OK-forhandling med blind makker

Når Yngre Læger om kort tid skal forhandle ny overenskomst, hedder den nye modpart Danske Regioner, og forhandlingspartneren er Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Umiddelbart vil lægernes forhandlere møde en kendt modpart: Signe Friberg Nielsen, som nu har titel af forhandlingsdirektør i Danske Regioner.

Samtidig bliver forhandlingerne dog et spil med blind makker, da Lønnings- og Takstnævnet også har en række beskikkede medlemmer fra hhv. Finans- og Sundhedsministeriet og fra Kommunernes Landsforening (KL) - og ministerierne er udstyret med vetoret.

Holder sig ude af rampelys

Hos Yngre Læger er man spændt på, hvilken betydning det vil få for forhandlingernes forløb: Vil ministeriernes repræsentanter f.eks. være aktivt med i forhandlingsprocessen? Hvilken sikkerhed har man for, at et forhandlingsresultat, kan bære igennem? Vil en ministeriel embedsmand kaste et blik på resultatet og beslutte, at det ikke duer?

»Nej, sådan tror jeg ikke, det kommer til at foregå«, siger Signe Friberg Nielsen. Hun forventer at fremlægge et forhandlingsoplæg for Lønnings- og Takstnævnet og på den baggrund søge et mandat:

»Når vi så skal til de konkrete forhandlinger, vil det komme til at foregå stort set sådan, som Yngre Læger er vant til. De fem regioner har flertallet blandt nævnets ni medlemmer. Og hvis der kommer politikere med til forhandlingerne, vil det formentlig være formand og næstformand i nævnet: Kristian Ebbensgaard (V) og Johannes Flensted-Jensen (S)«.

Og en repræsentant fra Finansministeriet?

»Det kan jeg ikke forestille mig. De har erklæret, at det har de ikke noget behov for«.

Veto-retten

Hvad sker der så efter forhandlingerne? I har forhandlet et resultat hjem. Hvad nu hvis Finansministeriet synes, at det er blevet for dyrt? Hvordan vil du sikre dig, at ministeriernes repræsentanter rent faktisk bakker et resultat op?

»Det vil jeg gøre ved at have mandatet i orden, og forhandle inden for det«, siger Signe Friberg Nielsen.

Det mener hun ikke, at der er noget »nyt og mystisk« i, for tidligere skulle resultatet også godkendes i noget, der hed Kommunernes Lønningsnævn. Og selv om dette nævn levede tilbagetrukket og ubemærket, er forskellen ikke så stor. Bortset altså fra, at staten nu er repræsenteret og har vetoret.

Denne ret kan dog, understreger Signe Friberg, kun bruges i særlige tilfælde: Hvis Finansministeriet mener, at »den overordnede overenskomstramme bliver for stor« - eller med andre ord: At lægerne får for mange penge.

Vetoretten kan også tænkes brugt, hvis Sundhedsministeriet frygter, at et resultat vil blive »strukturelt forvridende«:

»Det kunne være, at de syntes, vi forgyldte læger ansat i regionerne for meget«, forklarer Signe Friberg Nielsen.

»Hvis de så mener, at det vil gøre det alt for vanskeligt for staten at rekruttere læger, vil de formentlig kunne trække i bremsen«.

Signe Friberg Nielsen understreger, at der er tale om et hypotetisk og »helt urealistisk« eksempel.

Hun erkender, at staten kan nedlægge veto, »og så er det naturligvis forfra«. Men det er dog en mulighed, som hun anser for »meget usandsynlig«.

I øvrigt har Yngre Lægers eget bagland jo også vetoret, idet medlemmerne kan forkaste et forhandlingsresultat ved urafstemning, tilføjer hun.

Sundhedspolitisk fokus

Nu har Finans- og Sundhedsministeriet ikke nødvendigvis sammenfaldende interesser. Finansministeriet prioriterer at holde på pengene, mens Sundhedsministeriet især gør sig strukturelle overvejelser...

»Ja, men jeg tror, vi mest er på linje med Sundhedsministeriet, fordi vi i højere grad end tidligere vil tænke sundhedspolitisk i forhold til overenskomstforhandlingerne. Vi vil tænke ret fokuseret på, at overenskomster og aftaler skal understøtte, hvad der er godt for regioner og sygehuse, hvor langt de fleste er ansat«.

Kan du røbe noget om, hvilke ønsker I vil møde op med? At dømme efter forhandlingerne på LO-området ser det jo især ud til, at lønmodtagersiden tænker i retning af »flere penge«?

»Ja - surprise! Men det kan vi altså ikke sige noget om endnu. Det er for tidligt«, siger Signe Friberg Nielsen.