Overlæger: OK med forskellige akutmodtagelser

Landets akutmodtagelser varierer så meget, alt efter om de ligger på et regionssygehus eller på et højtspecialiseret sygehus, at de aldrig kan blive ens. Sådan lød det fra flere sider, da Overlægeforeningens repræsentantskab i sidste weekend diskuterede akutmodtagelserne.

Selv om der blandt overlæger er nogle, der mener, at akutmodtagelserne er en ”ommer” - det blev nævnt både på dette og sidste års repræsentantskabsmøde - så er de her for at blive. Det konstaterede næstformand i OL, Mette Worsøe og hun konkluderede:

”Derfor bør fokus være på, hvordan sygehusene – og særligt overlægerne – kan få den akutte patientbehandling til at fungere i et godt samarbejde i hele organisationen.”

De største udfordringer er ifølge Mette Worsøe: rekruttering, arbejdsbelastningen, samarbejdet med de øvrige speciallæger på sygehuset samt behovet for anerkendelse af og mangel på prestige i arbejdet på akutafdelingen.

Flere nævnte i debatten, at sproget afslører, at mange opfatter akutmodtagelsen som noget fjernt: man skal hen eller over eller ned i akutmodtagelsen.

”Vi skal arbejde på at se akutmodtagelsen som hele hospitalets – som en tværgående afdeling a la anæstesi og biokemisk afdeling,” sagde Birgitte Nybo Jensen, ledende overlæge på akutafdelingen på Bispebjerg.

Ledende overlæge på ortopædkirurgisk afdeling samme sted, Benn Duus, sagde:

”Hvordan kommer der respekt for akutmodtagelserne? Ikke før der oprettes et akutmedicinsk speciale.”

Efter debatten konkluderede Mette Worsøe over for Ugeskriftet:

”Der er en større anerkendelse af, at det også handler om kulturen på sygehusene, hvis vi skal styrke de fælles akutmodtagelser. Vi skal lære at se på akutmodtagelsen ikke som en isoleret enhed, men som en tværgående afdeling.”

Har overlægerne et problem med at tage ansvar for akutmodtagelsen?

”De har i høj grad en udfordring i at se sig selv i en akutmodtagelse. Og vi hører fra lægerne i i akutmodtagelserne, at de har svært ved at se samarbejdet med sygehusets øvrige speciallæger.”

Der er brug for en strategi, mener Mette Worsøe. ”Vi skal se på, hvordan vi kan skabe bedre sammenhæng på det akutte område på sygehusene, og hvordan vi som overlæger kan bidrage til det.”

Hvad er det der efter din vurdering forhindrer den sammenhæng?

”Kulturen. Men også det, at mange overlæger oplever, at skulle arbejde to steder på én gang – både på stamafdelingen og i akutmodtagelsen . Det kan man ikke. Derfor må sygehusene og regionerne prioritere, hvor de vil have overlægerne. Det handler om at sikre en god akutmodtagelse, samtidig med at de andre afdelinger får mulighed for at leve op til kravene om bl.a. behandlings- og udredningsgarantier.”

Akutmodtagelserne er forskellige – skal de være ens?

”Nej, det tror jeg ikke. Alene af den grund at akutsygehusene er forskellige i størrelse og i sammensætning af specialerne. Det, der efterspørges i vores debat, er, at man får en større grad af ensretning og harmonisering. Men der skal være plads til forskellighed.”