Opskrift på kortere speciallægeuddannelse: Unge læger accepterer 12 måneders turnus

Både formanden for Yngre Læger, Mette Worsøe, og Michael Dall, der er formand for Forsknings- og Uddannelsesudvalget, talte på repræsentantskabsmødet om længden af speciallægeuddannelsen.

Alle har erkendt, at der om få år vil være et mærkbart underskud af speciallæger. Alle er enige om, at der er brug for at få uddannet flere, og at det gerne må gå hurtigere. Uenigheden handler om hvordan.

Begge talere kritiserede »det bevidstløse optag« af flere medicinstuderende på universiteterne. Denne kritik er hørt mange gange før - undtagen af dem, der træffer beslutningerne.

I år var der dog også en ny tone, da først Mette Worsøe, og siden Michael Dall, erklærede Yngre Lægers velvillige indstilling over for at diskutere en afkortning af turnus fra 18 til 12 måneder.

Kritisk lys på turnus

Michael Dall mente, at en lægelig grunduddannelse - »og behøver den hedde turnus?« - kunne etableres, så kompetencemålene kan opnås i større dele af det danske sundhedsvæsen, end det sker i dag, og at det kan gøres på et år, så den yngre læge hurtigt kan komme videre i sin speciallægeuddannelse.

»Vi er fordomsfrit gået ind i dette arbejde, for vi tror på, at vi kan bruge de frigivne ressourcer til at styrke speciallægeuddannelsen. Kan vi afkorte turnusuddannelsen med seks måneder, kan vi udgiftsneutralt overføre 250, måske 300 årsværk til brug i den resterende del af speciallægeuddannelsen«, sagde han.

De 250-300 stillinger kan oprettes som blokstillinger, eller de kan fungere parallelt til det eksisterende hoveduddannelsessystem, så de skal søges enkeltvis. »På den måde sikrer vi, at de yngre læger, som ikke ønsker en blokstilling, kan gå den vej og selv sammensætte deres forløb. Jeg forestiller mig, at systemet kan fungere på samme måde som en ad hoc-klassifikation af stillinger - bare med en mere generel adgang til at opnå klassifikation af stillingerne«, sagde Michael Dall.

Specialevalg - tvang eller lyst?

Mette Worsøe erklærede sig enig med regeringen i, at det tager for lang tid at uddanne sig til speciallæge, og Yngre Læger vil gerne bidrage til at fremskynde videreuddannelsen, sagde hun. Ikke kun ved at afkorte uddannelsestiden, men også, hvis det er nødvendigt, ved at komme tidligere i gang med videreuddannelsen og at afslutte den hurtigere.

En snublesten kan dog være, at mens Yngre Læger lægger vægt på, at alle skal vælge speciale efter personlig interesse, ønsker regeringen, at fremtidens patienter også skal kunne behandles af speciallæger i specialer, der har sværere ved at rekruttere.

Og Michael Dall supplerede med at pege på det bizarre i »at straffe fremtidens kræft- og hjertepatienter, fordi psykiatrien i dag har et imageproblem«, der vanskeliggør rekruttering til dette speciale.

En mulighed, ud over at afkorte turnus fra 18 til 12 måneder, kan være at afkorte introduktionsuddannelsen eller evt. skabe incitamenter i de supplerende kriterier til, at yngre læger hurtigere søger hoveduddannelsesforløb.

Forskning svigtes

I flere indlæg på repræsentantskabsmødets debat om videreuddannelsen blev der rettet en skarp kritik mod nedprioriteringen af den forskningstræning, der indgik i Speciallægekommissionens anbefalinger. Da arbejdsgiverne skulle udmønte velviljen i penge, endte de gode intentioner i »en ABC i metode og teknik«.

»Hvis regeringen og regionerne virkelig mener noget med hensigtserklæringerne om vigtigheden af at forske, bør det hurtigst muligt vise sig i form af det forskningsmodul i videreuddannelsen, som var et vigtigt element i Speciallægekommissionens ideer«, lød det bl.a. fra Yngre Lægers formand, Mette Worsøe.