Artikel
Op mod 200.000 danskere har kol uden at vide det
14. sep. 2012
8 min.
Marie Holm Mathiasen og Camilla Thorsø Lund
Elly Lindved på 64 år sidder i en lejlighed i Aarhus blandt planter og billeder af børnebørn. Da hun for nogle år siden flyttede fra første til anden sal, mærkede hun hurtigt, at hun blev mere forpustet på trapperne end tidligere.
»Jeg tænkte, at det ikke bare var dårlig kondition. Da jeg kom til lægen, fik jeg at vide, at jeg kun havde 50 pct. tilbage af min lungekapacitet«, siger Elly Lindved.
Få år senere fik hun forklaringen: »Du har KOL«. På trods af at Elly Lindved havde været ryger mange år forinden, havde hendes egen læge ikke opfordret hende til at få lavet en lungefunktionsundersøgelse.
Op imod 200.000 danskere går rundt med KOL uden at vide det, og det er ifølge Jørgen Vestbo kritisabelt. Han er klinisk professor og overlæge på Lungemedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital og mener, at det høje antal må betyde, at der bliver lavet for få lungefunktionsundersøgelser.
»Hver gang man diagnosticerer en KOL-patient med en lungekapacitet, der er reduceret med 50 pct., ved man, at det er en patient, der er blevet diagnosticeret ti år for sent«, siger Jørgen Vestbo.
KOL opdages sent
En tidlig diagnosticering kan være afgørende og nødvendig i forhold til at kunne leve et nogenlunde almindeligt liv med KOL. Desværre opdages sygdommen ofte sent, og det er der ifølge overlæge Peter Lange to primære årsager til.
»For det første er patienterne lang tid om at henvende sig hos lægen, fordi de ikke mærker, at lungefunktionen er nedsat. For det andet tænker lægen ikke altid på KOL som det første, når patienten kommer med symptomer som hoste og slim. Der bliver derfor ikke lavet den nødvendige lungefunktionstest«, siger Peter Lange, der er overlæge på Hvidovre Hospitals lungeafdeling og professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab.
Han er ikke overbevist om, at alle læger får genindkaldt patienter til en lungefunktionsundersøgelse, efter at de er blevet behandlet for f.eks. en lungebetændelse, hvilket er en sygdom, som ofte rammer patienter med KOL.
Typisk mærker personer med KOL først sygdommen, når lungekapaciteten er reduceret med 30-50 pct. Derfor går der ifølge Jørgen Vestbo sandsynligvis mange rundt med en nedsat lungekapacitet uden at vide det.
»Hvis flere var klar over risikoen for at udvikle KOL, ville de måske omlægge deres livsstil og stoppe med at ryge. Men de bliver snydt for muligheden, fordi de ikke bliver tilbudt testen hos lægen«, siger Jørgen Vestbo.
Professor og Lungeforsker Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet mener, at et rygestop er afgørende for at få et langt og godt liv med KOL.
En simpel, men vigtig test
En grundig lungefunktionsundersøgelse tager typisk mellem fem og ti minutter. På trods af det mener de to overlæger Jørgen Vestbo og Peter Lange ikke, at der bliver lavet tilstrækkeligt med undersøgelser i forhold til, hvor mange mennesker der formentlig går uvidende rundt med den kroniske lungesygdom.
Torben Sigsgaard mener, at det er vigtigt at motivere rygere til at opsøge lægen og få målt deres lungefunktion, også selvom man ikke er besværet af symptomer som hoste, slim og hyppige lungebetændelser.
»Et rygestop tidligt i sygdomsforløbet kan være altafgørende for personens fremtidige helbred, og derfor er det vigtigt, at sygdommen opspores så hurtigt som muligt«, siger Torben Sigsgaard.
Rygere går om den varme grød
Maj-Britt Bjerre Koch er grundlægger og direktør for Rygestopkonsulenterne, og hun fortæller, at mange af deltagerne, som hun møder på sine rygestopkurser, får målt deres kulilteoptag. Hvis det ser dårligt ud, beder hun dem typisk om at søge deres egen læge for at få lavet en lungefunktionstest.
»Når de får det at vide, kan man høre, at de går rundt som katten om den varme grød. For det er en stor udfordring for dem at gå til lægen, fordi de er så bange for at få at vide, at de har KOL«, siger Maj-Britt Bjerre Koch.
Bedre rådgivning om KOL og rygestop
Maj-Britt Bjerre Koch mener, at et lægebesøg og en lungefunktionsundersøgelse ville motivere mange flere til at stoppe med at ryge. Ifølge hende virker det som om, at nogle læger er konfliktsky, når det kommer til rygning.
»Rygerne har brug for, at lægen kigger dem i øjnene og tager en snak med dem i stedet for bare at give dem en pjece med på vejen. De skal kunne se løsningen på rygestoppet«, siger Maj-Britt Bjerre Koch, der ikke mener, at lægerne rådgiver patienterne godt nok om rygestop.
Denne holdning deler Danmarks Lungeforening, som sammen med bl.a. Kræftens Bekæmpelse gennemfører en årlig rygevaneundersøgelse.
»Undersøgelsen viser, at støtte til rygestop fra den praktiserende læge spiller en vigtig rolle. Det er kun hver fjerde af dem, der har været hos lægen inden for det seneste år, der er blevet spurgt til deres rygevaner«, siger Anne Brandt, administrerende direktør i Danmarks Lungeforening.
Læger mangler tid
Formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern, kan ikke nikke genkendende til, at der foretages for få lungefunktionsundersøgelser. Han mener ikke, at det er en undersøgelse, man kan presse personer til at få lavet.
»Hvis en patient kommer med en forstuvet fod, vil han nok synes, det var mærkeligt, hvis man insisterede på, at konsultationen skulle gå med en lungeundersøgelse. I den hverdag, som vi har i en praksis, er der altså ikke tid til det«, siger Henrik Dibbern.
Jørgen Vestbo er uenig i den begrundelse, som Henrik Dibbern kommer med, når snakken falder på, om der bliver lavet for få lungeundersøgelser af personer, der er i risiko for at udvikle KOL.
»Jeg synes ikke, det er en god undskyldning. Hvis der blev målt lungefunktion bare halvt så mange gange, som der blev målt blodtryk, eller lægerne blot fulgte Sundhedsstyrelsens anbefalinger, var meget nået«, siger Jørgen Vestbo.
Rygere vil ikke testes
Sundhedsstyrelsen kom i 2007 med en række anbefalinger til praktiserende læger. Anbefalingerne lyder på, at personer i risikogruppen skal have målt deres lungefunktion, når de kommer til lægen; også selvom de kommer der af andre årsager.
Ifølge en opgørelse fra Praktiserende Lægers Organisation ser de praktiserende læger ca. 85 pct. af deres patienter i løbet af et år.
»Det giver dem jo rig mulighed for at lave flere lungefunktionsundersøgelser«, siger Jørgen Vestbo, der mener, at indsatsen skal øges i lægepraksisserne.
Henrik Dibbern er uenig. Han mener, at det nærmere er et spørgsmål om, hvor villige rygerne er til at få målt deres lungefunktion.
»Jeg har en grim fornemmelse af, at det er dem, der er mindst påvirket af deres rygning, som siger ja tak til en lungeundersøgelse«, siger Henrik Dibbern.
Eksperter efterlyser KOL-behandlingspakke
For dem, som allerede er blevet diagnosticeret med KOL, mener Jørgen Vestbo og Peter Lange, at en løsning kunne være at indføre en KOL-behandlingspakke, der fungerer på samme måde som de andre behandlingspakker, vi har i Danmark i dag.
»Vi har fire kræftpakker og en hjertepakke, men hvorfor har vi ingen lungepakke? Der skulle sættes et nationalt system i gang, som ville gøre, at en patient automatisk bliver videresendt til hospitalet«, siger Jørgen Vestbo.
Danmarks Lungeforening foreslår, at en lungefunktionsmåler skal stå ved siden af blodtryksmåleren hos lægen for at gøre testen mere almindelig og hyppig. Foreningen har længe efterspurgt krav om obligatoriske lungefunktionsundersøgelser fra politisk side.
»Det tager samme tid at lave en lungefunktionsundersøgelse, som det gør at måle blodtryk, så man kan undre sig over, hvorfor nogle praktiserende læger foretager over 400 lungefunktionstest om året og andre kun få«, siger Anne Brandt.
Politikere: mere fokus på tidlig opsporing
Sundhedsordfører fra Det Radikale Venstre, Camilla Hersom, peger på, at regeringen må overveje et stærkere fokus på KOL i forbindelse med sin forebyggelsesplan.
»Øget opmærksomhed på at måle rygeres lungekapacitet, også selvom de er hos lægen i andre sammenhænge, kunne både sikre tidligere diagnosticering og måske motivere flere rygere til at kvitte smøgerne«, siger Camilla Hersom.
Også sundhedsordfører fra Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, mener, at en lungefunktionsundersøgelse skal indgå i standardundersøgelser hos lægen.
»Når du i dag får lavet et helbredstjek, får du målt både blodsukker og dit blodtryk, og der skulle man også have målt sin lungefunktion. Det skulle være en del af pakken«, siger Liselott Blixt.
KOL forsvinder aldrig
I dag har Elly Lindved kun 25 pct. af sin lungekapacitet tilbage. Hun kan gå 50 meter, før hun må hun holde en pause. På en god dag kan hun nøjes med en enkelt pause op ad trapperne til sin lejlighed på anden sal, men på en dårlig dag er det nødvendigt med fem.
»Jeg kan ikke gøre noget ved nu: At det var min rygning, der var skyld i sygdommen. Det er jo et faktum. Jeg kan kun håbe, at mine børnebørn aldrig begynder at ryge«, siger Elly Lindved.
I dag gør hun alt, hvad hun kan for at bevare en normal livsstil og holde lungesygdommen nede. Men selv en stærk vilje kan ikke få den kroniske sygdom til at forsvinde.
»Min hjerne ved godt, at jeg er kronisk syg, men min sjæl ved det ikke. Nogle gange tænker jeg på, at når jeg bliver rask, skal jeg ud og finde mig et arbejde. Men det ved jeg jo godt, at jeg ikke skal«, siger Elly Lindved.
Kort om KOL
-
Østerbroundersøgelsen fra 2007, udarbejdet af udenlandske og danske universiteter og hospitaler, peger på, at forekomsten af KOL er større, end man hidtil har troet.
-
»Det totale antal af danskere med KOL skønnes at være ca. 430.000, hvis man overfører de aldersrelaterede prævalenser fra Østerbroundersøgelsen til resten af Danmark,« stod der i en artikel i Ugeskrift for Læger om Østerbroundersøgelsen1.
-
Dermed er sygdommen på listen over de otte største folkesygdomme i Danmark.
-
Kun cirka halvdelen er klar over det.
-
Lungelæger peger på, at sygdommen ofte opdages alt for sent.
-
»Hver gang man diagnosticerer en KOL-patient med en lungekapacitet, der er reduceret med 50 pct., ved man, at det er en patient, der er blevet diagnosticeret ti år for sent«, siger Jørgen Vestbo, overlæge på Hvidovre Hospital.