Overlægeforeningen: Giv nu cheflægerne råderum og tillid

Flere end otte ud af ti – 82%. Så stor en andel af cheflægerne i de nuværende regioner Sjælland og Hovedstaden ser med positive briller på den kommende sammenlægning til Region Østdanmark. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Overlægeforeningen.

Så cheflægerne er klar til at trække i arbejdstøjet og ser muligheder i sammenlægningen – om ikke andet, fordi de ser sammenlægningen af de to regioner som en nødvendighed: 16% mener, at sammenlægningen er en god idé, der vil føre til forbedringer af patientbehandlingen, mens 66% – altså to tredjedele – mener, at sammenlægningen er en nødvendig løsning, der kan føre til forbedringer.

Undersøgelsen viser også, at der er betydelig forskel på forventningerne til den nye storregion hos cheflægerne i de to nuværende regioner.

Optimismen er størst hos cheflægerne i Region Hovedstaden, hvor 18% mener, sammenlægningen er en god løsning, mens 70% anser den for at være nødvendig og rumme muligheder for forbedringer. For cheflægerne i Region Sjælland er de to tilsvarende tal 12% og 53%.

Ydermere mener hver ottende cheflæge i Region Sjælland – 12% – at sammenlægningen er en dårlig idé, der ikke vil føre til forbedringer eller ligefrem vil forværre situationen. Og tilsvarende mener andre 12% af cheflægerne i regionen, at sammenlægningen slet ikke vil ændre noget. I Region Hovedstaden udgør de to grupper henholdsvis 5% og 7%.

Adspurgt om, hvad cheflægerne hører, der er de største bekymringer blandt deres medarbejdere, er der også tydelige forskelle mellem de to regioner:

I Region Hovedstaden er det først og fremmest ængstelsen for, at det skal svække den faglige kvalitet og kontinuitet og uddannelsen af nye speciallæger. I Region Sjælland er den største bekymring, at sammenlægningen kan ende med, at der opstår et A- og B-hold i den nye region.

Anerkend indsatsen

Tallene i undersøgelsen understreger kun, hvor vigtigt det er at gribe sammenlægningen rigtigt an – og forskellene på forventningerne til de nye regioner afspejler en udbredt uvished, siger Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen. Hun forstår udmærket den skepsis, der er størst blandt cheflægerne i Region Sjælland.

»Jeg tolker den skepsis som en ængstelse for at blive anset for ikke at være gode og dygtige nok. At der kommer nogen udefra, der synes, at ,det her, det kunne gøres anderledes og bedre’.

Men der skal vi alle huske på, at de steder i Region Sjælland, hvor man gennem lang tid har haft og stadig har rekrutteringsproblemer, der løser man alligevel hver dag en lang række opgaver og behandler patienterne i et stærkt samarbejde mellem alle faggrupperne. Man får tingene til at fungere, og der ligger en stærk identitet i at være en del af det.

Den indsats skal vi anerkende og huske, at der ikke kun er én måde at gøre tingene på. Opgaverne løses på baggrund af de muligheder, man har«, siger Susanne Wammen.

Bekymringen for opdelingen i et A- og et B-hold handler også om, hvordan lægerne selv agerer, mener hun:

»Der må vi også gribe i egen barm og overveje, hvordan vi taler om det her: Jeg kommer ikke for ,at hjælpe’ den eller den læge – jeg kommer, fordi jeg skal være en del af det team, der løser de daglige opgaver på sygehuset. Om det så er at operere eller gå stuegang, sidde i ambulatorium eller være i akutmodtagelsen. Det handler om at indgå et samarbejde om opgaveløsningen. Vi er sammen om det her i – hele – den nye region«.

Kulturen skal opelskes

I undersøgelsen angiver cheflægerne, at det især er tre faktorer, der er afgørende for, at sammenlægningen set fra deres stol kan lykkes:

Der skal afsættes tilstrækkelige økonomiske ressourcer til processen, der skal lægges vægt på at oparbejde en ny fælles kultur, og hospitalsdirektionerne og HR-afdelingerne skal sikre, at afdelingsledelserne får råderum til at lave individuelle løsninger for de ansatte.

Det er Susanne Wammen helt enig i – og selv om det er cheflægerne i Region Sjælland, der lægger mest vægt på behovet for at arbejde med kulturen i de nye enheder, er det en opgave for alle, mener hun:

»For mig at se er det den allerstørste udfordring i hele sammenlægningen, at vi har kulturer, der skal have tid og plads til at udvikle sig, og at de skal opelskes. Det skal alle bidrage ligeligt til.

Det bliver en opgave for ikke bare læger, men hele sundhedspersonalet i den kommende storregion at opfatte os som en del af en stor region, som har et fælles mål og en fælles opgave, nemlig at patienterne i hele regionen skal behandles bedst muligt«, siger hun.

Bekæmp uvisheden

I den del af undersøgelsen, hvor cheflægerne bliver spurgt om medarbejdernes bekymringer, har næsten halvdelen af cheflægerne i Region Sjælland sat kryds i kategorien ,Andet’. Og det er der en god grund til, og det kalder også på tidlig involvering af cheflægerne, mener hun:

»Jeg tror, uvisheden er ekstremt høj, og at den var endnu højere, da undersøgelsen blev lavet i januar. Der er rigtig meget forberedende arbejde i gang i regionerne, men hvis man som cheflæge skal sætte en retning for sin afdeling, så er man også nødt til at vide noget om, hvor hele moderskibet er på vej hen.

For mig er det fuldstændig indlysende, at jo tidligere cheflægerne bliver inddraget og involveret i selve arbejdet med at forme den kommende opgaveløsning, jo lettere har de ved at udstikke retningen på deres afdelinger og for deres personale«, siger Susanne Wammen og tilføjer:

»Vi har tidligere snakket om fordelene ved at lave partnerskabsaftaler, og det er helt afgørende for mig, at de, som skal løse opgaverne, er fælles om at beskrive, hvordan de skal løses«, siger Susanne Wammen.

Hun peger på, at »et springende punkt« er, hvad specialeplanen vil indebære, fordi den »formentlig vil tydeliggøre nogle logiske partnerskaber« og også »gøre det synligt, hvor det kan blive en udfordring at få det til at fungere«. Og hun fremhæver, at opretholdelsen af akutberedskaberne »også kræver en vis bemanding, og den del skal også indregnes i hele processen«.

En del af fællesskabet

Sammenlægningen er en kæmpe opgave, understreger Susanne Wammen. Processen stiller store krav til regions- og hospitalsledelser, og cheflægerne har en absolut nøglerolle, som kræver, at de får opbakning oppefra, siger hun.

»Ledelserne skal give tid, ressourcer og råderum til at lave det nødvendige kulturarbejde, så de, der skal løse opgaverne, rent faktisk får mulighed for sammen at beskrive, hvad opgaverne er, og hvordan man sammen løser dem bedst muligt.

Man skal ikke bare sige, at det her problem løses ved, at vi lige sender tre læger til at komme på en afdeling fem dage om ugen. Nej, det handler om, at der er et behov for at øge staben for at løse opgaverne, så hvordan får vi den stab til at arbejde godt sammen? Det gør vi ved, at de der skal løse opgaverne, får mulighed for at sætte sig sammen og arbejde med en fælles faglig identitet«, siger hun.

Det er nødvendigt for at sikre kvalitet i behandlingen, men det er også en forudsætning for opbakning til de nye samarbejdsstrukturer fra lægerne og det øvrige personale, mener Overlægeforeningens formand.

»Man skal føle, at den faglighed, man bidrager med, er en væsentlig del af opgaveløsningen på det sted, man kommer til.

Hvis jeg får at vide, at jeg skal være i Næstved eller i Nykøbing, ville jeg sige, at det vil jeg rigtig gerne. Men jeg vil også gerne være en del af det fællesskab, der er der. Der skal være kontinuitet og en følelse af, at du kommer som en person og ikke bare som en brik, der skal få tingene til at gå op«, siger Susanne Wammen.

Og råderummet for cheflægerne, tilføjer hun, handler også om tålmodighed med at få alt det nye til at spille sammen.

»Med mindre end halvandet år til sammenlægningen træder i kraft, er der rigtig meget, der haster og kræver, at vi som cheflæger og læger bliver inddraget så meget som muligt.

At styrke behandlingen af patienterne skal være hele omdrejningspunktet for den måde, vi indretter tingene på. Det har vi sammen ansvaret for sker. Men jeg tror ikke, vi kommer i mål med alt fra dag ét. Det er en kæmpe omstilling, vi skal gennemføre, så at tro man fra dag et er i fuld sving, og alt kører … det tror jeg kan blive meget svært«, siger Susanne Wammen.