Skip to main content

Optimisme i brystkræftbehandlingen

Journalist Charlotte Frendved Hansen, frendved@mail.dk

8. nov. 2005
3 min.

Nye muligheder for medicinsk behandling, bedre strålebehandling og kirurgi, samt udsigterne til en landsdækkende mammografiscreening. Der er mange gode grunde til optimisme inden for brystkræftbehandling.

»De sidste ti-femten år har vi set betydelige fremskridt, og der er al mulig grund til at tro, at den positive udvikling vil fortsætte,« siger professor Henning Mouridsen, Onkologisk Klinik på H:S Rigshospitalet. Han er lægelig leder af sekretariatet for Dansk Brystkræftgruppe, Danish Breast Cancer Cooperative Group, DBCG, der blev etableret i 1977 som et samarbejde mellem de danske sygehusafdelinger, der behandler kvinder med brystkræft. I forbindelse med DBCG findes en klinisk database med oplysninger om forløbet for de mange kvinder, som behandles for brystkræft på danske sygehuse. Det drejer sig om ca. 4.000 nye tilfælde pr. år.

»På basis af vores data kan vi vise en klar forbedring i prognosen. Den andel af kvinderne, som er i live fem år efter, at diagnosen er stillet, er steget fra godt 60 procent sidst i 1970'erne til 75 procent for de kvinder, der fik diagnosticeret brystkræft i slutningen af 1990'erne,« fortæller Henning Mouridsen. Den bedre overlevelse afspejler det faktum, at flere kvinder bliver raske i forbindelse med operationen og den efterfølgende medicinske behandling og strålebehandling.

»Der er væsentlig færre kvinder, der får tilbagefald efter behandlingen, og vi har kunnet vise, at det skyldes en kvalitetsforbedring i alle de indsatser, der er over for brystkræft, dvs. tidlig diagnose, kirurgisk behandling, strålebehandling og medicinsk behandling med kemoterapi og antihormonterapi. Hertil kommer, og det afspejler sig endnu ikke i de tal vi har, at prognosen forventes at forbedres, efterhånden som man indfører mammografiscreening i hele landet. Vi har netop for et halvt år siden fået de første resultater fra screeningen i København, der begyndte for 12 år siden. Her finder man en reduktion i dødeligheden af brystkræft på 25 procent for de kvinder, der screenes,« siger Henning Mouridsen. Det er besluttet, at screeningen skal være landsdækkende senest i 2007.

Flere nye stoffer er kommet til i den medicinske behandling af brystkræft, blandt andet Herceptin, og det forventes, at man i de kommende år vil se en række nye lægemidler, der ligesom Herceptin griber ind i kræftcellernes biologiske funktion. Og ligesom Herceptin forventes de nye lægemidler at blive meget dyre. Det er derfor væsentligt, at man samtidig udvikler metoder, der kan være med til at forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af behandlingen. Når det gælder Herceptin, har man allerede en prædiktiv genetisk markør, nemlig HER-2, der findes i svulstvævet hos ca. 10-20 procent af patienter med brystkræft. Kun hvis markøren findes i svulsten, er der god chance for effekt af Herceptin-behandling. Og det er helt essentielt at de behandlingsfølsomme patienter kan udpeges:

»Det er bydende nødvendigt, at vi finder molekylærbiologiske metoder, der kan forudsige behandlingens effekt. Med en behandlingspris på 225.000 pr. patient er det ikke ligegyldigt, om vi overbehandler 80-90 procent af patienterne,« siger Henning Mouridsen. Også for at minimere bivirkningerne er det vigtigt, at man har mulighed for at tilrettelægge den medicinske behandling af brystkræft individuelt.

Nylig forskning i DBCG-regi peger på en prædiktiv markør for den gruppe stoffer, der kaldes antracykliner. Stofferne har i en årrække indgået i den standardkemoterapi, som de fleste brystkræftpatienter tilbydes. Den danske forskning har vist, at genet TOP2A, som koder for enzymet topoisomerase, har betydning for svulstens modtagelighed for antracyklin-behandling. Hvis der er for meget eller for lidt TOP2A i brystkræftcellerne, er der god effekt af antracykliner. Hvis genet er normalt, kan man lige så godt give metotrexat, der dels er billigere og dels betyder, at patienten ikke mister håret i så høj grad som ved antracyklinbehandling.

»Det er det første vigtige eksempel på, at man ved genetiske analyser af svulsten kan forudsige effekten af en bestemt form for kemoterapi,« siger Henning Mouridsen. Resultatet offentliggøres i en artikel i Journal of Clinical Oncology i løbet af denne måned.