Orker overlæger kvalitetsarbejdet?

Hvis man lægger de meningsforladte eller procesorienterede registreringer til side og ser på de databaser, der registrerer den kliniske kvalitet, er der rent faktisk gode resultater at finde i de mange kvalitetsudviklingsarbejder, der i disse år præger sygehuse og lægepraksis.

Det gav sidste uges temadiskussion ved Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde flere eksempler på. Emnet var: Kvalitetsudvikling - hvordan kan det give mening?

»Kvaliteten er steget i de år, man har monitoreret den. Men der er stor variation«. Det konkluderede forskningsoverlæge Søren Paaske Johnsen, der viste mange eksempler på, at kvalitetsudvikling fører til færre fejl, mindre dødelighed, færre genindlæggelser etc.

Til trods for, at der altså er evidens for, at det virker, vil lægerne meget gerne diskutere kvalitetsarbejdet generelt. Og det er der flere gode grunde til.

Der kan sættes et stort spørgsmålstegn ved den kliniske relevans ved nogle af kvalitetsmålingerne - Den Danske Kvalitetsmodels måling af håndhygiejne hos psykiatere er et velbeskrevet eksempel på det. Og i den anden ende: Samme models manglende måling af medicinordinationer. Relevansen bliver også tvivlsom, når alt tyder på, at de data, som man tager sig tid til at registrere, ikke bruges til noget, der er klinisk relevant - eller man ligefrem kan få mistanke om, at de forsvinder op i den blå luft. Endelig sker der dobbeltregistreringer, fordi de forskellige datasystemer ikke kan kommunikere med hinanden.

Den samlede vurdering fra Søren Paaske Johnsen er, at kvalitetsdatabaserne bruges for lidt og ikke alt for smart.

»Man bruger data for lidt. Desuden mangler der et formaliseret samarbejde mellem de forskellige kvalitetsarbejder«, sagde han.

Tudefjæsholdning

Der er med andre ord nok at kritisere, og lægerne har gode grunde til at lave underskriftsindsamlinger mod meningsløst registreringsarbejde.

Men hvordan får man has på meningsløshederne? Det kan lægerne selv være med til - og en mildt sagt kraftig opfordring til det kom fra hospitalsdirektør på Gentofte Hospital, Eva Zeuthen Bentsen:

»Jeg synes, det er pinligt for jer, at I har ladet sygeplejerskerne løbe med kvalitetssikringen. Og jeg synes, at I har en tudefjæsholdning til det med håndhygiejnen. I kan jo bare lave det om! Gå til jeres faglige selskaber, som er med til at definere indikatorer og målepunkter i kvalitetsdatabaserne, og sig det!« lød ordene ud over overlægeforsamlingen på Munkebjerg.

Hendes pointe er, at lægerne ikke behøver at føle sig kørt over af registreringsarbejdet - de har muligheden for at ændre på det. Men det tager også tid - og det er som bekendt en kostbar vare.

»Jeg kan ikke nå det. Når der er møde i kvalitetsudvalget, så har jeg ikke mulighed for at gå. Sygeplejerskerne kan man ikke bede om lige at tage lidt over - for de er allerede løbet til det møde. Eva, du må frigøre nogle lægelige resurser til kvalitetsarbejdet«, lød det fra anæstesiologen Peer Eske Jensen.

Den købte Eva Zeuthen Bentsen ikke:

»Systemet har en masse tid til rådighed. I læger må gå ind i diskussionen om, hvad I vil måles på. Men I har sovet i timen. Derfor har vi fået de der pseudomål«.

Anja Mitchell konkluderede, at der er ved at komme en åbning i forhold til at gøre kvalitetsarbejdet kliniske relevant, og den mulighed må læger gribe:

»Gå ind til fagligheden i kvalitetsmodellerne. Påvirk, så det bliver klinisk relevante data, der er nemme at anvende. Det er vigtigt, at læger engagerer sig med deres faglighed, så det bliver det relevante, der skal registreres«.

Regionsformand og overlæger enige: mindre kvalitetsmodel, tak

Kvalitetsarbejde skal handle om den kliniske kvalitet. Når lægerne bruger deres kostbare tid på at registrere, skal det være, fordi registreringerne vil vise kvaliteten på områder, der har klinisk relevans. Det har længe været Overlægeforeningens pointe i debatterne om Den Danske Kvalitetsmodel.

Kvalitetsmodellens anden version, der kom i maj i år, er i nogen grad blevet kæmmet for meningsløse målinger. Men ikke nok, viste debatten tydeligt på temadagen i forbindelse med Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde i sidste uge.

Her kom det også frem, at Overlægeforeningen har fået sig en ven i Bent Hansen, regionernes formand. I hvert fald synes han, at modellen skal på skrump:

»Den kan koges længere ned, når den rulles ud næste gang. Der er ting, det ikke giver mening at måle på«, sagde han.

Overlægeforeningens formand Anja Mitchell mente også, at modellen skal være mindre:

»Bent Hansen er helt i tråd med, hvad vi mener. Registreringer og målepunkter, der drejer sig om proces og organisation, skal fylde væsentligt mindre. Det, vi skal måles på, skal primært være resultater, som er klinisk relevante, og det, der måles på, skal i videst muligt omfang være evidensbaseret«, sagde hun.

Men står det til direktøren for Den Danske Kvalitetsmodel, Jesper Gad Christensen, er der ikke udsigt til en model small i næste ombæring.

»Den næste model bliver ikke mindre. Men jeg er enig i, at den kan strammes op, så der vil komme mindre fokus på det organisatoriske. Og mere fokus på kliniske aspekter«.