Skip to main content

Organdonation fra hjertedøde vil få ventelisterne til at falde

Snart kan de første organdonationer fra hjertedøde ske, og det vil øge antallet af organdonationer med op til 40 pct., siger en transplantationslæge og kalder ændringen for en milepæl.

Hans Eiskjær er professor og overlæge på Hjertemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og hospitalets transplantationsansvarlige hjertelæge. Foto:Tonny Foghmar
Hans Eiskjær er professor og overlæge på Hjertemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og hospitalets transplantationsansvarlige hjertelæge. Foto:Tonny Foghmar

Anders Heissel, ah@dadl.dk

25. jun. 2018
6 min.

I årevis har ventelisterne med danskere, der venter på at få transplanteret et nyt organ, ligget på over 400 personer. Og det har haft sin tydelige konsekvens: I 2017 døde 32 patienter, mens de ventede på et nyt organ, og tallet var faktisk det højeste siden 2013.

Men en arbejdsgruppe med læger og andre fagfolk inden for organdonationsområdet anbefaler nu, at Danmark indfører organdonation fra hjertedøde – og altså ikke kun hjernedøde, som i dag.

Målet er at imødekomme et ønske fra patienter og pårørende om at donere organer i tilfælde, hvor donation efter hjernedød ikke er mulig, samt at bringe ventelisterne ned. Baggrunden for anbefalingen er dels, at flere lande har haft gode erfaringer med organdonation fra hjertedøde, dels at teknikkerne til at bevare organerne efter hjertedød er blevet bedre, siger medlem og talsmand fra arbejdsgruppen, professor og overlæge på Hjertemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital Hans Eiskjær, der også er hospitalets transplantationsansvarlige hjertelæge.

»Intensivafdelingerne har en gang imellem patienter, som har svære hjerneskader efter f.eks. en stor hjerneblødning og ikke hjernedør, men hvor al videre behandling er udsigtsløs. De kan ikke blive organdonorer i dag. Og vi har oplevet flere familier, der har sagt, at hvis bare deres syge pårørende havde været hjernedød og dermed kunne donere sine organer, kunne døden havde givet mening i al ulykken. Så med baggrund i bl.a. de gode erfaringer fra udlandet anbefaler arbejdsgruppen, at vi går i gang med organdonation fra hjertedøde«, siger Hans Eiskjær, der understreger, at det mere præcist kaldes cirkulatorisk død, fordi patienten bliver erklæret død efter kriteriet om uoprettelig ophør af åndedræt og hjertevirksomhed.

Arbejdsgruppen skriver i anbefalingen, at på baggrund af erfaringerne og estimaterne fra andre lande vil antallet af donorer i Danmark med tiden kunne øges med 20-40 pct. – svarende til 18-35 flere donorer pr. år.

»Det vil betyde en ganske væsentlig ændring for bl.a. de mange patienter, der venter på en nyre. Og ventelisterne vil med ændringen blive betydeligt kortere, for vi forventer ikke, at behovet vil stige. Den nuværende venteliste er et udtryk for det reelle behov. Så på den måde kan man godt kalde ændringen for en milepæl inden for organdonationsområdet«, siger Hans Eiskjær.

Han vurderer, at man måske inden for det næste år vil kunne lave den første organtransplantation, og at det formentlig vil være med en nyre, da det er det organ, der kan klare sig bedst uden ilt.

Man kan godt kalde ændringen for en milepæl inden for organdonationsområdet. Hans Eiskjær, professor og overlæge på Hjertemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og hospitalets transplantationsansvarlige hjertelæge

Rør ikke i fem minutter

For den afgørende forskel mellem organdonation efter hjertedød og organdonation efter hjernedød er, at kroppen ved hjertedød ikke længere har blodcirkulation, og dermed vil organerne hurtigt tage skade. Derfor har arbejdsgruppen også diskuteret længden af den såkaldte no touch-periode. Det er det tidsrum, der skal gå, fra hjertet holder op med at slå, til patienten erklæres død, og lægerne kan igangsætte de procedurer, der fører frem til, at organerne bliver taget ud.

»I langt de fleste lande er perioden på fem minutter, og det er også vores anbefaling. Vi ved fra litteraturen, at hvis hjertet ikke har slået i fem minutter, begynder det ikke at slå igen. Der er beskrevet enkelte tilfælde, hvor hjertet spontant er begyndt at slå og vejrtrækningen genoptaget efter et par minutter, men efter fem minutter kan hjertet ikke af sig selv begynde at slå igen. Samtidigt anbefaler vi, at der lægges yderligere 2-3 minutter til, inden donoroperationen bliver sat i gang, så vi har vished for, at også hjernefunktionen er uopretteligt tabt«, siger Hans Eiskjær.

Arbejdsgruppens anbefaling tager udgangspunkt i, at 17 ud af 35 europæiske lande har indført donation efter hjertedød, og særligt tre lande skiller sig ud: I Storbritannien udgør det 42 pct. af donationerne fra afdøde, i Holland udgør det 53 pct. af donationerne, mens det udgør 25 pct. af donationerne i Spanien, viser tal fra 2016.

Erfaringerne fra England viser, at antallet af nyredonationer er steget med 40 pct. og hjertedonationer med 20-30 pct., og langtidsresultaterne er lige så gode som ved donation fra hjernedøde. Desuden er teknologien nu blevet så meget bedre, at selv hvis organerne har været uden ilt i flere minutter, kan de stadig bruges som donororganer, forklarer Hans Eiskjær.

I virkeligheden vil organdonation efter hjertedød være en genindførelse, for donation efter hjertedødskriteriet er både lovligt og har tidligere været brugt. De første transplantationer, bl.a. verdens første hjertetransplantation i 1967 skete med et hjerte fra en patient, der var hjertedød. Og et par år før, i 1964, skete den første nyretransplantation i Danmark i Aarhus også fra en hjertedød. Men så kom hjernedødskriteriet i 1990, hvor det blev muligt at udtage organer, mens kroppen stadig var i gang, men hjernedøden indtrådt, og derfor fravalgte man donation efter hjertedød, fordi kvaliteten af organerne ikke var gode nok.

Fakta

Fakta

Nemmere af forstå

Men udviklingen har indhentet den forskel, og derfor er det arbejdsgruppens anbefaling, at der bliver sat gang i arbejdet allerede til efteråret.

»Jeg kan virkelig ikke se ulemperne, for vi tager så mange forholdsregler, og der er tale om patienter, som dør af deres store skader i hjernen. Vores anbefalinger skal være med til at sikre, at beslutningen på intensivafdelingen om at afslutte behandlingen af patienterne, fordi behandlingen er udsigtsløs, er fuldstændig adskilt fra beslutningen om at undersøge, om patienten er en potentiel donor. Der må aldrig opstå tvivl om, at vi først og fremmest behandler patienterne, for at de skal overleve. Forskellen vil fremover være, er patienten har en mulighed for at blive organdonor. Desuden er erfaringerne fra udlandet, at de pårørende faktisk har nemmere ved at forstå organdonation efter hjertedøden, fordi de kan være til stede når vejrtrækningen ophører, som for de fleste er et tydeligt dødstegn«, siger Hans Eiskjær.

Det er nu op til Sundhedsstyrelsen endeligt at give grønt lys til organdonation efter hjertedød. Sundhedsstyrelsen oplyser dog, at den først vil kommentere arbejdsgruppens anbefalinger, når de er modtaget og nærlæst.

Læs også statusartiklen »Den sikre død«

Læs også: Læger åbne for organdonation fra hjertedøde