OK-08: Store forventninger

Yngre Læger sigter højt ved de forestående overenskomstforhandlinger.

»Vi har fortalt vores modparter helt ærligt, at medlemmerne i Yngre Læger, ligesom medlemmerne af de andre organisationer, endog har meget høje forventninger til løn ved disse overenskomstforhandlinger. Forventninger om en løn, der tåler sammenligning med lønniveauet på det private arbejdsmarked, og for vores vedkommende det private lægelige arbejdsmarked. Det ville kræve lønstigninger i omegnen af 100 procent. Vi har hørt, at der er politikere fra flere partier, der gerne vil give udvalgte grupper af offentligt ansatte mere i løn, men vi synes ikke, at vi har hørt helt tydeligt endnu, at det er os, der skal have størstedelen af puljen«, sagde Lisbeth Lintz.

Lidt tættere på jorden konstaterede Lisbeth Lintz, at yngre læger faktisk har oplevet en reallønsfremgang siden sidste overenskomst, alene i kraft af de centralt aftalte lønstigninger. Og til det kommer, hvad der er hentet ved lokale forhandlinger. Men der er der et problem, idet arbejdsgiverne er forpligtede til at dokumentere, at de penge, som er forlodsfinansieret til decentral løn, faktisk også er udmøntet.

Den dokumentation kniber det bare med at trække ud af arbejdsgiverne. Lisbeth Lintz undrede sig over, at arbejdsgiverne »i den grad spænder ben for et decentralt lønsystem, de selv har ønsket, og som de ønsker at afsætte flere penge til«. Det spørgsmål vil også blive rejst ved overenskomstbordet, lovede hun.

Yngre Lægers overenskomstkrav kan fndes på www.laeger.dk - klik på OK 08.

Verdensklasse og krøllede kitler

Lisbeh Lintz berørte ambitionen om at skabe attraktive offentlige arbejdspladser og for at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft - »en ambition, vi deler med arbejdsgiverne«, og netop derfor er det nødvendigt at fokusere på såvel løn som arbejdsvilkår.

Hvad det sidste angår, er der også langt til overliggeren, for den virkelighed, der møder mange yngre læger i dagligdagen, er ikke ligefrem »i verdensklasse«.

»Det kunne jo være rart med pæne og behagelige uniformer, der passer, og ikke er krøllede, med vagtværelser, der ligger i nærheden af patienterne, med mulighed for at få ordentlig mad, når man er på vagt og så videre«.

Ting, som burde være inden for rækkevidde, da de ikke vil koste arbejdsgiverne alverden, »men vil betyde rigtig meget for os og for vores arbejdsglæde«.

I virkelighedens verden er den bedste mulighed for en attraktiv arbejdsplads nok den paragraf (§ 21 stk. 5) i overenskomsten fra 2005, som giver adgang til lokal forhandling, hvis de yngre læger i et vagtlag mener, at vagtbelastningen udgør et arbejdsmiljøproblem. Og det oplever 24 procent af Yngre Lægers tillidsfolk, som det fremgik af en netop offentliggjort DSI-rapport (omtalt i Ugeskr Læger 2007;169:4190-1)

Mange steder har arbejdet med § 21 givet løsninger og resultater. Andre steder har det ført til skænderier, og nogle af de nu nedlagte amter var rigeligt fodslæbende.

»Det har ført til krav om at gøre paragraffen mere konkret og forpligtende - og gerne med konsekvenser, hvis problemerne ikke bliver løst via forhandlingerne«, sagde Lisbeth Lintz og lagde hermed op til, at det er et emne at følge op ved OK-08.