Overlæger mangler tid og penge til efteruddannelse

»Vi er for få hænder. Tager jeg på efteruddannelse, kan driften ikke hænge sammen. Det kan den ikke engang, når jeg er til stede«, lyder det fra én overlæge.

»Regionerne tager ikke deres opgave med at efteruddanne overlæger alvorligt. Og vi søger heller ikke efteruddannelse, når vi får at vide, at der ingen penge er til det. Det ville være tonedøvt«, skriver en anden.

Mens en tredje angående udviklingssamtaler har det sådan her: »Jeg bliver ikke inviteret og har nærmest givet op på forhånd. Der er ingen penge til efteruddannelse«.

Udsagnene stammer fra en række af de overlæger, som anonymt har bidraget med deres egne oplevelser fra et presset sygehusvæsen. Det har de delt i Overlægeforeningens undersøgelse – blandt 2.605 medlemmer – hvor de tager pulsen på efteruddannelseskadencen i 2023 blandt landets overlæger, ledende overlæger og cheflæger.

Og den er for lav.

Tæt på hver femte overlæge har ikke eller i ringe grad kunnet deltage i den efteruddannelse, de har behov for. Næsten hver sjette overlæge har slet ikke været på efteruddannelse forrige år. Det gjaldt kun hver 25. overlæge i 2008. Kun lidt over halvdelen har fået mere end fem dages efteruddannelse, hvilket er et markant fald fra 71% i 2008. Alt det til trods for, at overenskomsten og lægechefaftalen klart erklærer, at alle overlæger årligt har ret og pligt til at tage mindst ti dages efteruddannelse.

Læs hele Overlægeforeningens undersøgelse her

Overraskende er det desværre ikke, lyder det fra Susanne Wammen, der er formand for Overlægeforeningen. For tallene er en direkte forlængelse af en flerårig faldende tendens.

»Men jeg er rigtig ked af, at efteruddannelse ikke prioriteres højere, og at vi ikke er begyndt at flytte os i en markant bedre retning. Hvis vi skal have et velfungerende sundhedsvæsen, så er forudsætningen altså læger, der er fagligt stærkt funderet og har mulighed for at vedligeholde og udvikle deres lægefaglige kompetencer. Så vi har et problem«, siger Susanne Wammen.

»Jeg støder indimellem på den her med, at de ti dage er et privilegium, som overlæger har nærmest på lige fod med ferie. Men det er det jo ikke. Det altafgørende er, at vi gør det bedste for patienterne, og selv om det godt kan være, at det ikke ser sådan ud udefra, så sker der hele tiden meget udvikling i behandlinger og udredningsmetoder. Derfor er vi nødt til hele tiden at arbejde os i dybden med vores fag og speciale«.

Danske Regioner: Ikke tilfredsstillende

Hos Danske Regioner anerkender man, at det er problematisk, at overlæger ikke får den efteruddannelse, de har behov for. Ugeskrift for Læger har spurgt Danske Regioner om, hvordan man vil sikre sig, at det så faktisk sker. De har ikke haft mulighed for stille op til interview, men i et skriftligt svar lyder det fra Heino Knudsen (S), der er formand for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner:

»Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, hvis overlæger oplever ikke at få den efteruddannelse, som de mener, de har behov for. Derfor glæder jeg mig til at drøfte undersøgelsens resultater med Overlægeforeningen. Det er vigtigt for såvel den enkelte overlæge som for ledelsen, at overlæger er fagligt og ledelsesmæssigt opdateret for at sikre bedst mulig patientbehandling og faglig udvikling på længere sigt. Efteruddannelse gavner sundhedsvæsenet som helhed og medvirker til at sikre et fagligt udfordrende arbejdsliv for den enkelte overlæge«.

Han understreger, at der er et stort fokus på efteruddannelse hos Danske Regioner – og i de enkelte regioner.

»Det var bl.a. derfor, at aftalen om overlægers ret til efteruddannelse i minimum ti dage årligt blev skærpet til også at være en pligt for overlægen i forbindelse med OK-21. Derudover har vi aftalt, at der skal laves uddannelsesplaner for alle overlæger, og der blev også aftalt en ny ledelsesstruktur med FAS, som skal være med til at sikre, at der bliver bedre mulighed for at tilgodese den enkelte overlæges behov og ønsker til efteruddannelse. Vi noterer os derfor også, at der på flere parameter ser ud til at være sket en forbedring i forhold til tidligere«, lyder det fra Heino Knudsen.

Manglende tid er den store synder

Årsagerne til den manglende efteruddannelse skal man ikke lede længe efter. Læs eksempelvis blot citaterne, der åbnede denne artikel: tid og penge.

Blandt de overlæger, der har svaret, at de ikke har fået den efteruddannelse, de har behov for, svarer 61%, at det handler om mangel på tid, mens 50% angiver mangel på finansiering som forklaring.

»Jeg er udmærket klar over den udfordring, regionerne har. Den produktion, vi er underlagt med ventetidsgarantier og behandlingstider, den fylder alt i det overordnede politiske billede. Det er det, vi bliver målt på. Så længe man fastholder, at der skal være en behandlingsgaranti på det samme antal dage uanset sygdom eller operation, ja, så bliver det svært at indarbejde, at vi også skal bruge tid på at udvikle personalet. Men det er altså bydende nødvendigt, for personalet er den vigtigste ressource i forhold til faglig udvikling«, siger Susanne Wammen.

»Vi kan jo også se, at mange selv betaler omkostningerne til deres efteruddannelse eller ikke får løn under deres efteruddannelsesdage. Men det er ikke rimeligt på den måde at gøre efteruddannelse til den enkeltes ansvar«.

I undersøgelsen svarer fire ud af ti overlæger, at de ikke fik løn for alle deres efteruddannelsesdage. Mens 28% svarer, at de selv har skullet dække udgifter som eksempelvis transport, ophold og forplejning.

Investering på lige fod med apparaturer

Derfor efterspørger Susanne Wammen også, at der tages et alvorligt opgør med, hvordan man betragter efteruddannelse. Højt oppe i det politiske system – og i den helt konkrete budgetlægning.

»Vi skal se på det som en investering på lige fod med apparaturer i sundhedsvæsenet. Når der lægges budgetter, så ved alle jo, at der skal indregnes noget ferie, et forventet antal sygedage osv. Men efteruddannelse er sådan noget, man ofte tager, når det kommer. Men vi er nødt til at komme til et sted, hvor det er regnet med, at en overlæge er væk i ca. ti dage«, siger Susanne Wammen.

»Jeg bliver så ked af det, når der tidligere har været udmeldinger fra nogle regioner om, at for at få budgetterne til at hænge sammen, så er man f.eks. nødt til at skære ned på efteruddannelse. For det er virkelig som at tisse i bukserne. Og det bliver svært at hente ind igen«.

For det er en investering, der betaler sig, mener Susanne Wammen. Fordi den faglige opdatering, den nye viden, de nye data, man tager med sig hjem, i sig selv på sigt kan give en mere effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. En mulighed for at komme ud over gamle rutiner og vejledninger med måske overflødige undersøgelser og konsultationer. Det er der brug for. Og fordi der – hvis det indtænkes effektivt – er rige muligheder for at skabe en masse synergi og forøget arbejdsglæde på en afdeling.

»Det handler også om en kulturændring. Vi kan jo se i vores undersøgelse, at der for mange ligger en dybt indgroet kollegialitet. En opfattelse af, at man ikke med sit fravær vil ,belaste’ systemet og lægge mere arbejde over på sine kolleger eller lade patienter vente længere tid på behandling. Det er først og fremmest udtryk for, at der mangler personale. Men her skal vi som kolleger også kunne sige: ,Jamen jeg løber gerne lidt stærkere i dag eller i morgen, fordi du skal være væk. For når du kommer tilbage, er du en gladere kollega og kommer med nye input’«, siger Susanne Wammen.

Pligt til efteruddannelse

Årsagen til, at overlæger ikke tager efteruddannelse, skal ikke kun findes i manglende tid og finansiering. Det anerkender Overlægeforeningens formand. Der findes også en gruppe overlæger, som ikke selv efterspørger det og ikke mener, at de har behov for det.

»Men her er det altså vigtigt at sige, at når du er ansat som overlæge, så er det at deltage i en udviklingssamtale ikke kun en mulighed. Det er en pligt at deltage og være med til at definere en efteruddannelsesplan. Så kan behovene godt være meget forskellige, afhængigt af hvor du er din karriere. Det kan godt være, at du sidder tæt på pensionsalderen, højtspecialiseret og ikke synes, at der er behov for så meget mere. Men så har du altså et ansvar for i dialog med din chef at definere, hvad afdelingen har brug for af kompetencer. Det kunne være at komme up to date med vores it-systemer, for bare at nævne et eksempel. Det er bestemt ikke, fordi al vores efteruddannelse skal bruges til it«.