Opmærksomhed på de små forandringer hos ældre

Samarbejdet mellem almen praksis, hjemmeplejen og sygehusafdelingerne skal fungere bedre i fremtiden. Afstanden mellem de enkelte enheder skal være kortere, og det skal være muligt at stille hinanden flere faglige spørgsmål, end det er i dag. De praktiserende læger skal have hurtigere og bedre information fra sygehusafdelingerne, når deres patienter udskrives. Det er ikke alene en nødvendighed for at dæmme op for fremtidens mange ældre - det er allerede et behov i dag, hvor kun de allermest svækkede får bolig på plejehjem, og hvor indlæggelsestiden på sygehusene bliver kortere og kortere.

»I dette arbejde er de praktiserende læger helt centrale nøglepersoner i forhold til kontakten til ældre mennesker. Vi har en høj kvalitet i almen praksis og i hjemme- plejen, men samarbejdet mellem almen praksis, hjemmeplejen og sygehusafdelingerne skal fungere bedre. Vi skal være mere fælles om denne gruppe patienter. Her er det vigtig at sygehusafdelingerne husker på, at de er et serviceorgan både over for patienterne og for samarbejdspartnerne som fx de praktiserende læger«, siger klinikchef, dr. med. Carsten Hendriksen, Geriatrisk Klinik, H:S Hvidovre Hospital.

Han peger på, at den koordinerende og forebyggende indsats i de senere år er blevet støttet af lovgivningsinitiativer.

Talentspejder og fejlfinder

I dag skal sygehusene udarbejde genoptræningsplaner for deres patienter, og kommunerne skal stille med rehabiliteringsplaner for deres borgere. De skal udmøntes i flere konkrete initiativer samtidig med, at der er kommet øget fokus på nødvendigheden af at holde sig fysisk aktiv. Det kræver, at der også er kommunale initiativer, der medvirker til at støtte op omkring dette, understreger praktiserende læge Mikkel Vass.

»Det er bl.a. på baggrund af Carstens arbejde, at kommunerne i dag har pligt til at tilbyde deres ældre borgere over 75 år et forebyggende hjemmebesøg. Det er et frivilligt tilbud til borgerne, som 2/3 tager imod. Det er dokumenteret, at forebyggende hjemmebesøg er forbundet med bevarelse af de ældres funktionsevne. Det forebyggende hjemmebesøg har som et af målene ikke at sygeliggøre den ældre, men støtte op om den ældres ressourcer til at tage vare på sin dagligdag. Det er en balanceakt mellem at være talentspejder og samtidig kunne opdage tidlige eller manifeste tegn på funktionstab - altså at være fejlfinder. Du skal rumme begge sider. Du skal kunne se ressourcerne, og se hvor den ældre har et problem, som fx den praktiserende læge kan tilbyde hjælp til«, siger praktiserende læge Mikkel Vass.

Men en øget opmærksomhed på den risikosituation, der er i tiden efter at være kommet hjem fra et sygehusophold, er også vigtigt.

»Ældre mennesker er sårbare, når de udskrives fra et sygehus. Men der er dokumentation for, at opfølgning fx i form af et hurtigt hjemmebesøg er værdifuldt. Det kan fx ske gennem det udgående geriatrisk team«, siger Carsten Hendriksen.

Det udgående geriatriske team kan også rekvireres af den praktiserende læge før en evt. indlæggelse, som derved muligvis kan undgås.

Dynamisk tankegang

Det vil være hensigtsmæssigt, hvis de forskellige faggrupper, som arbejder omkring de ældre, brugte de samme værktøjer til at vurdere fx funktionsniveau, og dermed sikrer, at det er det samme de måler og vurderer. Mere fyldestgørende henvisninger til de praktiserende læger er et andet. Og så skal læger generelt have større fokus på patientens samlede livssituation og ikke alene være opmærksom på det enkelte symptom.

»Vi skal som praktiserende læger være bedre til at spørge vore patienter i den pensionistforberedende alder, hvordan de forestiller sig, at deres pensionisttilværelse skal være. Vi skal evt. hjælpe nogle med at diskutere strategier for den tredje alder. Din livsenergi brænder ikke ud, fordi du bliver gammel. Den brænder, når den bliver brugt. Men vi skal også kunne opdage de små ændringer hos den ældre, som kan være starten på en skrøbelighed og tage os af det. Her er fx kørekortfornyelsen en oplagt situation at tænke på hele den ældres livssituation og opdage forandringer i funktionsevnen«, siger Mikkel Vass.

Men også sygehusene skal leve op til dette ansvar.

»Hver dag møder ældre mennesker på skadestuen med brækkede arme og ben. I den situation er det åbenlyst at spørge mere ind til omstændighederne og følge op på, hvorfor den ældre er faldet for at forebygge yderligere fald. Er der behov for faldudredning ? Er der noget mere, vi eller andre kan gøre«, siger Carsten Hendriksen.

Er de ældre interessante for arbejdsmarkedet - og er de interesserede i at arbejde i deres otium?

»Jeg synes, at de eksisterende aldersgrænser i forhold til arbejdsmarkedet skal skrottes. Men det er et interessant spørgsmål, om de ældre er interesseret i fortsat at have tilknytning til arbejdsmarkedet, og om arbejdsmarkedet ønsker denne grup-pe. I dag er der mange ældre, der fejrer deres 25-års-jubilæum som pensionist, og de har aldrig haft det bedre i deres liv. Men det er klart, der er forskel på, om du har været jord- og beton-arbejder og har haft et hårdt fysisk arbejde - eller har haft et privilegeret arbejde som os«, siger Carsten Hendriksen.