Skip to main content

Overlæger kræver bedre vilkår for vagtarbejde

Ole Felsby, of.fas@dadl.dk

12. mar. 2010
6 min

Foto: Pelle Rink

Supersygehuse, store akutmodtagelser med speciallæger i front og vidtgående specialisering af behandlingen giver mere vagtarbejde til overlægerne. Det mærkes ikke kun blandt de traditionelle akutspecialer som f.eks. anæstesiologi, gynækologi og kirurgi, men også blandt medicinske og tværgående diagnostiske specialer.

Den udvikling bidrager til et voksende krav om bedre vagtvilkår blandt overlægerne. Klagerne retter sig især mod manglende afspadsering af vagterne og for dårlig betaling.

Overlægeforeningens formand, Erik Kristensen, erkender, at der er tiltagende strukturelle problemer i måden, den nuværende overenskomst er skruet sammen på. Man arbejder med noget nær uforenelige størrelser, når betalingen for dagtid baseres på princippet »uden højeste tjenestetid og fri arbejdstilrettelæggelse«, mens vagterne beregnes efter et andet princip, nemlig direkte »timetælleri«.

Men inden man stirrer sig blind på de principielle dilemmaer, opfordrer Erik Kristensen til, at medlemmerne siger fra over for de lokale overenskomstbrud, der påvirker arbejdsmiljøet negativt og driver frustrationen i vejret. Og Overlægeforeningen er parat til at bakke op med en skrappere kurs over for arbejdsgiverne.

»Vi hører jævnligt om forhold, der er i strid med overenskomsten, men ofte kontakter medlemmerne os ikke eller ønsker måske ikke af den ene eller anden grund, at vi blander os. De lokale problemer er en vigtig faktor bag frustrationen. Derfor vil vi fremover være mere opsøgende, når vi hører om problemerne. Men det er af afgørende betydning, at medlemmerne kontakter os og redegør for det konkrete tilfælde, når der er problemer.

Så rykker vi ud og sørger for, at sagen bliver taget op. Det er også vigtigt for vores forhandlingsposition, at arbejdsgiverne mærker, at vi reagerer, når der er problemer. Og vi er fuldt ud parate til at lægge det pres på systemet, som skal til«.

Brud på overenskomst

Beretningerne om vagtproblemer er bl.a. dukket op på en række møder, som Overlægeforeningen har holdt med tillidsfolk og medlemmer som forberedelse til de kommende ok-forhandlinger. Sagerne handler f.eks. om manglende udbetaling af opsparet merarbejde og sager, hvor læger er blevet nægtet erstatningsfridage for vagt i weekenderne, fordi de ikke skulle have optjent timer nok til det i vagten - en fremgangsmåde der er i direkte strid med overlægernes ansættelsesform.

Birgitte Østberg, Herlev Hospital, der er medlem af Overlægeforeningens repræsentantskab, er en af de overlæger, der har været med til at rejse debat-ten.

Hun undrer sig over, at man kan tjene mere på en tilstedeværelsesvagt som afdelingslæge end som overlæge. Men det største problem set med hendes øjne er, at overlægerne slet ikke får afspadsering nok set i forhold til den belastning, vagtarbejdet udgør:

»Man bliver slidt op af hele tiden at have tilkaldevagt og tilstedeværelsesvagt, ganske enkelt fordi man ikke får nok frihed efter vagterne. Som afdelingslæge får man en times frihed for hver time, man har tilbragt på hospitalet, men som overlæge får man måske kun 13 timers frihed, selv om man har været på arbejde i 24 timer. Set med mine øjne er de to største problemer, at vagterne ikke tæller time for time, som det gør for afdelingslægerne, og at kompensa-tionen for tilkaldevagter er helt utilstrækkelig«, siger Birgitte Østberg.

Hun peger på, at det kan være særdeles vanskeligt at få gennemført realistiske opmålinger af den tidsmæssige belastning i vagterne, som afgør, hvor mange timer vagten tæller.

Et chok for nye læger

Som thoraxanæstesiologisk overlæge på Rigshospitalet har tillidsmand Annette G. Ulrich mange vagter. På hendes afsnit er der nu indgået aftale om, at alle timer i vagt tæller, og hun får alt udbetalt. Men hun kender fuldt ud problemet.

»Det kommer som et chok for de fleste nye overlæger, at de ikke længere får fuldt timetal for en vagt, sådan som de gjorde, da de var afdelingslæger. Selv om der er stille perioder på en vagt, får man aldrig hvilepulsen helt ned. Og overenskomsten fanger ikke belastningen, for et opkald tæller kun for de minutter, man taler i telefon, men man er jo vågen i lang tid bagefter. I dag forventer samfundet, at der er specialister på vagt døgnet rundt, men så må man også betale dem en ordentlig løn«, siger Annette G. Ulrich.

En mellemvej

Overlægeforeningens formand påpeger dog visse risici, såfremt overlægerne vælger vagtvilkår som i Yngre Lægers overenskomst.

»Hvis overlæger skal have vagterne afregnet på samme måde som afdelingslæger, må vi også forvente et modkrav om at skulle ansættes på samme vilkår. Det indebærer, at vi skal opgive de nuværende regler for fri arbejdstilrettelæggelse og ingen højeste tjenestetid. Spørgsmålet er, om vi vil, kan og tør dette? Pointen er, at vi ikke ensidigt i en overenskomstforhandling kan forvente at kunne plukke det bedste fra begge verdener«, siger Erik Kristensen.

Han peger på, at der findes en mellemvej, men den er ikke uden problemer:

»I dag får overlæger et fast honorar per vagt på 4.148 kr. som kompensation for den ubelastede tid i vagterne. Man kunne forestille sig en model, hvor vi opgiver vagthonoraret og indfører kompensation for samtlige timer. Men vores erfaring er, at medlemmerne over en bred kam ikke er interesserede i en sådan omlægning«.

Kritik af vagt vilkår

Vagtvilkårene og problemerne med overholdelse af overenskomsten er af stor betydning for et godt arbejdsmiljø. Overlægeforeningens arbejdsvilkårsundersøgelse sidste år viste, at halvdelen af landets overlæger har vagt, og 25 pct. har fem eller flere vagter om måneden. I hele gruppen er ikke mindre end 40 pct. utilfredse med kompensationen for vagterne i form af løn eller afspadsering.

Samtidig er en stor del utilfredse med de fysiske rammer i vagterne. At overlægerne ikke står alene med kritikken, blev for kort tid siden dokumenteret, da Arbejdstilsynet på baggrund af en gennemgang af sagerne på landets hospitaler i 2009 fastslog, at der er store problemer med både usunde fysiske rammer, stress og et fundamentalt misforhold mellem krav og resurser.

Er det en myte, at afdelingslæger tjener mere end overlæger på vagterne?

Overlægeforeningen har analyseret de økonomiske konsekvenser af forskellene i vagtbetaling for afdelingslæger og overlæger, fordi flere med-lemmer har rejst dette spørgsmål i for-bindelse med forberedelserne af OK-11. Desværre kan spørgsmålet i overskriften ikke besvares med et entydigt ja eller nej. Under nogle forhold er afdelingslægernes vilkår mest fordelagtige, og nogle gange er overlægernes forhold bedst. Her følger nogle eksempler.

24-timers tilstedeværelsesvagt på hverdage, der afspadseres: Her vil overlægerne få den største gevinst, når man værdisætter afspadseringen. Det skyldes, at overlægerne har den højeste timeløn. Billedet vender dog, hvis vagten er meget lavt belastet, fordi afdelingslægerne får afspadsering/bet aling uanset belastning. Men man skal ned på 1,6 timer effektivt vagtarbejde, før gevinsten er størst for afdelingslæger.

24-timers tilstedeværelsesvagt på hverdage, der kommer til udbetaling: Her er gevinsten størst for afdelingslægerne, og den vokser, jo mindre belastningen er. Ved 5, 6 timers effektivt vagtarbejde er der næsten ingen forskel, men hvis der kun er 1,6 timer effektivt arbejde, tjener afdelingslægen godt 2.000 kr. mere end overlægen. Der er dog næppe mange læger, der har så lav belastning i en tilstedeværelsesvagt i dag, og formentlig endnu færre i fremtidens hospitalsstruktur.

I weekender og på helligdage er økonomien generelt mest fordelagtig for overlægerne, dog henter afdelingslægerne den største betaling, hvis der kun er seks timers effektiv arbejde på en 24-timers vagt.

24-timers vagt uden for tjenestested: På hverdage er der stort set ingen forskel. Overlægerne får lidt mere, hvis det effektive arbejde afspadseres.

Kommer vagten til udbetaling, kan afdelingslægen tjene mellem 30 og 200 kr. mere på en vagt, afhængig af belast-ningen. I weekender og på helligdage får afdelingslægerne et lidt større forspring.

Regnestykket bygger på, at overlægen har en grundløn på 682.192 kr. om året, mens afdelingslægens grundløn er på 602.133 kr., dvs. en forskel på 80.059 kr. Der skal med andre ord ganske mange af de fordelagtige vagter til, før at afdelingslægen bliver i stand til at overhale overlægen i samlet løn.