Flere specialer vil gerne bruge geriaternes ekspertise til de ældre svækkede patienter. På nogle hospitaler har man oprettet senge eller afsnit – ortogeriatri – hvor geriaterne skal arbejde sammen med andre specialer. Men der er tøven blandt geriatere. For kan man opretholde sin faglighed og specialets selvstændighed, hvis medlemmerne er ansat i andre specialer?
Der er ikke voldsomt mange speciallæger i geriatri i Danmark. 87 var der i 2012. Men behovet for geriaternes ekspertise vil vokse, når der bliver flere ældre og dermed flere indlæggelser af ældre, som ofte har flere sygdomme. I dag efterspørger ortopædkirurgiske afdelinger og akutmodtagelser geriatere. I udlandet er geriatere også tilknyttet tarmkirurgi og kræftafdelinger. Sundhedsstyrelsen vil da også i de kommende år udvide uddannelseskapaciteten i geriatri. Ifølge speciallægeprognosen fra Sundhedsstyrelsen vil der i 2020 være 126 af dem, og i 2035 vil antallet være oppe på 282. Det er en stigning på lige knap 124 procent i forhold til i dag.
Men formanden for Geriatrisk Selskab, Søren Jakobsen, jubler ikke ligefrem, når talen falder på specialets fremtid. Tværtimod ser han nogle udfordringer. Han mener, at Sundhedsstyrelsen undervurderer behovet for geriatere. Der er behov for endnu flere uddannelsesstillinger end de årlige 17, som Sundhedsstyrelsen opererer med fra 2013 og frem, mener han.
Det er dog ikke volumenen, han er mest bekymret for. Men identiteten. Om specialet er ved at miste sin selvstændighed.
Bekymringen kan illustreres med et eksempel fra Hvidovre Hospital, som i sommer opslog en stilling, med ordlyden: »Geriatrisk Funktion, Hvidovre Hospital søger overlæge til funktion i ortogeriatri«.
Ansøgningsfristen var den 15. juli.
Ingen søgte stillingen.
Det handler ikke bare om, at der ikke er så mange geriatere. Søren Jakobsen mener, at der er en anden forklaring:
»Jeg tror, det illustrerer et dilemma, som vi fremover vil se flere af på afdelinger, der arbejder i team. Vi ser i øjeblikket flere specialer, der ønsker at ansætte geriatere, for eksempel på ortopædkirurgiske afdelinger og i akutmodtagelser«.
Men det er ikke godt for fagligheden at blive ansat i et andet speciale end sit eget, mener Søren Jakobsen:
»I et team er man fjernet fra sit faglige miljø. Det betyder, at geriateren, der er på en ortopædkirurgisk afdeling, ikke deltager i geriaternes morgenkonference, hvor de vanskelige tilfælde diskuteres. Har man ikke den daglige omgang med fagfæller, misser man udvekslingen af faglige nyheder. Jeg tror derfor, at der er en risiko for, at den enkelte speciallæges faglige ekspertise forsvinder efter et år eller to. Og en forudsætning for, at et team fungerer, er, at det er den højeste ekspertise, der er samlet«.
Torben Mogensen, Hvidovre Hospitals lægelige direktør, sidder med den vakante geriaterstilling. Han er i den situation, at han gerne vil have en geriater ind på ortopædkirurgisk afdeling, i det der hedder en ortogeriatrisk funktion.
Men en hel geriatrisk afdeling vil han ikke have. Den nedlagde han i foråret.
»Det har vi gjort, fordi vi har ændret funktionen. Vi vil hellere bruge de geriatriske resurser på de akutte patienter«, siger han.
De geriatere, der var på afdelingen, er nu ansat i Akutmodtagelsen og patienterne er på Medicinsk Afdeling.
Torben Mogensen tror, at geriaternes opgave bliver anderledes fremover:
»Vi forsøger at lave ortogeriatri, hvor geriaterne er ansat på Ortopædkirurgisk Afdeling. Jeg tror, at geriaternes rolle i fremtiden bliver anderledes – mere proaktiv end bare at have sin egen afdeling«.
Men det betyder vel meget for et speciales identitet at have sin egen afdeling?
»Ja, det ved jeg godt, men jeg tror, at tiderne har ændret sig«.
Er tiden ved at løbe ud for selvstændige geriatriske afdelinger?
»Som vi kender dem i dag, ja. I stedet vil den geriatriske ekspertise blive brugt på forskellige afdelinger, f.eks. ortogeriatriske afdelinger og akutmodtagelser. Der vil formentlig være behov for klassiske geriatriske afdelinger rundt om. Men det vil efter min bedste overbevisning være meget få«.
Altså præcis det, som Søren Jakobsen frygter.
Ortogeriatri er fremtiden. Det er de fleste enige om. Men spørgsmålet om, hvordan det skal organiseres, er åbent. Søren Jakobsen mener bestemt ikke, at tiden er ved at løbe fra de geriatriske afdelinger. Tværtimod, bør de være det organisatoriske udgangspunkt for ortogeriatrien:
»Vi foretrækker en model, hvor den ortopædiske afdeling afleverer penge til den geriatriske afdeling, som så ansætter en geriater, der hver dag skal være på ortopædkirurgisk afdeling. På den måde sikrer man geriaterens faglige opdatering og sørger for, at der er en anden, hvis den faste geriater er syg eller på ferie«.
Men sådan er det ikke altid i virkeligheden, hvor ortogeriatrien er organiseret på forskellige måder.
På Odense Universitetshospital er man med ledende overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling, Niels Dieter Röcks ord »startet på fremtiden i den eksisterende verden«. Fremtiden er det nye Odense Universitetshospital, hvor der skal etableres en OG-klynge – ortopædisk/geriatrisk klynge. Den bliver – lige nu - forankret i ortopædkirurgien.
»Patienterne skal være på den ortopædkirurgiske afdeling. Så skal geriaterne komme derhen. For det går åbenbart bedre, når geriaterne kommer til ortopædkirurgerne end omvendt. I Svendborg, hvor der er et tilsvarende samarbejde, har vi set, at vi risikerer, at ortopædkirurgerne meget hurtigt glemmer deres patienter, hvis de skal fare over på geriatrisk afdeling for at se dem«.
Er der en kamp mellem specialerne?
»Nej det er et spørgsmål om organisation. Det er meget konkretiseret her. Vi er blevet bedt om at have geriatere med på stuegang hos os. Dem skal jeg jo så betale, og dybest set skal jeg så fyre en ortopæd for at få en geriater. Som ortopæd synes jeg, det er vigtigt, at ortopædkirurgiske patienter behandles på ortopædkirurgiske afdelinger, så ortopæder ikke kun opererer, men leverer den samlede ydelse, som også omfatter forberedelse til operation og forløbet efter operation – selvfølgelig understøttet af helt nødvendige samarbejdspartnere«.
Sker det mod din vilje?
»Nej, så havde jeg protesteret mere«.
