Skip to main content

Overlægeforeningens politik

Jesper Brahm, FAS-redaktør, j.brahm@dadlnet.dk

31. okt. 2005
4 min.

Hvordan ser Overlægeforeningen på Lægeforeningens fremtidige struktur?

»Overlægeforeningen står for, at Lægeforeningen skal være en standsforening og en paraplyorganisation for en række ligestillede erhvervsforeninger, hvoraf Overlægeforeningen er en af dem. Det betyder, at FAS skal nedlægges. Det betyder også, at erhvervsforeningernes struktur og medlemskarens opdeling bør vurderes. Ingen kan i dag med rette sige, at erhvervsforeningsstrukturen skal være uændret i fremtiden«.

Hvordan skal Overlægeforeningen organiseres i det centrale og det decentrale arbejde inden for Lægeforeningen?

»Kommunalreformen gør det tvingende nødvendigt at ændre Overlægeforeningens decentrale struktur. Dertil kommer, at arbejdsbyrden for amtsrepræsentanterne har været jævnt stigende i de senere år. Vi må etablere nogle repræsentanter på de lokale ,institutioner`. Vi må gå ud i de enkelte regioner og definere, hvad vi forstår ved en institution pga. den forskellighed, der er i sygehusvæsenets organisering i de forskellige regioner. Vi ser også gerne, at der i så høj grad som muligt bliver et sammenfald mellem de lokale repræsentanter og foreningens repræsentantskab. Men det er vigtigt at understrege, at der givetvis er behov for flere lokale tillidsrepræsentanter, end der er pladser i repræsentantskabet. Vi går ind for, at der etableres regionale specialeråd, som kan være en del af den faglige rådgivning i den enkelte region, og Overlægeforeningen ser frem til et tæt samarbejde med disse specialeråd«.

Fra flere sider er det fremhævet, at Sundhedsstyrelsen bør styrkes. Hvordan ser Overlægeforeningen på den ønskede styrkelse, og hvordan bør den udmøntes?

»Det har allerede i planlægningen af kommunalreformen været vores holdning, at Sundhedsstyrelsen skal styrkes. Det er indiskutabelt, at Sundhedsstyrelsen skal være uafhængig af ministeriet og departementet, hvilket ikke synes at være tilfældet i dag. Det er vores opfattelse, at Sundhedsstyrelsen bør reorganiseres, og i den sammenhæng er det et uheldigt signal, at stillingsbetegnelsen ,overlæge` erstattes af ,kontorchef`. Det er vigtigt, at der ansættes overlæger med klinisk baggrund, der kan sikre kommunikationen med de råd, som skal nedsættes i samarbejde med de videnskabelige selskaber til varetagelse af de til Sundhedsstyrelsen tillagte specialeplanlægningsbeføjelser i henhold til den nye sundhedslov. På disse områder bør der ansættes fagkyndige, læger, og ikkeakademikere fra andre faggrupper.

Det samme gælder for embedslægeinstitutionen. Det skal være læger og ikke andre faggrupper, der besætter stillingerne her. Embedslægeinstitutionen skal være decentralt organiseret, og dens funktioner bør gennemgå en revision«.

I den senere tid har der været fokus på EPJ. Hvad er din og Overlægeforeningens synspunkter på EPJ og indførelsen af EPJ?

»EPJ er kommet for at blive. Det er vigtigt at fremhæve, at EPJ er et arbejdsredskab og skal være en dokumenteret hjælp for det klinisk arbejdende personale. Indførelsen af EPJ de forskellige steder har ikke opfyldt de krav, og det er stærkt problematisk for mig at opleve, at overlæger helst ikke vil gå stuegang, fordi EPJ forlænger eksempelvis stuegangstiden med op til 20% uden dokumentation for en ledsagende forbedring.

I den forbindelse er der grund til at rose Dansk Selskab for Patientsikkerhed for publikationen ,Beslutningsstøtte til elektroniske medicinordination` og samtidig spørge om, hvorfor man ikke i forbindelse med indførelsen af EPJ i langt højere grad har gjort brug af internationale erfaringer i stedet for parallelt at udvikle flere forskellige systemer. Det er også væsentligt, at det er klarlagt, hvilke økonomiske interesser, der er involverede i EPJ, såvel amtskommunale som private.

Endelig vil jeg fremhæve, at den nuværende form af G-EPJ meget langtfra er en anvendelig standard. Hvis der ikke inden for 1-1 år er udviklet en brugbar og veldokumenteret standard, bør man se sig om efter en anden løsning.

Om disse kriterier er opfyldt, skal træffes af klinisk arbejdende læger og ikke af personer bag et skrivebord i et eller andet kontor placeret fjernt fra klinikken«.

På Lægemødet blev akutpapiret fremlagt og sendt til videre behandling. Hvad er Overlægeforeningens holdning til akutpapiret?

»Akutpapiret er glimrende som et internt arbejdsdokument, der skal arbejdes videre med. På lægemødet var konklusionen måske lidt ulden, men vores holdning er helt klar, at akutpapiret skal revideres, inden det kan anvendes i forhandlinger uden for Lægeforeningen«.

Forskning og uddannelse inden for sundhedsvæsenet er under pres. Hvordan ser Overlægeforeningen på det?

»Overlægeforeningen anbefaler kraftigt, at Barcelona-målet på 3% nås, og ikke mindst at der sikres tid og plads til den biomedicinske forskning på sygehusene og universiteterne. Vi er også meget opmærksomme på, at der bliver en udbygget sammenhæng mellem den prægraduate og den postgraduate uddannelse, som skal sikres ved, at det er læger, der varetager undervisningen på alle stadier af uddannelsen. Problemer med at rekruttere læger til det prægraduate forløb kunne måske løses ved, at der oprettes en speciallægeuddannelse inden for dette felt«.

Hvordan ser Overlægeforeningen på forslaget om offentliggørelse af personrelaterede utilsigtede hændelser?

»Det er et helt klart uacceptabelt forslag, der er fremlagt af ministeren, og som støttes af Patientklagenævnet. Det må laves om!«

Fakta

Overlægeforeningen er en erhvervsforening i FAS med ca. 5.070 medlemmer (heraf er 970 pensionister), der omfatter overlæger, lægelige direktører og cheflæger ved offentlige og private sygehuse og institutioner. Foreningen er repræsenteret i FAS' bestyrelse med tre medlemmer og med et medlem i Hovedbestyrelsen. Der er tradition for, at FAS' formand er overlæge (men ikke medlem af Overlægeforeningens bestyrelse).