Orkestreret forskning giver det bedste samspil

Da forskningschef ved Aalborg Sygehus, Hans Gregersen, i 2002 formulerede den første forskningsstrategi for Aalborg Sygehus gældende for perioden 2002-2005, var et af målene at øge den videnskabelige produktion med 100 procent. Et mål, der i dag til fulde er nået: Målt på antal af publicerede videnskabelige artikler er der sket en tredobling, ligesom kvaliteten - målt på impact factor - er øget væsentligt.

Mens 92 af lægerne på Aalborg Sygehus i 2002 enten havde en ph.d.- eller en doktorgrad, var det tilsvarende tal sidste år steget til 130. Og hvor det interne forskningsbudget for få år siden var på 20 mio. kr., er det i dag 65-70 mio. kr. Dertil kommer det eksterne budget, der er mere end fordoblet, bl.a. i kraft af EU-bevillinger og fondsmidler.

Men det største og mest synlige resultat af Aalborg Sygehus' og Nordjyllands Amts bevidste sats på at give forskningen i den nordjyske metropol et gevaldigt boost er Forskningens Hus. Her er forskerne - som før var spredt rundt omkring på sygehusets matrikler - nu samlet med de medicinstuderende fra Aarhus Universitet og de ingeniørstuderende fra Aalborg Universitet samt sygehusets knap 50 ph.d.-studerende.

Det 4.300 store kvadratmeter hus, som har kostet 23 mio. kroner, blev indviet sidste år, efter at Aalborg Sygehus for tre år siden endelig kunne kalde sig »universitetshospital«, og sygehuset sammen med amtet begyndte at drøfte, hvordan man kunne optimere vilkårene for de læger og sygeplejersker, der forsker. Retorikken om forskningens nødvendighed blev transformeret til Forskningens Hus i den gamle Sygepleje- og Radiografskole i tilknytning til sygehuset. En konstruktion, der har givet genlyd blandt andre sygehuse.

Sygehusledelsens fulde opbakning til dette projekt har ifølge Hans Gregersen været altafgørende: »Delegationer fra både jyske og flere store københavnske hospitaler er kommet her for at høre ,hemmeligheden` bag, det vi har gjort. Og vi bliver efterfølgende inviteret derover for at fortælle om vores succeshistorie«.

Topscorer på innovation

At råde over en decideret bygning, der er helliget forskning, udannelse og innovation, er det, der ifølge Hans Gregersen gør det nordjyske initiativ til noget specielt. Innovation er da også en central del af den nye forskningsstrategi, som netop er gået i trykken. En analyse, der bygger på tal indberettet til Videnskabsministeriet for 2004, viser, at Aalborg Sygehus rangerer som den mest effektive og innovative offentlige virksomhed i landet og dermed overgår andre universiteter og sektorforskningsinstitutter - herunder både Risø og Danmarks Tekniske Universitet.

»Trenden er jo, at forskningen skal gøres anvendelig. Det sker under slogans som ,fra forskning til faktura`, og man ser gerne, at forskere patenterer, sælger deres ideer og indgår samarbejder med industrien og således får forskningen op fra kældrene og ud i samfundet. Her i huset kan man opstarte sin egen virksomhed med kapital fra innovationsmiljøet eller fra venture-kapitalfirmaer. Den slags virksomheder er afhængige af at have adgang til laboratorier og de miljøer, der kan videreudvikle deres apparater og patenter. Det kan man her, hvor industrien og forskningen er integreret.

Det giver naturligvis af og til anledning til beske kommentarer, fordi der hersker en berøringsangst over for, at forskerne skulle kunne få økonomisk vinding på deres forskning, som jo ideelt set kun sker for samfundets skyld. Men vi gør meget for at få beskrevet såvel reelle som potentielle habilitetskonflikter mellem den enkelte forsker og sygehuset i forhold til virksomhederne«, understreger Hans Gregersen.

Etablering af et center for kliniske fase 1-4-studier samt et iværksætterakademi - Idea-House - hvor forskere og studerende kan udvikle ideer i fællesskab, er yderligere projekter, der fortsat kun er i deres vorden.

Kulturændring

At bringe forskning i fokus som kerneopgaver på linje med patientbehandlingen har været en kulturændring.

»Det, der naturligvis altid vil have højeste prioritet - også på et universitetshospital, er patienterne, og sådan skal det være. Men når det er sagt, er det vigtigt at fastholde, at en person, der er frikøbt til forskning hver torsdag og fredag, skal kunne regne med, at han eller hun ikke i stedet skal bruge tiden på rutine- og driftsopgaver. Så må de øvrige læger løbe stærkere inden for det kliniske - og det synes jeg generelt er blevet opfattet som legitimt.

Man kan ikke banke læger i hovedet og sige, at de skal forske. Men man kan fremme viljen og interessen for at forske ved at optimere de serviceydelser, som vores forskningsadministration udbyder. Fx ved at ansætte en medarbejder, der har viden om administration af EU-midler og andre ressourcer, som man ellers ikke selv ville være opmærksom på.

Vi nurser de områder, som vi gerne vil have fremmet, ligesom vi har taget en snak med de afdelinger, der har haft en lille forskningsaktivitet. Det er klart, at nogle af disse har haft ryggen mod muren på grund af lægemangel, således at der basalt set ikke i dagligdagen er tid til at forske. Der må vi udnytte de ressourcer, der er på afdelingen, fx ved at koble dem på afdelinger, der har en stor forskningsaktivitet. Dermed får vi lokket forskningen ind ad bagdøren. F.eks. bruger forskerne fra vores Klinisk Epidemiologiske Afdeling data fra de afdelinger, som ikke selv forsker så meget. Den dialog, det afstedkommer, er også fremmende for forskningen«, lyder Hans Gregersens erfaring.

Multidisciplinær forskning

Netværk er centralt i organiseringen af forskningen på Aalborg Sygehus. Modsat forskning udført af enkelte ildsjæle eller i mindre forskningsgrupper - hvor forskningen er sårbar, fordi den kan forsvinde sammen med en eller to forskere - er forskning udført i en forskningsenhed eller i et decideret forskningsflagskib ifølge Hans Gregersen mere velegnet som ramme for den bredere, multidisciplinære forskning, han har som idealet, og som hans egen forskningskarriere da også er et eksempel på. Således er han selv en hybrid mellem en læge og en ingeniør. Ud over sit professorat ved Aalborg Universitet og Aarhus Universitet, der kombinerer biomekanik med smerteforskning, besidder han fire andre professortitler ved udenlandske universiteter og har en grad i strategisk ledelse.

Aalborg Sygehus har organiseret forskningen i fire forskningscentre: Center for Visceral Biomekanik og Smerte, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Center for Neuroforskning og Kardiovaskulært Forskningscenter. Sidstnævnte har 12 afdelinger koblet på. Ud over kardiologer og karkirurger er der epidemiologer, radiologer, biomekanikere, etc. Centret har ansat to statistikere, som hver af de tilkoblede afdelinger betaler til. Således får alle adgang til statistikker, seminarer og møder og til et fælles sekretariat.

»Derved udnytter man hinandens ressourcer. De stærke afdelinger bliver endnu stærkere, mens de svage afdelinge r bliver hjulpet i gang af de stærke afdelinger. Kun ganske få afdelinger er ikke berørt af den forskning, der foregår i de fire centre«.

Har alle indpasset sig i denne netværksstrategi?

»Det er naturligvis ikke alle afdelinger, som er medspillere. Der er nogle, vi næsten aldrig ser - men så tager vi kontakt til dem. Og dog: Det kommer an på, hvad de præsterer af sig selv. Der er afdelinger, som har en god forskningsproduktion, og som vi næsten ingen kontakt har med. Og det er der måske heller ikke nogen grund til. Selv om jeg er sikker på, at de kunne blive endnu bedre, såfremt de spillede mere med«.

Snor i forskerne

At man inden for akademiske kredse taler om ledelsesfremmedhed, at akademikere - fx læger - ikke vil ledes, har ikke været Hans Gregersens oplevelse: »Jeg vil sige, at for 90 procents vedkommende, er der ingen problemer. Men der er selvfølgelig altid nogle, der putter sig; nogle, der mener, at det går bedst uden indblanding ovenfra. Men dem tager vi fat i. Som eksempel kan jeg nævne, at det tidligere var helt almindelig praksis, at de enkelte læger indgik aftaler med farmaceutiske virksomheder om kliniske forsøg, og hvor de penge, de modtog, blev indsat på lægernes egne forskningskonti. Men her holder vi fast i, at det er sygehuset, der indgår disse kontrakter, hvorfor vi har oprettet en kontrakt- og patentenhed, som alle aftaler skal igennem. Ligesom vi sørger for, at afdelingerne bliver kompenseret for de ressourcer i form af patienter, udstyr og lokaler, som indgår i et forsøg. Når det er den enkelte læge, der indgår disse aftaler, underbyder de typisk, fordi de ikke tænker over, hvad det eksempelvis koster at have en sengestue stående i et helt døgn. Det kan vi her lettere ændre, fordi vi som udgangspunkt kun har haft et relativt lille omfang af den slags aftaler«.

De enkelte afdelinger er af forskningschefen blevet bedt om at formulere deres egen forskningsstrategi?

»Det gjorde vi for at undgå, at en forskningsansvarlig for hver afdeling stod alene med ansvaret. Det har vist sig at være en utrolig nyttig øvelse at skulle lave en fælles strategi og gøre sig nogle strategiske overvejelser - indtænke hele afdelingens behov. Mange tænker ikke over økonomien i det, man gerne vil. At skulle gøre det, har været en sund og værdifuld øvelse for alle«, vurderer Hans Gregersen.

Fra periferi til metropol

Det, der ifølge Hans Gregersen vil få markant betydning for forskningsaktiviteten ved Aalborg Sygehus, er, når det medicinske 2.-dels-studium bliver oprettet. Da vil medicinstuderende på Aarhus Universitet gennemføre alle de kliniske fag på Aalborg Sygehus.

»Det har betydet, at vi ikke blot vil skulle råde over samtlige specialer - hvad der i sig selv har betydet en klinisk udbygning af sygehuset. Men vi har også skullet sikre os kvalificerede undervisere i samtlige fag, hvilket betyder, at vi p.t. har ni kliniske professorater opslået til supplement af de fem, vi har i forvejen. Hidtil er de lægestuderende kun blevet undervist i to semestre, men jo længere tid de opholder sig heroppe, jo større er sandsynligheden for, at de bliver her i regionen - tager deres turnus og efterfølgende arbejder som reservelæger her. Uden denne 2.-dels-lægeskole ville vi som region få det utroligt svært i den kommende regionsstruktur«, lyder det fra Hans Gregersen.

Aalborg Sygehus' image som et sygehus i en perifer del af Danmark, der har store vanskeligheder med at rekruttere læger, er efterhånden et overstået kapitel.

»Tidligere blev Aalborg Sygehus opfattet som et kæmpe driftssygehus, hvor man kunne tage op og blive overlæge, hvis det var patienterne og klinikken, man ville. Men i dag er det også et sted, hvor man tager hen, hvis man gerne vil forske. Når de rette stillinger har været opslået, har vi ingen problemer haft. Vi har formået at trække professorer fra københavnske hospitaler til, uden at vi har lokket med noget specielt. Aalborg er et sted, man vælger til, hvis man gerne vil være et sted, der er i vækst. Her er man tættere på ledelsen, kan lettere få folk i tale og - nåh ja - bedre gøre en forskel«.