incidensen af vold er uændret op gennem 1990'erne, og at det er en uændret andel af alle kvinder i Århus, der har oplevet vold i hjemmet, men den påviser også, at hyppigheden af hustruvold er tredoblet blandt de yngste kvinder siden undersøgelsen i starten af 1990'erne, og at volden er langt hyppigere mod kvinder født i et andet land end Danmark.

Mange af disse kvinder lever i et parforhold, hvor ægtefællen har været udsat for forfølgelse og vold i hjemlandet, og hvor de sociale betingelser i det nye land ofte kan disponere til mænds afmagt og voldelige adfærd. Forebyggelse af vold mod kvinder omhandler ud over oplysning og rådgivning til kvinder derfor også i høj grad sociale tiltag rettet mod den voldsramte familie. Langvarigt og uvirksomt ophold i asylcentre og mangelfuld integration i det danske samfund er stærke risikofaktorer for voldsudøvelse. Læger får kontakt med en stor andel af de voldsramte kvinder, og det er er vigtigt, således som Ejlersen et al påpeger, at udnytte vores viden og optimere vores kompetence med henblik på at bidrage både til primær og sekundær forebyggelse af volden i alle samfundslag og kulturer.

Korrespondance: Karin Helweg-Larsen , Statens Institut for Folkesundhed,
Svanemøllevej 25, DK-2100 København Ø.
E-mail: khl@niph.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet