Skip to main content

Overlægeforeningen efter tre fratrædelser: »Det er afgørende, at læger trygt kan rejse faglige bekymringer«

Der er nu indgået fratrædelsesaftaler for tre overlæger på Riget, der har været medunderskrivere på bekymringsbrev. Kirurg, der selv har sagt op, siger, at sagen gør ham alvorligt bekymret for lægers ytringsfrihed og pligt til at gøre opmærksom på problemer for patientsikkerheden. Samme bekymring deler Overlægeforeningen.

Bjarne Hjaltalin mener, at sagen på Rigshospitalet rejser mere grundlæggende spørgsmål om lægers ret og pligt til at gøre opmærksom på forhold, der kan true patientsikkerheden. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Bjarne Hjaltalin mener, at sagen på Rigshospitalet rejser mere grundlæggende spørgsmål om lægers ret og pligt til at gøre opmærksom på forhold, der kan true patientsikkerheden. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Af Bodil Jessen, boj@dadl.dk og Jesper Pedersen, jp@dadl.dk

22. okt. 2026
9 min.

Kommentar fra Dansk Pædiatrisk Selskab tilføjet 23. oktober kl. 11.50

 

Flere måneders uro og opsigelser på Rigshospitalets Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet har fået som konsekvens, at de tre overlæger, der var tjenestefritaget, nu er fratrådt.

Overlægeforeningen har forhandlet på de tre medlemmers vegne, og Bjarne Hjaltalin, formand for Overlægeforeningen, siger, at sagen rejser principielle spørgsmål om lægers ytringsfrihed og ret og pligt til at gøre opmærksom på kritisable forhold for patientsikkerheden:

»Vores første opgave er at hjælpe de berørte medlemmer. Men når alle landets overlæger kan læse i medierne, at tre kolleger er hjemsendt efter at have sendt en bekymringsskrivelse, giver det anledning til, at vi ser på de grundlæggende spørgsmål, som sagen rejser. Det gælder ikke mindst spørgsmålet om lægers ytringsfrihed og deres ret og pligt til at gøre opmærksom på forhold, der kan påvirke patientsikkerheden. Det er afgørende, at læger trygt kan rejse faglige bekymringer og påpege problemer uden at frygte, at det bliver opfattet som illoyalitet. Det er hele forudsætningen for en åben sikkerhedskultur og i sidste ende for patientsikkerheden«, siger Bjarne Hjaltalin i en skriftlig kommentar til Ugeskrift for Læger.

»Det er afgørende, at læger trygt kan rejse faglige bekymringer og påpege problemer uden at frygte, at det bliver opfattet som illoyalitet«.Bjarne Hjaltalin, formand for Overlægeforeningen

»Derfor vil vi ikke nøjes med at håndtere den konkrete sag. Vi vil også tage fat på de principielle spørgsmål, den rejser, og arbejde for, at lægers ret og pligt til at gøre opmærksom på kritisable forhold bliver respekteret i praksis«.

Bjarne Hjaltalin siger om den aktuelle sag:

»Det er helt afgørende, at situationen håndteres ordentligt og med respekt for de berørte overlæger. Vi mener grundlæggende ikke, at konkrete personalesager skal føres i medierne. Vores fokus har været at finde de bedst mulige løsninger for vores medlemmer. Nu er sagen landet, og vi vil nu se nærmere på de principielle spørgsmål, som den rejser. Samtidig vil vi se på, hvordan vi kan bidrage til at sikre gode arbejdsvilkår på afdelingen og trygge rammer for patientbehandlingen«, siger Bjarne Hjaltalin.

Kirurg: Kritik var ilde set

I en bekymringsskrivelse til Rigshospitalets ledelse og centerledelse, som Ugeskrift for Læger har set, rejser de tre hjemsendte overlæger plus to andre overlæger fra afdelingen en alvorlig bekymring for patientsikkerheden efter flere opsigelser fra afdelingen.

En af underskriverne er Paul Krohn, der har været den primære kirurg på pancreastransplantationer. Han har selv har sagt op med virkning fra udgangen af oktober.

»Kritik har været ilde set på afdelingen«, siger han.

Sagen har gjort ham alvorligt bekymret for ytringsfriheden og lægers pligt til at gøre opmærksom på problemer for patientsikkerheden.

»Vi har aflagt lægeløfte og har pligt til at gøre opmærksom på forhold, der kan true patientsikkerheden. Når læger efter at have rejst sådanne bekymringer, oplever at blive indkaldt til tjenestelige samtaler eller tjenestefritaget, risikerer det at skabe en kultur, hvor andre ikke tør ytre sig«.

Paul Krohn er ikke den eneste, der har sagt op. Også den kirurg, der var primær på børnetransplantationsprogrammet, har sagt op. Ifølge Paul Krohn skyldes opsigelserne bl.a. et voldsomt arbejdspres, som ledelsen ikke tog tilstrækkeligt hånd om.

»Ud over vores sædvanlige vagtbyrde på ca. ti transplantationsvagter om måneden, skulle vi varetage transplantationer af hhv. pancreas og levertransplantationer på børn uden for planlagt vagt«.

»Vi har aflagt lægeløfte og har pligt til at gøre opmærksom på forhold, der kan true patientsikkerheden«Paul Krohn, tidl. overlæge og kirurg, Rigshospitalet

Afdelingen er efterladt med et akut bemandingsproblem, skriver overlægerne i bekymringsskrivelsen:

»Dette har i første omgang betydet et endnu mere skrøbeligt transplantationsprogram, der efter vores overbevisning i den planlagte konstellation ikke er forsvarligt. Dette gælder særligt i forhold til børnetransplantationsprogrammet. Ledelsen har uden inddragelse af teamets overlæger valgt at håndtere dette med konsulentbistand fra udlandet uden en tydelig rolle- og ansvarsfordeling. Dette udgør samlet set en kritisk bekymring for patientsikkerheden«, står der.

Overlægerne giver i bekymringsskrivelsen flere eksempler på, at ledelsen ikke har lyttet til deres bekymringer for patientsikkerheden, og at beslutninger bliver truffet hen over hovedet på dem:

»Yngre kirurger bliver uden inddragelse af de ansvarlige overlæger bedt om at udføre komplicerede, højt specialiserede operationer uden den nødvendige supervision til, at det kan gøres forsvarligt«.

I bekymringsskrivelsen peger de fem overlæger på, at der på afdelingen er »en meget lav grad af psykologisk tryghed i relation til ledelsen« og på »et elendigt arbejdsmiljø«.

Dialog eller ikke dialog

Fra Rigshospitalet siger vicedirektør Jannick Brennum i en skriftlig udtalelse om sagen med de tre overlæger, som nu er fratrådt:

»Vi er både berørte og ærgerlige over situationen. Beslutningen er taget på baggrund af et længerevarende forløb, hvor en mindre gruppe af læger har været grundlæggende, vedvarende og tiltagende uenige i afdelingens faglige og organisatoriske retning. Processen kulminerede, da de pågældende ikke ønskede at indgå i dialog med afdelingsledelsen om deres bekymringsskrivelser«.

Jannick Brennum skriver videre:

»Vi forventer ikke, at nogen patienter får aflyst deres behandlinger på grund af den aktuelle situation. Men nogle få operationer kan komme til at foregå i andre samarbejder end hidtil. Vi har oplevet stor opbakning fra vores kolleger på de øvrige store universitetshospitaler og har allerede haft bistand fra en erfaren speciallæge fra Odense Universitetshospital, der superviserede flere operationer, som blev varetaget af yngre læger under uddannelse. Derudover har vi etableret et samarbejde med Oslo Universitetssykehus om bl.a. bistand til børnelevertransplantationer og bugspytkirteltransplantationer«.

Paul Krohn påpeger, at de kritiske overlæger ønskede dialog.

»Vi har netop ønsket dialog, og vi var i dialog med Jannick Brennum om et møde med centerledelsen og Rigshospitalets ledelse, da vi en time senere fik en mail med indkaldelse til tjenestelig samtale«.

Rigshospitalets direktion skal mandag den 26. oktober redegøre for sagen på et ekstraordinært møde i Region Hovedstadens forretningsudvalg. Ifølge Politiken har Sundhedsstyrelsen bedt Region Hovedstaden og Rigshospitalet om en orientering og status om, hvordan hospitalet vil sikre patientsikkerheden for de højt specialiserede og kritiske funktioner – særligt pædiatriske levertransplantationer og pancreastransplantationer.

Faglige bekymringer

I lægefaglige selskaber vækker sagen bekymring.

Claus Fristrup, der er overlæge på OUH og formand for Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG), fortæller, at han på gruppens vegne har sendt et brev til Rigshospitalets ledelse og til centerledelsen om sagen om de hjemsendte kirurger.

»Vi er optagede af det faglige, og vi vil ikke blande os i en konflikt derovre, som vi ikke har nogen indsigt i. Men når de har sendt de kirurger hjem, som har stået for den meget komplicerede pancreascancerkirurgi – som vi andre ikke har kompetencerne til at udføre – hvem skal så tage sig af de patienter? Det var det, vi gerne ville vide«, siger Claus Fristrup om henvendelsen fra DPCG.

Det er ikke mange operationer, som det drejer sig om på årsbasis, forklarer han. Der foretages 250 operationer for pancreascancer årligt i Danmark, som udføres på landets fire centre. Af disse operationer er ca. 20-30 højtspecialiserede og udføres kun på Rigshospitalet, som er referenceafdeling for resten af landet.

»Der har været national enighed om, at det er Rigshospitalet, der skal stå for de mest komplekse operationer, mens vi andre tager os af de øvrige. Anbefalingen fra os i pancreascancergruppen er, at det kun er ét sted, der udfører den mest komplekse kirurgi, og at det bør være ganske få kirurger, der står for operationerne, da det kun drejer sig om ganske få operationer i løbet af et år«, siger Claus Fristrup.

Der er tre forskellige operationer for pancreascancer: Whipples operation, cauda resektion og total pancreatektomi – alt afhængig af, hvor kræften sidder. Størstedelen kan udføres på alle landets fire centre for pancreaskirurgi, men det er især de tilfælde, hvor der er meget karkirurgi involveret, der hører hjemme hos Rigshospitalets højtspecialiserede kirurger, forklarer Claus Fristrup.

Såfremt der er central arteriel involvering, er det altid Rigshospitalet, der står for operationerne, da de har ekspertisen fra transplantationskirurgien. DPCG har anbefalet, at dette skal foregå protokolleret, da »det er komplekse operationer, der har store følgevirkninger for patienterne, og chancen for overlevelse er ikke altid så stor, selv om de også får kemoterapi. Så vi vil gerne blive klogere på overlevelsen og på, hvor meget behandlingen gavner patienterne«, siger Claus Fristrup.

Ved venøs involvering kan de fleste tilfælde opereres i hele landet. Men ved større affektion med behov for mere avanceret rekonstruktion, sendes patienterne typisk til Rigshospitalet. »Det drejer sig om ca. 15 årligt, der henvises fra de øvrige centre«, siger han.

Bekymringen i DPCG er, at to af de tre overlæger, som nu er fratrådt, er de kirurger, der har stået for den højtspecialiserede kirurgi.

»Der er flere i deres teams, så det er ikke sådan, at de er affolkede, og de tilbageværende er uden tvivl meget dygtige. Men det er ikke kun et spørgsmål om antallet af læger. Det er et spørgsmål om, man har de kompetencer og den erfaring, der skal til for at kunne foretage operationerne. Der er jo en grund til, at vi i de tre andre centre sender vores patienter til Rigshospitalet. Det er, fordi det er sjælden og kompleks kirurgi, hvor centralisering er nødvendig for at opnå og vedligeholde kompetencerne«, siger Claus Fristrup.

Pædiatere har tillid til behandlingen

Ugeskrift for Læger har bedt Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS) om en kommentar til behandlingen af de børn, der har behov for levertransplantationer. Børn, som hidtil kun er blevet opereret på Rigshospitalet.

Forperson for DPS, Anne-Cathrine Viuff, der er overlæge på Børne- og Ungeafdelingen på Aarhus Universitetshospital, siger i en skriftlig kommentar:

»Vi bliver selvfølgelig meget bekymrede, når vi blandt danske børnelæger erfarer, at der kan være en risiko for, at vores patienter med medfødte eller erhvervet leversygdom, ikke kan tilbydes den nødvendige behandling grundet personaleproblemer på landets eneste behandlingssted for denne gruppe patienter«.

Anne-Cathrine Viuff fortæller, at selskabet har været i kontakt med Eva Mosfeldt, cheflæge på Afdeling for Børn og Unge på Rigshospitalet, der har sendt nedenstående udtalelse:

»Patientgrupperne er børn og unge med medfødte og erhvervede leversygdomme eller stofskiftesygdomme, som ikke kan behandles på anden måde end med transplantation for at overleve eller for at undgå alvorlig hjerneskade.

Det er en højtspecialiseret opgave, som skal varetages af få kirurger, idet det kirurgiske indgreb er teknisk udfordrende, der er relativt lille volumen, og det kræver et stort støtteapparat af andre afdelinger samt en stor organisation vedrørende udveksling af organer.

På Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsesorganer varetages funktionen for børn aktuelt med bistand fra Oslo Universitetssykehus. 

Samarbejdet indebærer, at transplantationer på Rigshospitalet foretages med assistance fra erfaren kirurg fra Oslo, og ved særlig risikofyldte procedurer foretages transplantation i Oslo med deltagelse af kirurg fra Rigshospitalet.

Aftalen med Oslo er midlertidig, indtil der er opnået tilstrækkelig kompetence og sikkerhed på Rigshospitalet.

Med denne løsning har jeg tillid til, at transplantationsprogrammet er patientsikkert og ikke øger ventetiden på et organ for de børn og unge, som er på venteliste eller kommer på venteliste i den kommende tid«, slutter Eva Mosfeldts udtalelse til DPS. 

Anne-Cathrine Viuff skriver herefter til Ugeskrift for Læger:

»På baggrund af ovenstående har vi tillid til, at de patienter, der har behov for denne højt specialiserede behandling i Danmark, stadig kan behandles efter bedste internationale standard«.