For en del år siden verserede en skrækhistorie blandt medicinhistorikere: Ved en oprydning på Rigshospitalet var gamle, håndtegnede illustrationer, præparater og instrumenter endt i en affaldscontainer.
I en version af historien blev det opdaget og artefakterne reddet i sidste øjeblik.
Ifølge en anden og mere dyster version af den samme historie blev det hele kørt til Vestforbrændingen.
Lige den historie har den nyligt pensionerede overlæge på Rigshospitalets anæstesiafdeling, Erik Jansen, ikke hørt. Men den kan sagtens være sand. Han har selv oplevet noget lignende:
Erik Husfeldt var en pioner inden for dansk lungekirurgi. Han var en central skikkelse i modstandskampen under den tyske besættelse, medlem af den illegale skyggeregering Danmarks Frihedsråd. Han blev efter befrielsen medlem af Danmarks delegation ved undertegnelsen af FN-pagten.
Da overlæge Erik Jansen, Rigshospitalet, for nogle år siden skulle holde Husfeldt-forelæsningen på årsmødet i DASAIM (Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin), vidste han, at Rigshospitalet havde en buste af Husfeldt. Den syntes han burde med til årsmødet.
Men ingen anede, hvor busten befandt sig.
»Så fandt jeg på at spørge ,kælder-kongen’, som ved, hvor alt på Rigshospitalet befinder sig, eller kan finde ud af det. Med hjælp fra portørerne fandt han busten: Den stod i et skralderum bag nogle gamle kasser«, fortæller Erik Jansen.
Han fik reddet Husfeldt, som med laurbærkrans om hovedet fik lov at pryde scenen på kongreshotellet. Siden har busten indtaget en hædersplads på Rigshospitalets anæstesiafdeling.
Danske hospitalskældre bugner af forældet og kasseret udstyr, kasser med gamle journaler og andre dokumenter – måske samlinger af præparater og plancher, som ingen har brugt i flere år, og som alt sammen før eller siden ender på ladet af skraldebilen.
»Der er ikke tvivl om, at meget historisk materiale allerede er sendt på lossepladsen«, siger Erik Jansen. Sammen med bestyrelsen i Dansk Medicinsk-historisk Selskab er han derfor i færd med at gøde jordbunden for et initiativ, der skal sikre, at det danske sundhedsvæsens historie ikke forsvinder og smuldrer væk, stykke for stykke.
Under overskriften: »Om lidt er det borte – og så er det for sent«, er målet at samle et netværk af interesserede på landets hospitaler og lægehuse.
Han håber derfor sammen med andre medlemmer af Dansk Medicinsk-historisk Selskab, at han kan vække sine fagfællers interesse for at indsamle, bevare og registrere alt, der kan fortælle historien om sundhedsvæsenets udvikling.
I første omgang drejer det sig om at gøre flest muligt interesserede.
»Vi vil gerne i kontakt – ikke bare med læger, men også sygeplejersker, jordemødre og andre sundhedsfaglige. Og selvfølgelig fra hele landet«, siger Erik Jansen.
Der er kommet en del tilbagemeldinger fra kolleger i hele landet, og han lægger vægt på, at det ikke skal være et »københavnerprojekt«.
»Hvis et lokalt sygehus synes, at de gerne vil have deres egen samling, vil vi ikke være i vejen. Tværtimod vil vi gerne understøtte og hjælpe med ekspertise og konservering, hvis det er aktuelt«.
Initiativet er landsdækkende:
»Nogle steder vil man ønske at bevare tingene lokalt. Nogle landsdele har allerede medicinhistoriske samlinger, og vi vil ikke på forhånd sige, at det skal foregå på den ene eller den anden måde«.
»Vi ønsker at understøtte og hjælpe med at bevare – uanset hvor i landet, det måtte være«, siger Erik Jansen.
Når et netværk forhåbentlig er etableret, og de skjulte og truede skatte forhåbentlig dukker op, melder spørgsmålene sig:
Der er tale om kolossale mængder materiale. Skannere, senge, engangskanyler og venfloner, kitler, præparater, hospitalsstuer – ja, måske hele bygninger.
Hvad kan man sende til genbrugspladsen?
Hvad skal bevares?
Og hvor? Noget skal opmagasineres. Andet skal udstilles og bruges til undervisning og fremtidig forskning.
Hvordan sikres elektroniske data – patientjournaler, billeddiagnostik og andet. Dels med henblik på selve bevaringen af det digitale materiale, og dels med henblik på datasikkerhed og fortrolighed?
Alt, som man vælger at bevare, skal registreres.
Genstandene skal konserveres: Både plast og gummi nedbrydes og forvitrer, og det kræver højtspecialiserede konservatorer at sikre tingene for eftertiden.
Registrering, konservering kræver specialistviden, og specialister skal naturligvis honoreres.
Derfor er planen også at ansøge en række fonde om støtte.
»Hvis det lykkes at samle nok, som er interesserede, skal der kobles specialister på, og specialister koster mange penge, så uden økonomisk støtte går det ikke«, siger Erik Jansen.
Hvis projektet skal lykkes, skal der derfor søges fondsmidler.
Lykkes det at opnå de nødvendige midler, melder de næste spørgsmål sig: Hvor skal de fysiske genstande opbevares, og hvordan?
Skal der indrettes klimasikrede faciliteter, så man ikke ender i en lignende situation, som da kælderen i Medicinsk Museion blev oversvømmet under et skybrud i 2011? Et skybrud, som også ødelagde uerstattelige vævsprøver i kælderen hos Kræftens Bekæmpelses Institut for Epidemiologisk Kræftforskning.
Den slags overvejelser vil de ansvarlige for et kommende projekt komme til at gøre sig. Foreløbig befinder projektet sig endnu i en fase, hvor terrænet sonderes, og der skal samles nok, som er interesserede i at hjælpe med at få det i luften.
Dansk Medicinsk-historisk Selskab opfordrer en meget bred vifte af interesserede til at deltage i projektet. En del pensionerede læger fra hele landet har allerede vist interesse, men invitationen gælder alle, som har erfaring inden for medicinsk behandling som f.eks. sygeplejersker og jordemødre.
»Vi vil gerne i kontakt, ikke alene med enkeltpersoner, men håber også at høre fra relevante foreninger og institutioner«, siger Erik Jansen.
Interesserede er velkomne til at kontakte initiativtagerne:
Erik Jansen, tlf. 28 93 48 29 (jansen@dadlnet.dk)
Eller send en mail til Dansk Medicin-historisk Selskab: dmhs.1917@gmail.com
Den 21. august 2024 er oplysningen om Vestforbrændingen i den indledende skrækhistorie opdateret.
