For nogle er sport en hyggelig fritidsbeskæftigelse. For andre er det en dyb og inderlig passion.
Thøger Persson Krogh tilhører den sidste gruppe. Som barn tilbragte han de fleste timer med at spille fodbold. Først i haven på det nedlagte husmandssted i Vendsyssel, hvor han voksede op. Og senere i klub på højt niveau som ungdomsspiller.
”Fodbold har altid fyldt meget i mit liv og været en stor drivkraft for mig. Jeg havde en stor drøm om at blive professionel fodboldspiller. Men en knæskade gjorde, at jeg på et tidligt tidspunkt måtte opgive min drøm”, fortæller Thøger Persson Krogh.
I stedet begyndte den unge nordjyde i slutningen af gymnasiet at drømme om at blive læge. Ikke sådan en almindelig læge, der går stuegang på et hospital, men idrætslæge for professionelle sportsudøvere.
”Jeg var stærkt inspireret af de idrætslæger, der var omkring fodboldlandsholdet i 1990’erne. Egentlig kendte jeg ikke så meget til selve idrætslægerne. Det, der tiltrak mig, var, at jeg kunne arbejde med elitesport. For mig var det en magisk verden, jeg gerne ville være en del af”.
Med til OL
I dag knap godt 20 år senere er drømmen gået i opfyldelse. Om en uge tager han af sted til OL i Rio de Janeiro som læge for Team Danmark og de omkring 200 danske atleter, der skal med. Og når han kommer hjem, venter nye udfordringer som læge for fodboldlandsholdet.
”Der findes kun to store stillinger som læge herhjemme inden for idrætsverdenen. Jeg har dem begge to nu, så jeg har nået, hvad jeg drømte om, og kan ikke forestille mig et andet og bedre arbejdsliv. OL bliver en kæmpe oplevelse, som jeg føler mig meget priviligeret over at få lov til at være en del af”, siger Thøger Persson Krogh.
Ud over ham er der to andre læger, der skal med til OL. En hjertelæge fra Sjællands Universitetshospital, Roskilde, Lars Juel, og en ortopædkirurg fra Bispebjerg Idrætsklinik, Christoffer Brushøj. Men det er Thøger Persson Krogh, der har det skadesmæssige ansvar i forhold til atleterne:
Hans opgave går blandt andet ud på at forberede alt inden afrejsen og sørge for få købt og pakket den rigtige medicin og det rigtige udstyr, der skal med til Rio de Janeiro. Og derudover skal han tage sig af de problemer og skader, der kan opstå under OL.
Frygten for rejsemave
”Som læge er man på i døgndrift. Det betyder ikke, at jeg skal arbejde hele tiden, men hvis der for eksempel er en atlet, der bliver syg om natten, er det mig, der bliver hidkaldt. Jeg fungerer både som atleternes praktiserende læge og har samtidig en skadestuefunktion. Det betyder, at jeg i dagtimerne skal være klare til at håndtere gamle skader og nye skader og vurdere dem i dagene op til, at atleterne skal i aktion”.
Rent fagligt føler Thøger Persson Krogh sig godt rustet. Han er vant til at håndtere akutte skader og tage stilling til, om en atlet kan præstere eller ej. Og hvis han er i tvivl om noget, har han et stort netværk, han kan trække på.
”Det er vigtigt, når man arbejder med elitesport, at man ikke gør sig selv til verdensmester, ligesom atleterne er. Man skal kende sine begrænsninger og vide, hvad man er god til. Det handler om at kunne konferere med dem, som er eksperter på lige præcis de skader, som den enkelte har. Man kan ikke løse alle problemerne selv. Det er ikke meningen”.
Skrækscenariet er, hvis der opstår en maveepidemi, hvor alle bliver syge. Men en simpel madforgiftning eller en omgang rejsediarré kan også ende med at blive fatalt.
”Frygten for rejsediarré og maveproblemer fylder meget hos OL-atleterne. For dem vil det være mange års træning, der pludselig går i vasken, hvis de bliver ramt af maveonde. Derfor handler en stor del af min opgave som læge også om at forebygge og sikre, at hygiejnen er i top”.