Overlæger arbejder – stadig – rigtig meget

Mens en typisk fuldtidsstilling i Danmark er på 37 timer om ugen, lægger landets overlæger betydeligt flere arbejdstimer: 47,6 timer – sådan er den gennemsnitlige arbejdsuge for en overlæge. Flest timer arbejder de ledende overlæger med et gennemsnit på 52,2 timer, de specialeansvarlige overlæger lægger 48,5 timer i gennemsnit, mens de overenskomstansatte overlæger i gennemsnit arbejder 46,9 timer om ugen.

Og oven i de tal skal man så lægge, at fire ud af ti overlæger desuden har en lægelig bibeskæftigelse, der i gennemsnit løber op i 18,52 timer om måneden.

Det viser en ny arbejdstidsundersøgelse, som Overlægeforeningen har gennemført blandt 2.121 af foreningens medlemmer. Den viser også, at der er stor forskel regionalt og mellem de tre grupper af overlæger.

Undersøgelsen viser, at der er forskel på specialerne, når det handler om arbejdstid: Overlæger inden for de medicinske specialer arbejder i gennemsnit 48,1 timer om ugen, mens timetallet for kirurgi er 47,5, for psykiatri 46,7 og for paraklinik 45,9.

Desuden viser undersøgelsen, at det er overlæger mellem 50 og 59 år, der har den højeste gennemsnitlige arbejdstid.

De mest pressede job

Men én ting er gennemsnitstal – noget andet er, at mange overlæger arbejder en hel del mere end gennemsnittet: I 2020 arbejdede tre ud af ti overenskomstansatte læger mere end 49 timer om ugen, og det samme gjorde fire ud af ti specialeansvarlige og seks ud af ti ledende overlæger.

Det høje timetal afspejler, hvor meget overlægerne brænder for deres job, siger formand for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, i en kommentar til undersøgelsen – og hun advarer om at spænde buen for hårdt:

»Det er godt for patienter og sygehusvæsen, men der er en grænse for, hvor mange timer overlægerne kan og bør arbejde. Alle har brug for restitution. Og alle har ret til et privatliv«, siger hun.

Hun understreger, at overenskomsten heller ikke lægger op til, at overlæger arbejder op mod 50 timer om ugen, men at man kan forvente, at de arbejder op til 40 timer og derudover er klar til at blive ekstra, hvis der opstår behov for det i perioder.

»Det er tankevækkende, at overlægerne fortæller, at de i gennemsnit arbejder 47,6 timer. Det er meget tæt på 48 timer, der er sat som højeste arbejdstid for lønmodtagere i EU. Det peger på, at nogle arbejdspladser bør se nøje på, om der er overlæger, som skal have frigjort noget tid, så de ikke arbejder for meget«, siger Lisbeth Lintz.

De ledende overlæger har som nævnt en endnu højere gennemsnitlig arbejdstid på 52,2 timer, og 66 procent af dem arbejder mere end 50 timer om ugen. De tal overrasker ikke formanden for Overlægeforeningen:

»De har nogle af de mest pressede job på sygehusene og er øverste chefer på afdelinger, som i dag ofte er lige så store som et sygehus før i tiden, og derfor er ledelsesopgaven kolossal. Det er en af grundene til, at vi netop har gennemført en ledelsesreform i overenskomsten sammen med Danske Regioner«, siger hun.

Bijob i det offentlige

Undersøgelsen viser også, at fire ud af ti overlæger har en lægelig bibeskæftigelse, som de i gennemsnit bruger 18,2 timer om måneden på. Men de bijobbende overlæger arbejder samtidig i gennemsnit 48,5 timer i deres hovedbeskæftigelse – altså 0,9 timer mere end gennemsnittet – så timemæssigt går bijobbet altså ikke ud over deres hovedbeskæftigelse.

Det er først og fremmest de overenskomstansatte overlæger, der har bibeskæftigelse – det har 46,6 procent af dem. Andelen af ledende overlæger med bibeskæftigelse er væsentlige mindre, nemlig 35 procent, mens tallet er 39,2 procent for de specialeansvarlige overlæger.

Bijob er væsentligt mere udbredt i Region Hovedstaden end i resten af landet: Mens 47 procent, altså næsten halvdelen, af overlægerne i Region Hovedstaden har bibeskæftigelse ved siden af deres fuldtidsjob, gælder det for 31 procent i Region Nordjylland og 33 procent i Region Sjælland.

Der er også en klar kønsforskel: 50 procent af mandlige overlæger har en bibeskæftigelse mod 30 procent af kvinderne.

Desuden viser undersøgelsen, at seks ud af ti overlæger med bijob har det i regioner, kommuner og stat, mens 22 procent har bibeskæftigelse på privathospitaler og i andre private virksomheder.

»Faktisk er det en fordel for det offentlige sundhedsvæsen, at nogle overlæger har bibeskæftigelse, fordi de både arbejder meget i deres primære job på hospitalet og for det offentlige sundhedsvæsen i deres bijob. Det kan være som helikopterlæge eller ved at tage vagter på andre hospitaler i regionen«, siger Lisbeth Lintz.

Regionale forskelle

Undersøgelsen viser, at der en tydelige regionale forskelle – både når det handler om antal timer i den faste stilling og i bibeskæftigelsen.

Regionalt ligger timetallet for hovedbeskæftigelsen lavest i Region Sjælland med 45,9 timer i gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, mens Region Midtjylland topper med 49,2 timer. Dermed overstiger arbejdstiden for de midtjyske overlæger klart EU’s såkaldte arbejdstidsdirektiv, der sætter grænsen for den ugentlige faste arbejdstid til 48 timer. For andre regioner ligger arbejdstiden også meget tæt på direktivets grænse.

I Region Midtjylland konstaterer formand for overlægerådet i Midtjylland, Vibeke Ersbak, at »det tyder på, at der er flere opgaver, end der er læger ansat til at løse. Og det er hverken godt for patienterne eller for den enkelte læge«. Der er flere forklaringer, siger hun:

»Der er mangel på speciallæger, vi har haft sparerunder, og på Aarhus Universitetshospital har vi haft ansættelsesstop for speciallæger og overlæger. Konsekvensen er, at belastningen og arbejdstiden stiger for de læger, der er ansat«, siger Vibeke Ersbak og peger på, at lægerne samtidig får flere nye opgaver uden at få mere tid.

Indsats på flere fronter

Lisbeth Lintz peger på, at der skal sættes ind på flere fronter for at mindske presset på overlægerne – men at det først og fremmest handler om at sikre, at der er speciallæger nok:

»På mange afdelinger mangler der speciallæger, og det medfører et stort pres på dem, der er ansat. Vi skal også understøtte de ledende overlæger, så de får bedre rammer for at være gode ledere til gavn for alle medarbejdere og for patienterne«.

I Region Midtjylland har man fokus på efteruddannelse, fortæller Vibeke Ersbak:

»Som overlæger er vi både ansvarlige for den enkelte patient og for fagligheden på vores afdelinger. Derfor er vi i dialog med Region Midt om mere systematisk efteruddannelse, hvor lægerne sammen drøfter, hvilke faglige mål afdelingen og specialet har. På den baggrund kan der laves en plan for at opnå kompetencer for forskellige teams og for den enkelte. Det er med til at sikre indflydelse på den faglige udvikling på afdelingen, og at den enkelte læge selv bliver opdateret med ny viden. Og det giver større arbejdsglæde og overskud for lægerne og er med til at sikre, at alle patienter tilbydes den bedst mulige behandling«.

Og så handler det om at »bruge overlægernes tid klogt«, mener Lisbeth Lintz:

»Meget sekretærarbejde er flyttet til overlægerne, som i dag bruger mere tid på administration. Mange af de opgaver kunne løses bedre og hurtigere af andre faggrupper. Ny teknologi betyder også, at nogle patienter kan få konsultationer over video eller selv tage målinger hjemme og sende til bearbejdning på hospitalet. Det er godt, men det forudsætter, at overlægerne får tid til at løse de nye opgaver. Sådan er det sjældent i dag, hvor det meste skal nås ind imellem alle de andre opgaver, som stadig løses på hospitalerne«, siger formanden for Overlægeforeningen.

Se arbejdstidsundersøgelsen her.