Overlægeformand: Bring medicinmodul og data i orden eller skrot Sundhedsplatformen

Produktiviteten skulle være oppe at køre efter tre uger, lød det i analysen op til indførelsen af Sundhedsplatformen (SP). Nu er der gået snart to år, og den er stadig ikke oppe. SP blev taget i brug, til trods for at den var fuld af fejl og mangler. Personalet var utilstrækkeligt uddannet i at bruge SP.

Det er tre af en lang række alvorlige kritikpunkter i Rigsrevisionens netop udsendte beretning om forarbejdet op til ibrugtagelsen af SP.

Formand for Overlægeforeningen (OL), Lisbeth Lintz er ikke overrasket over beretningens resultater:

»Det mest frygtelige er, at de ting, der står beskrevet, har bl.a. OL peget på og udtrykt bekymring for i mere end to år. Især i starten var det svært at se, at vi blev taget alvorligt, regionerne var længe om at gøre noget ved det«, siger hun.

I dag konstaterer Lisbeth Lintz, at SP fortsat, efter to år, ikke fungerer godt.

»Formålet med at indføre ny it er vel at understøtte kerneopgaverne, i vores tilfælde diagnose og behandling. Men her ser vi det modsatte, nemlig at SP står i vejen for kerneopgaven. Det er gået den modsatte vej med kvaliteten – forbedringerne, som vi var lovet, er ikke kommet. Systemet er stadig ekstremt tidskrævende, så vi kan ikke nå at behandle det samme antal patienter som før«.

To afgørende kvalitetsbrist

Hun peger på to punkter, der især er afgørende for, at patientsikkerheden og kvaliteten ikke er i top: Medicinmodulet fungerer ikke tilfredsstillende. Og data er ikke valide.

»Vi kan konstatere, at regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen sætter sin lid til, at opdateringen af Sundhedsplatformen til Epic 18, som kommer til november, vil løse problemerne. Jeg vil sige, at man skal sætte alvorligt ind på, at den profeti bliver opfyldt. Hvis det viser sig ikke at være tilfældet, må man tage konsekvensen og overveje, om Epic overhovedet er det rette system i det danske sundhedsvæsen«.

Lisbeth Lintz forklarer, at læger i dag må bruge tid på at tage forholdsregler, når de udskriver medicin:

»Det er forskelligt, hvad man gør. Nogle beder sygeplejersker tjekke, at den medicin, vi har aftalt at patienten skal have, også er det, der står parat. Andre laver papirlister for at være sikre på, at der er overensstemmelse, sådan så det, der er ordineret, også er det, der står i systemet. Det er helt bagvendt: Normalt tænker man, at it-systemer skal fange menneskelige fejl. Her er det mennesker, der skal tjekke, at systemet ikke laver fejl. Vi har ikke tillid til det«.

En anden alvorlig anke er, at data ikke, som forventet, automatisk går til de videnskabelige kvalitetsdatabaser.

»Vi fik at vide, at vi fremover ikke skulle indtaste manuelt til de videnskabelige databaser. Det ville gå direkte over. Så det lod vi være med. Men det viste sig ikke at være korrekt, vi skal i langt de fleste tilfælde indtaste manuelt som altid. Så nu er der et hul i databaserne, og det er en kvalitetsnedgang«.

Regionsformand: Det kommer

På spørgsmålet om de to ting – medicinmodulet og kvaliteten af data – bliver bragt i orden, svarer regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S):

»Ja. Medicinmodulet er vi er i fuld gang med få til at virke bedre, end det gør i dag. Der er sat 55 projekter i gang, og der er leveret på 20 af dem. Men nogle af dem kommer først til at virke, når der kommer en opdatering af Epic, og vi får et nyt LPR (Landspatientregister). Begge dele kommer til november«.

Hun tilføjer:

»Jeg forventer ikke, at der vil komme en positiv udvikling fra dag et efter opdateringen. Det nye LPR medfører, at der skal læres nye arbejdsgange, og folk skal uddannes. Så vi ser ind i foråret 2019 i hvert fald«.

Hvornår kan man regne med, at data er valide?

»Data skal vi have styr på i år. Det arbejde er i fuld gang nu, og vi har fra politisk hold bedt om, at der bliver sat turbo på det. Det arbejde bliver også genstand for diskussioner i forbindelse med forhandlingerne om næste års budget, der snart begynder. Vi overvejer desuden, om det fortsat skal være centralt styret, eller om skal vi lægge det ud på de enkelte hospitaler, så man er sikker på, at det er de rigtige data, der registreres«.

Lisbeth Lintz siger, at I har været meget længe om at gøre noget ved problemerne ved SP. Hvad siger du til det?

»Jeg er helt enig med Lisbeth Lintz i, at det på nogle områder har taget for lang tid at finde ud af, at det var steder, hvor der skulle laves grundlæggende ændringer. Men nu er man altså i fuld gang med det«.

Men lægerne har jo gjort opmærksom på det – har I ikke hørt efter?

»Vores fokus var først og fremmest på at implementere SP på alle hospitaler i de to regioner. Men det var en afvejning: Hvis noget viste sig at være til fare for patientsikketrheden, har vi rettet undervejs. Men siden 2018, hvor alle hospitaler kom på, har vi haft en driftsorganisation, som har fuld knald på at udvikle og forbedre. Men jeg erkender, at der er gået for lang tid med det, vi havde for stort fokus på at komme i mål med at få alle hospitaler på«.

Tålmodigheden kan vel slippe op?

»Jo, men det er en voldsom forandring og erfaringen fra andre steder, der også har Epic – f.eks. Cambridge – er, at det tager tid. Og at når tingene brænder allermest på, er det eneste rigtige at gøre at blive ved med at forbedre og udvikle. Der er ikke så meget andet at gøre«.

Der er efterhånden kommet et vist pres for at overveje at skrotte SP – hvad siger du til det?

»De stemmer bør forstumme. Jeg vil sige det højt: Systemet er her, og vi arbejder for at gøre det bedre hver dag. Det virker på en række parametre, og vi arbejder på at udbedre det de steder, hvor arbejdsgangen er blevet til gene for et effektivt patientforløb«.

»At få et nyt system er urealistisk og useriøst. Det ville tage yderligere fem år at få lavet et udbud og få det beskrevet. I den periode ville udviklingen gå i stå. Det ville være fem år i helvede«, siger Sophie Hæstrop Andersen.

Læs Rigsrevisionens beretning her.