Med under en måned til sundhedsplatformens indtog på Rigshospitalet, er vi nødt til at åbne armene, trods systemets fejl, siger formanden for Overlægerådet på Rigshospitalet.
Der er masser af problemer med sundhedsplatformen, som bekymrer formanden for Overlægerådet på Rigshospitalet, Fin Biering-Sørensen: Stadig meldinger om tidvis dårlig forbindelse til FMK, manglende kommunikation fra sundhedsplatformen til det billeddiagnostiske system, og det faktum, at hospitalet som et af landets allermest højtspecialiserede kan stå alene med komplicerede patienter, som ingen andre hospitaler kan hjælpe med at aflaste i en kritisk fase efter implementeringen.
Faktaboks
Alt sammen faktorer, der kan få store konsekvenser for både patienter og læger.
Men når alt kommer til alt, så er der mindre end en måned til, at Danmarkshistoriens største sundheds-it-projekt bliver koblet til landets største hospital, Rigshospitalet, den 5. november, og så skal lægerne stå klar til at hjælpe, siger Fin Biering-Sørensen.
“Jeg har den indstilling, at vi som læger skal tage i mod systemet og hjælpe med at få det til at fungere. Systemet kommer uanset hvad, og vi er som læger naturligvis indstillet på fremskridtet, og ønsker os ikke tilbage til de gamle systemer, selv om vi ikke har fået en fuldt udbygget model af sundhedsplatformen. Der er nemlig ikke tvivl om, at Epic – som er systemet der er købt – kan langt mere end det, der lige nu er implementeret” siger Fin Biering-Sørensen.
For nylig advarede Overlægerådet på Herlev og Gentofte Hospital imod, at systemet bliver sat i gang på flere hospitaler, heriblandt Rigshospitalet, inden systemet er bygget færdigt, men Fin Biering-Sørensen vil ikke tage stilling til, om Rigshospitalet skal vente længere med at koble sig til systemet.
“Det har jeg ikke indsigt til at kunne svare på. Og selvom der stadig er problemer med systemet, så er det i bedre stand end tidligere, superbrugerne er bedre uddannet end tidligere, så derfor er vores forudsætninger bedre, end da vores kollegaer på Herlev og Gentofte Hospital tog det i brug. Jeg håber, at vi sammen med Rigshospitalets ledelse kan få en ærlig og åben kommunikation om fejl og utilsigtede hændelser, som vi sammen skal finde løsninger på. Det har været åbenlyst for enhver, at der ikke har været den samme opfattelse af systemet set fra ledelsernes side og set fra lægernes side. Jeg vil gerne arbejde for et forløb, hvor begge parter ærligt lægger problemerne på bordet og løser dem i fællesskab. Vi får intet ud af en konfronterende tone,” siger Fin Biering-Sørensen og fortsætter:
”En af de store udfordringer er at nå ud til alle afsnit og funktioner og få analyseret arbejdsgangene godt nok og dermed få implementeret de mest optimale løsninger overalt”.
Det har været åbenlyst for enhver, at der ikke har været den samme opfattelse af systemet set fra ledelsernes side og set fra lægernes side. Jeg vil gerne arbejde for et forløb, hvor begge parter ærligt lægger problemerne på bordet og løser dem i fællesskab. Fin Biering-Sørensen, formand for Overlågerådet på Rigshospitalet
Et andet af problemerne er ifølge Overlægerådets formand, at systemet flytter lægernes tid væk fra patienterne.
“Vi undgår ikke en opgaveglidning - i nogle tilfælde i betydeligt omfang - fra sygeplejersker og sekretærer til læger. Det bliver forskelligt fra afdeling til afdeling, men risikoen er, at det vil tage længere tid at gennemføre et besøg, og at vi som læger får mindre tid til patienterne. Man kan sige, at vi som læger går fra mindre patientkontakt til mere patientadministration. Og det bliver en meget stor ændring for lægerne og betyder, at vi som læger til en vis grad bruger vores tid forkert,” siger Fin Biering-Sørensen.
Han peger også på, at det lige nu ikke ser ud til, at der er forbindelse mellem det billeddiagnostiske system på Rigshospitalet og sundhedsplatformen.
“Så kan vi ikke bestille skanningsbilleder direkte i sundhedsplatformen, men skal eksempelvis via en lægesekretær for at få det gjort. Det betyder dobbeltindtastninger, som er uhensigtsmæssige,“ siger han.
