Overlægeforeningens repræsentantskab:

Sundhedsvæsenet vil ikke være rustet til at udnytte de fremskridt, som den teknologiske og videnskabelige udvikling fører med sig, hvis de nuværende regionsgrænser opretholdes. Det er en væsentlig del af forklaringen på, at Overlæge-foreningen klart har anbefalet en ny struktur, hvor sygehuse, almen praksis og al forebyggelse og rehabilitering er samlet under en hat. Det fastslog foreningens afgående formand, Erik Kristensen, i sin mundtlige beretning på repræsentantskabsmødet på Munkebjerg den 8. oktober.

»Min bekymring er, at de nuværende sektorgrænser mellem regionerne konstant vil være til hindring for en hurtig og smidig omstilling i takt med den forskningsmæssige udvikling. Samt at snævre lokalpolitiske synspunkter vægtes tungere end de faglige og arbejdsmiljøet. Det er baggrunden for, at Overlægeforeningen har meldt klart ud i debatten om regionernes fremtid og foreslået dem nedlagt. Så længe man opretholder fem - eller for den sags skyld tre - selvstændige regioner, vil lokale hensyn komme til at spille en alt for stor rolle«.

Erik Kristensen pegede som eksempel på udviklingen inden for hjertekirurgien, hvor regionerne har haft svært ved at tilpasse afdelingerne til en faldende aktivitet. Resultatet er, at ingen for alvor kigger på, hvordan man kan bruge den teknologiske udvikling til at udvikle nye og bedre strukturer.

Kritikken landede dog ikke kun på regionernes bord. Der var også en opsang til læger, der dyrker lokale interesser frem for patienternes og fællesskabets. Her henviste Erik Kristensen bl.a. til en debat om behandlingstilbud i Nordjylland og Sjælland til kræftpatienter, hvor læger såede tvivl om kvaliteten på andre afdelinger i området.

»Jeg har ingen forudsætninger for at tage stilling til den faglige sandhed, men kan blot konstatere, at fremgangsmåden er etisk uacceptabel over for en gruppe patienter med en særdeles belastende sygdom, og lidet smigrende for standen.«

Herudover stod repræsentantskabsmødet i overenskomstforhandlingernes og kvalitetsdebattens tegn. Overlægeforeningen har i årets løb rettet en hård kritik mod det administrative besvær og de høje omkostninger ved Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) og akkreditering af sygehuse; ikke mindst fordi der ikke er dokumenteret nogen effekt af indsatsen. Samtidig med mødet kom det frem, at DDKM skal slankes, men det har ikke fået foreningen til at ændre holdning, fastslog Erik Kristensen i den mundtlige beretning.

»I Ugeskrift for Læger kan man læse, at den danske kvalitetsmodel skal slankes. Det er imidlertid ikke godt nok. Der er brug for en ny kurs. Vi skal højne kvaliteten ved hjælp af kliniske retningslinjer, der kan sikre, at patienterne får den rette behandling - ikke ved at bruge kræfter på alle mulige irrelevante administrative procedurer«.

Udmeldingerne har været genstand for livlig debat i Ugeskrift for Læger og blev også det mest diskuterede emne på mødet.

»Tak til Erik Kristensen for kommentarerne til Den Danske Kvalitetsmodel. Jeg er nærmest blevet afhængig af dem«, sagde overlæge Steen Vadstrup fra Holbæk.

Overlæge Birgitte Østberg fra Herlev pegede på, at debatten har afsløret, at ingen længere vil tage ansvar for det besvær, som kvalitetsmodellen og akkrediteringer fører med sig.

»Jeg er glad for at være i en forening, der melder ærligt ud i stedet for altid at vente på konsensus. Nu skriver IKAS [Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, red.], at det aldrig var meningen, at kvalitetsmodellen skulle se sådan ud. Reelt set står vi nu med et produkt, som ingen vil tage ansvar for«.

I Region Hovedstaden følger man både DDKM og akkreditering via Joint Commission, hvilket har medført en særskilt hård kritik fra Overlægeforeningen. Men den linje mødte kritik fra overlæge og talsmand Peter Winding Jepsen.

»Jeg er uenig med dig, Erik. Man er nødt til at gennemføre dobbeltakkreditering. Ellers får vi ikke målt DDKM op imod de internationale standarder. Men problemet er, at hvor klinikerne tog ejerskab i begyndelsen, så er processen i stigende grad overtaget og bureaukratiseret af større kvalitetsafdelinger. De mærkelige dokumentationskrav, man hører om, skyldes ikke DDKM eller akkreditering. Det er måden, de appliceres på«.