Den nye garanti til psykiatriske patienter har givet flere patientsamtaler og en tætpakket kalender, og det kan have uheldige konsekvenser, siger Rene Sjælland, overlæge på Psykiatrisk Center Hvidovre.
Der er ganske god plads på Rene Sjællands kontor. Et stort skrivebord og derudover to steder med et bord og to stole, hvor han som overlæge på psykoterapeutisk ambulatorium på Psykiatrisk Center Hvidovre kan holde samtaler med sine patienter.
Derimod er der begrænset plads i hans kalender. Og især efter at udrednings- og behandlingsgarantien for psykiatriske patienter blev vedtaget sidste år, har forberedelserne til selve garantiens start den 1. september gjort hans kalender tætpakket.
»Patienterne skal hurtigere til, og derfor har vi ændret vores måde at arbejde på. Men hvor vi tidligere kunne presse en patient ind, fordi vedkommende var dårlig og gerne vil snakke med os så hurtigt som muligt, er tankegangen i dag mere låst, fordi vi bl.a. skal se flere patienter. Derfor er min frygt, at vi reelt ikke vil se flere patienter og ikke får mere tid med patienterne, men i stedet bliver mindre effektive, fordi vi låser vores tid med flere patienter«, siger Rene Sjælland.
Siden foråret har forberedelserne til den nye patientret taget fart for afdelingen. På under et halvt år er antallet af ansatte næsten fordoblet fra ti til 18 personer for at kunne imødekomme den nye garanti. Fra den 1. september vil afdelingen derfor bestå af fire overlæger, en uddannelseslæge, seks psykologer, to sygeplejersker, en ergoterapeut og fire sekretærer, der tilsammen behandler patienter med angst, depression, bipolare lidelser og PTSD.
»Jeg har pludselig fået mange flere kolleger, og jeg arbejder ikke bare ud af en tangent alene. Vi arbejder mere sammen, og jeg har mere fornemmelsen af at være del af en enhed. Det gode samarbejde kommer ikke mindst af, at alle har været med i processen, og selv om det har krævet mange maratonmøder, har det båret frugt«, siger Rene Sjælland. Eksempelvis er der indført et fast forbedringsmøde for personalet, som bl.a. har betydet, at der er indført et informationsmøde for patientens pårørende.
Tanken er ifølge Rene Sjælland, at kapaciteten i systemet kan udnyttes bedre, ved at lægerne bruger tid mest mulig med patienterne, fordi de arbejder mere sammen.
»Langt de fleste patienter ser tiden til første samtale som den vigtigste. De vil gerne hurtigt til. Men hvis en patient midt i et behandlingsforløb spørger, om vi kan skubbe vores samtale i dag et par timer, så kunne jeg formentlig have gjort det tidligere. Så havde jeg arbejdet til lidt senere end normalt, men mødt lidt senere dagen efter. Det kan jeg ikke i dag, for der er min kalender fyldt op. Der ryger fleksibiliteten for patienterne«, siger han.
Et andet eksempel er, at gruppeterapi er lagt udelukkende om formiddagen for at få de ansattes kalendere til at gå op i stedet for tidligere, hvor det lå både formiddag og eftermiddag.
»Men der er patienter, der på grund af deres arbejde har svært ved at nå det om formiddagen«, siger han.
I forvejen var afdelingen allerede i gang med en proces, der blandt andet har betydet, at Rene Sjælland og hans kolleger skulle tage langt flere nye patienter ind til udredning. Det svarer til, at han har 14 nye patienter om ugen.
»De ekstra patienter har ikke stresset mig, for jeg vil allerhelst se patienter og bruge mindre tid på møder og konferencer, og det er godt. Men det har været en frustrerende proces, fordi jeg mister rådigheden over min egen tid. Jeg kan stadig give den samme behandling, men rammerne er ændret«, siger han.
Som led i forberedelserne har han afgivet nogle startsamtaler til psykologerne, men har til gengæld fået mere psykoterapi.
»Og da jeg stadig har det endelige ansvar for udredningen, giver ændringerne faglig mening for mig«, siger han.
Han ser stigningen i antallet af henvisninger som en af de største udfordringer.
»Med den nye ret har den praktiserende læge fået valget mellem at henvise til psykiatrien med en kort ventetid eller til en praktiserende psykiater med en lang ventetid. Det valg er ikke svært at tage, hverken for patienten eller den praktiserende læge. Men ca. 250.000 danskere har angst, og ca. 250.000 danskere har depression, og dem har vi selvfølgelig ikke plads til. Derfor kommer den kommende tid nok til at betyde en del samtaler med de praktiserende læger om, hvor det rette snit ligger«, siger Rene Sjælland.
Læs også: Flere henvisninger kan vælte ny psykiatrigaranti
