Skip to main content
Meddelelse

Orientering om »Årsrapport 2003«

4. nov. 2005
9 min.

Pensionskassen er dannet 1. januar 2003 som en fusion af de tre pensionskasser: Lægernes Pensionskasse, Lægernes Pensionskasse Under Afvikling og Lægernes Enkekasse. Inden for rammerne af den fusionerede kasse er der oprettet tre afdelinger, LP, LPUA og LE, svarende til de tre pensionskasser, som indgik i fusionen.

Den samlede formue udgjorde ved udgangen af 2003 knap 35,8 mia. kr., og pensionskassen havde 20.515 ikkepensionerede medlemmer og 4.489 pensionister. De samlede pensionsbidrag udgjorde i 2003 980 mio. kr.

»Årsrapport 2003« i sin fulde ordlyd kan rekvireres i pensionskassen eller via pensionskassens hjemmeside www.lpk.dk.

Formueafkastet blev på 6,1 pct. efter skat

Pensionskassens formueafkast i 2003 blev på 6,1 pct. efter skat. Formueafkastet har over 5-års-perioden fra 1999 til 2003 i gennemsnit udgjort 5,8 pct. om året efter skat. Tabel 1

Risikoen for fortsat lav vækst og stigende frygt for en deflationær udvikling medførte i første halvdel af 2003 fornyede rentefald i USA og Europa. Danmark havde således i midten af juni det laveste renteniveau siden 1963. Figur 1

I løbet af andet halvår viste en række økonomiske nøgletal en stigende økonomisk vækst i USA, og den positive udvikling i den globale økonomi blev også understøttet af høje vækstrater i Kina og en række af de øvrige asiatiske udviklingslande. Aktiemarkederne reagerede med kursstigninger, og samtidig steg obligationsrenterne moderat, idet frygten for en deflationær udvikling aftog. Sidst på året faldt dollarkursen forholdsvis kraftigt mod især euroen, bl.a. som følge af stigende underskud på USA's handelsbalance og offentlige finanser.

For året som helhed betød det, at det globale aktieindeks (målt i danske kroner) steg med 12,0 pct., som dog var negativt påvirket af dollarkursfaldet. Målt i lokalvalutaer steg det amerikanske aktieindeks med 28,4 pct., det japanske aktieindeks med 22,7 pct. og det europæiske aktieindeks med 20,3 pct. De lange renter sluttede på nogenlunde samme niveau som ved årets start. En 10-årig dansk statsobligation gav alt i alt et afkast på 4,4 pct. i 2003.

Investeringer afhænger af pensionsforpligtelser

Bestyrelsen lægger fortsat vægt på, at pensionskassen - herunder hver af afdelingerne - kan leve op til pensionsforpligtelserne og løbende har styrke til at modstå en negativ udvikling på de finansielle markeder. Investeringspolitikken bliver derfor tilrettelagt med henblik på, at pensionskassen kan opfylde forpligtelserne over for medlemmerne - uanset om dette efterfølgende måtte vise sig at være gået ud over formueafkastet. Tabel 2

  • Danske og udenlandske nominelle obligationer gav i 2003 et afkast på 4,5 pct., hvilket er lidt lavere end benchmarkafkastet på 5,0 pct.

  • Indeksobligationer gav i 2003 et afkast på 6,9 pct., hvilket er lidt højere end benchmarkafkastet på 6,7 pct.

  • Aktierne gav i 2003 et afkast på 20,8 pct., hvilket er lidt højere end benchmarkafkastet på 20,2 pct. 80 pct. af valutakursrisikoen på amerikanske og japanske aktier afdækkes til danske kroner, hvilket har indvirket positivt i 2003, da amerikanske dollar er svækket betydeligt i forhold til danske kroner. Aktieandelen er i 2003 øget fra 21 pct. til 29 pct.

  • Ejendomsafkastet udgør 5,7 pct.

  • Rente- og aktiederivater og anden renteafdækning udgør ultimo 2003 1,8 pct. af aktiverne, hvilket er væsentligt mindre end primo 2003, hvor andelen udgjorde 7,9 pct.

I februar 2003 blev pensionskassens afdækning af pensionshensættelsernes renterisiko øget ved køb af yderligere renteoptioner. Senere på året blev beholdningen af 30-årige statsobligationer og lange nul-kupon-obligationer til gengæld kraftigt reduceret. Disse dispositioner medfører samlet, at pensionskassen vil tjene betydeligt mere på rentefald end tidligere, og samtidig er tabet i tilfælde af rentestigning reduceret. Dermed er pensionskassens mulighed for at opfylde forpligtelserne over for medlemmerne blevet styrket.

Investeringen i renteafdækningsaktiver har under ét bidraget negativt til årets investeringsafkast.

I maj måned blev pensionskassens aktiekursrisiko reduceret ved køb af aktieoptioner. Optionerne blev afviklet i november med et tab, men i forhold til alternativet - nemlig at sælge aktierne - har afdækningen af aktiekursrisikoen bidraget positivt til årets formueafkast.

Kontorente

Kontorenten er den samlede rentesats (grundlagsrente plus rentebonus), der tilskrives til det enkelte medlems formueandelTabel 3.Kontorenten i 2003 udgjorde 3,5 pct. i LP og 4 pct. i LPUA. I disse afdelinger vil kontorenten for 2004 ligge på samme niveau. Det skyldes, at det lave formueafkast i de seneste år og den betydelige usikkerhed om den fremtidige økonomiske udvikling ikke giver grundlag for at tilskrive rentebonus ud over det, der er nødvendigt for at sikre, at alle medlemmer får en kontorente modsvarende den højeste grundlagsrente i hver af afdelingerne.

Pensionisttillæg

Der udbetales et pensionisttillæg, som er et tillæg til de løbende pensioner. Pensionisttillægget udgjorde i afdelingen LP 5,0 pct. i 2003, mens det i afdelingen LPUA udgjorde 7,0 pct. Der er ikke - i 2003 eller tidligere - udbetalt pensionisttillæg i afdelingen LE. Tabel 4

Pensionisttillægget vurderes løbende i forhold til egenkapitalens størrelse og kan når som helst ændres eller helt bortfalde, fx hvis der sker et stort kursfald på pensionskassens aktier.

Egenkapital

Egenkapitalen er den del af pensionskassens formue, der ikke udgøres af pensionsmæssige hensættelser til at opfylde forpligtelserne over for medlemmerne. Egenkapitalen kan kun bruges til at forhøje pensioner og styrke pensionshensættelserne Tabel 5. Egenkapitalen skal dække det lovpligtige minimumskrav til kapital samt en »buffer« til at modstå kursfald på aktier og obligationer og en ugunstig udvikling i grundlaget for opgørelsen af de pensionsmæssige hensættelser. Egenkapitalen er fortsat tilstrækkelig til at sikre, at pensionskassen kan opfylde sine forpligtelser over for medlemmerne.

Pensionskassen er i Finanstilsynets »grønne lys« og kan dermed modstå en meget negativ udvikling på de finansielle markeder

Pensionskassen har påtaget sig forpligtelser i forhold til medlemmerne. Det pensionstilsagn, som afgives til det enkelte medlem, er baseret på en lang række forudsætninger om formueafkast, dødelighed, invaliditet mv. omfattende hele den periode, hvor den enkelte er medlem af p ensionskassen, dvs. i gennemsnit ca. 50 år. Selv små forskydninger i disse forudsætninger kan have stor økonomisk betydning.

Pensionskassen har gennem de senere år taget initiativer til at sikre, at forudsætningerne på alle områder er betryggende, og at pensionskassen dermed kan leve op til forpligtelserne.

Pensionskassen - herunder afdelingerne LP og LPUA - har afdækket sig mod konsekvensen af rentefald i et sådant passende omfang, at både pensionskassen og de enkelte afdelinger kan tåle betydelige rentefald og fortsat leve op til de afgivne pensionstilsagn.

Pensionskassen - og hver af afdelingerne LP, LPUA og LE - var ultimo 2003 i Finanstilsynets såkaldte »grønne lys« og kunne dermed modstå en renteændring på 1 pct. point og et samtidigt aktiekursfald på 30 pct.

Administrationsomkostningerne holder sig fortsat i ro

Administrationsomkostningerne i forbindelse med pensionsvirksomhed belyses gennem en række særskilte nøgletal, som viser, at pensionskassen fortsat har lave administrationsomkostninger svarende til 1,6 pct. af medlemsbidragene, 0,05 pct. af pensionshensættelserne eller 612 kr. pr. medlem. Tabel 6

Læsevejledning til nøgletal

Afkastnøgletallene (N1-N2)

Afkastnøgletallene viser pensionskassens afkast på investeringerne af aktiverne efter afholdelse af investeringsomkostninger og giver derfor et mål for det investeringsafkast, der er til rådighed for medlemmerne og egenkapitalen.

Afkastnøgletallene er beregnet som pengevægtet afkast, som udtrykker den faktiske forrentning (relative værditilvækst) som er opnået i perioden, inklusive afkastet på evt. ind- og udbetalinger i perioden. Det pengevægtede afkast beregnes som det opnåede afkast i kroner over perioden i forhold til den gennemsnitlige investerede kapital, hvor der er taget hensyn til den tidsmæssige placering af eventuelle ind- og udbetalinger i perioden.

Afkast før pensionsafkastskat (N1) viser afkastet før pensionsafkastskat i forhold til den gennemsnitligt investerede kapital opgjort til markedsværdi.

Afkast efter pensionsafkastskat (N2) viser afkastet efter pensionsafkastskat i forhold til den gennemsnitligt investerede kapital opgjort til markedsværdi.

Omkostnings- og resultatnøgletallene (N3-N7)

Omkostningsnøgletallene (N3-N6) vedrører pensionskassens afholdte omkostninger til administration, mens resultatnøgletallet (N7) vedrører risikoresultatet - altså forskellen mellem de opkrævede bidrag til risikodækningen og de afholdte omkostninger og bonus hertil.

Omkostnings- og resultatnøgletallene udtrykkes alle i forhold til forretningsomfanget målt ved den retrospektive pensionshensættelse, undtagen N5, der udtrykkes i kroner pr. medlem.

Omkostningsprocent af medlemsbidrag (N3) viser hvor stor en del af bidraget, der skulle anvendes til administration, hvis bidraget var den eneste kilde til omkostningsdækning.

Omkostningsprocent af hensættelser (N4) viser, hvor meget pensionskassens forrentningsevne ville blive nedsat, hvis afkastet på investeringsaktiverne var den eneste kilde til omkostningsdækning.

Omkostninger pr. medlem (N5) viser det bidrag til omkostninger, som hvert medlem ville betale, hvis omkostningerne blev fordelt ligeligt blandt dem.

Omkostningsresultat (N6) viser resultatet på omkostningsregnskabet. Hvis bidragene til omkostningsdækning overstiger de afholdte omkostninger, kan noget af overskuddet leveres tilbage som en del af pensionskassens bonus til forsikringstagerne (omkostningsbonus). Der kan således opstilles et omkostningsregnskab, hvor man udregner bidragene til omkostningsdækning og fratrækker de afholdte omkostninger og omkostningsbonus.

Vedrørende risiko kan der opstilles et risikoregnskab ved at opregne bidragene til risikodækning og fratrække de afholdte risikoomkostninger og risikobonus.

Risikoresultatet (N7) viser overskuddet på regnskabet for forsikringsrisikoen. Herved vises, hvor meget pensionskassens forrentningsevne kunne forøges, hvis hele risikoresultatet anvendes til bonus. Risikoresultatet belyser desuden, hvor »betryggende« pensionskassen har opkrævet risikopræmier, men udtrykker ikke noget om prisen på risikodækning i pensionskassen og heller ikke, om pensionskassen har været ramt mere eller mindre af forsikringsmæssige hændelser (død og invaliditet) end en normal gruppe af forsikrede.

Konsoliderings- og kapitalstrukturnøgletallene (N8-N12)

Konsoliderings- og kapitalstrukturnøgletallene har til formål at belyse pensionskassens bonusevne, kapitalstyrke i forhold til at modstå tab som følge af en ugunstig udvikling på de finansielle markeder samt kapitalstruktur.

Bonusgraden (N8) udtrykker størrelsen af det kollektive bonuspotentiale i forhold til de retrospektive hensættelser.

Kundekapitalgraden (N9) udtrykker størrelsen af særlige bonushensættelser og medlemskonti i forhold til de retrospektive hensættelser.

Ejerkapitalgraden (N10) udtrykker størrelsen af egenkapitalen tillagt eventuelle efterstillede kapitalindskud i forhold til de retrospektive hensættelser.

Overdækningsgraden (N11) udtrykker overdækningen - det vil sige basiskapitalen fratrukket solvensmargen - i forhold til de retrospektive hensættelser.

Solvensdækningen (N12) udtrykker basiskapitalens størrelse i forhold til solvensmargen.

Forrentningsnøgletal (N13-N19)

Forrentningsnøgletallene vedrører den forrentning (afkast i forhold til kapitalandel), som pensionskassens medlemmer og kapitalindskyderne - herunder egenkapitalen - har opnået.

Forrentningsnøgletallene er - som afkastnøgletallene - beregnet som pengevægtede afkast.

Egenkapitalforrentning før skat (N13) udtrykker årets resultat før skat i forhold til den gennemsnitlige egenkapital.

Egenkapitalforrentning efter skat (N14) udtrykker årets resultat (efter skat) i forhold til den gennemsnitlige egenkapital.

Forrentning af de pensionsmæssige hensættelser før skat (N15) udtrykker den samlede forrentning før skat (beregnet som ændringen i de pensionsmæssige hensættelser for forsikringer med ret til bonus korrigeret for den pensionsafkastskat, der vedrører forsikringerne og bevægelser til og fra de pensionsmæssige hensættelser som følge af bidrag, ydelser og omkostninger) til medlemmerne i forhold til de gennemsnitlige pensionsmæssige hensættelser.

Forrentning af medlemskonti før skat (N16) udtrykker den samlede forrentning før skat til medlemskonti i forhold til den gennemsnitlige saldo for medlemskonti. Pensionskassen har ultimo 2003 ikke medlemskonti.

Forrentning af efterstillede kapitalindskud før skat (N17) udtrykker den samlede forrentning før skat til efterstillede kapitalindskud i forhold til den gennemsnitlige saldo for efterstillede kapitalindskud. Pensionskassen har ultimo 2003 ikke efterstillede kapitalindskud.

Forrentning af særlige bonushensættelser af type A før skat (N18) udtrykker den samlede forrentning før skat til særlige bonushensættelser af type A i forhold til den gennemsnitlige saldo for særlige bonushensættelser af type A. Pensionskassen har ultimo 2003 ikke særlige bonushensættelser af type A.

Forrentning af særlige bonushensættelser af type B før skat (N19) udtrykker den samlede forrentning før skat til særlige bonushensættelser af type B i forhold til den gennemsnitlige saldo for særlige bonushensættelser af type B. Pensionskassen har ultimo 2003 ikke særlige bonushensættelser af type B. Tabel 7