Én læge skal have ansvaret for behandlingen. Sådan lød formand Anja Mitchells budskab på FAS' årsmøde forleden, hvor speciallægerne diskuterede sammenhæng i sundhedsvæsenet. En anden konklusion var, at læger skal lære at kommunikere med hinanden.
Hvordan der bliver skabt mere sammenhæng i sundhedsvæsenet var emnet for temadagen ved FAS' årsmøde i fredags.
Direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, præsenterede et forslag om en behandlingsansvarlig læge. Det er en figur, der kendes fra tidligere og den bør genindføres, mener direktøren. Denne læge skal – især i de sværere tilfælde – have hånd i hanke med patientens vej gennem forløbet, ikke mindst når udredningen foregår på forskellige afdelinger, sygehuse eller måske ligefrem på tværs af regioner. Så er der brug for, at der er én person, som patienten og de pårørende kan henvendelse dog til for at få oplysninger.
Læs artikel i Ugeskriftet om den behandlingsansvarlig læge.
Den ide er købt af formand for Overlægeforeningen, Anja Mitchell.
”Jeg kan se af diskussionerne her i dag, at der er bred tilslutning til tanken. Nu skal vi finde ud af, hvordan vi fører det ud i virkeligheden og Overlægeforeningen vil påtage sig opgaven med at komme med input til, hvordan det skal gøres,” sagde hun ved årsmødets slutning.
Hun uddybede:
”Opgaven bliver at finde frem til en udformning, som passer ind i tilrettelæggelsen af arbejdet. Den behandlingsansvarlige læge vil få indflydelse på, hvordan ting bliver organiseret og på arbejdstilrettelæggelsen. Det er nødvendigt for at få bedre behandlingskvalitet.”
Årsmødets tema indikerer, at der mangler sammenhæng i sundhedsvæsenet. Talerækken belyste, hvor, der er problemer. Det er der mellem sygehuse/regioner og kommuner – det skal sundhedsaftalerne afhjælpe. Ifølge vicedirektør på Bispebjerg Hospital, Ane Friis Bendix, bliver sundhedsaftalerne bedre og bedre. De laves hvert fjerde år og foreløbig er vi på den anden. Kvaliteten er steget og der er store forventninger til den tredje om at de største knaster vil blive afhjulpet, fortalte hun. Kommunernes entre i sundhedsvæsenet er stadig ret ny og de nye opgaver, som de fik ved strukturreformen, er også der, hvor det hænger: genoptræning og rehabilitering efter hjertesygdom, ikke mindst. Der lød kritiske røster om kommunernes manglende kompetence på området og det gode råd fra salen var, at kommunerne bør benytte sig af læger til at rådgive om det arbejde. Direktør for Kultur og Sundhed i Holstebro Kommune, Anders Kjærulff, forsikrede, at det er kommunerne også villige til.
En ret afgørende knast i samarbejdet mellem de to sektorer er, at de praktiserende læger hidtil ikke har været forpligtede til at indgå i sundhedsaftalerne, lød det fra flere sider.
Også drg-finansieringen modarbejder nogle gange sammenhængen – fx er det drg-mæssigt en dårlig fidus at lave tiltag på sygehuset, som skal undgå indlæggelse og i stedet klare det ambulant. Det er fint for kommunerne, men sygehuset vinder ikke noget ved at udrede en patient ambulant, tværtimod.
Ane Friis Bendix påpegede også, at når nu kommunerne har fået så stor en del af sundhedsopgaverne, ville det være en gevinst for samarbejdet mellem sektorerne, om kommunerne kom ind på de store akutmodtagelser og havde repræsentanter i forbindelse med udredning og udskrivning.
Sammenhængen i sundhedsvæsenet står og falder med at læger kommunikerer med hinanden - på kryds og tværs. Men ikke mindst skal praktiserende læger og sygehuslæger nok lægge sig på sinde at gøre noget ved det. Praksiskonsulenterne er opfundet og hjælper nok også noget, fremgik det. Men at der stadig er problemer, viste næstformand i Lægeforeningen og praktiserende læge Jette Dam-Hansens oplæg. Hun kunne grelle eksempler. Fx hospitalsafdelingen, der sender en tom epikrise til egen læge – for at kunne sætte kryds ved det punkt i afdelingens retningslinjer. Eller der er henvisningen fra den praktiserende læge til sygehusafdelingen, der er så ufuldsætning, at lægen på sygehuset bliver nødt til at ringe til den praktiserende læge for at få mere information – men henvises til den almindelige patientkø for at komme i gennem. Af kommentarer fra salen fremgik det, at der flere steder findes en simpel liste over ”hemmelige” numre til regionens praktiserende læger. Det er i hvert fald en del af løsningen.
I det hele taget skal læger – uanset slags og ansættelsessted – kommunikere mere med hinanden. Og det kan man gøre allerede nu – ved at bruge de muligheder, it-systemet allerede har – for det skal gerne være på skrift, så kan lægen i den anden ende svare, når der er tid, sagde Jette Damm-Hansen.
Men de skal ikke bare kommunikere med hinanden – de skal gøre det ordentligt. Og det kan være en udfordring.
De praktiserende speciallæger skal ind og have flere opgaver – det er en logisk spiller at få ind, ikke mindst når mindre sygehuse lukker og patienter får længere til sygehuset. Så er speciallægepraksis en logisk spiller at få ind til at give patienten et tilbud i nærområdet sagde formanden for FAPS (Foreningen af Praktiserende Speciallæger), Peter Tingsgaard. Men det kniber med kommunikationen, som ofte ryger helt uden om den praktiserende speciallæge – det er der hårrejsende eksempler på. Og diskussionen viste, at der er behov for, at den enkelte læge, den praktiserende, de sygehusansatte og den praktiserende, husker at kommunikere.
”Skriv sammen i de allerede eksisterende kommunikationskanaler,” lød det fra salen.
Henrik Villadsen, ret ny hospitalsdirektør på Køge Sygehus, kunne fortælle om, hvordan det supersygehus, som Køge Sygehus er ved at blive bygget om til, vil sikre sammenhæng. Sammenhæng skal skabes ved at rette blikket mod to overordnede – og modsatrettede – tendenser, nemlig den tiltagende standardisering i behandlingen, som systemet går efter for at give en ensartet centraliseret høj behandlingskvalitet og patientens behov for en individualiseret, let tilgængelig behandling.
”Sammenhæng handler om at lukke det gab, som ikke bare kommer til udtryk i sektorovergangene, men også på sygehusene,” sagde Henrik Villadsen. Midlet er bl.a. teknologien, fx i form af telemedicin. Det ligger også i at få et sundheds-it-system, som sikrer overblik. Og her er de sjællandske patienter heldige, ifølge Henrik Villadsen.
”Det nye it-system, som er på vej i Region Sjælland og Hovedstaden vil revolutionere systemet, det er sat op til overblik, fx vil patienten hele tiden kunne følge med i den aktuelle information, og det giver patientindflydelse.”
Desuden bliver Køge Sygehus organiseret i klynger, hvor specialerne arbejder sammen og kommer til patienten og ikke omvendt. ”Det vil revolutionere mødet med patienten,” bedyrede Henrik Villadsen.
