Overlæger sætter stillingsreform på skinner

Talelysten var stor og indvendingerne få, da Overlægeforeningens 91 m/k store repræsentantskab skulle tage stilling til et forslag til den største stillingsreform på overlægeområdet i nyere tid. Folk var samlet på Hotel Munkebjerg uden for Vejle for at kridte banen op for de kommende forhandlinger om en ny overenskomst. Til bestyrelsens glæde var der solid og entydig opbakning til at sætte overlægefunktionen på en ny formel.

»Oplægget til fremtidens overlægefunktion er spændende, og det er godt, at vi kommer med et forslag til, hvordan stillingen som afdelingslæge og overlæge kan smelte sammen. De nuværende regler er for forskellige,« lød det bl.a. fra ledende overlæge Lars Erik Matzen fra Odense.

Overlægeforeningens formand, Erik Kristensen, ridsede de fire vigtigste argumenter for en reform op:

• Arbejdsgiverne vil sætte overlægestillingen under pres. Danske Regioner har tidligere arbejdet med modeller, hvor der kun eksisterer speciallæger og ledende overlæger. Vi skal i offensiven for at fastholde overlægestillingen.

• Det er nødvendigt at tilpasse overlægefunktionen til den nye centraliserede sygehusstruktur, der vil give langt større afdelinger, som ofte vil være spredt på flere matrikler.

• Overlægegruppen har ændret sig markant i takt med, at den er vokset fra 1.500 i 1995 til 5.400 erhvervsaktive i år.

• Overlægernes arbejde er blevet stadig mere komplekst i takt med bl.a. øget subspecialisering, kvalitetsmålinger, nye registreringer og dokumentation.

Ledelsesfunktionen

Et af de svære spørgsmål, som reformudspillet tager fat på, er overlægernes ledelsesfunktion. Erik Kristensen understregede, at tredoblingen i antallet af overlæger gør det nødvendigt at tage spørgsmålet op:

»I dag har mange overlæger samme indhold i stillingen som afdelingslæger, fordi overlægestillingen er blevet brugt som rekrutteringsredskab. Vi taler stadig som om, at ledelsesansvar er en fysisk lov, men i virkeligheden er der jo en enorm spændvidde i ansvaret,« sagde Erik Kristensen.

Modellen fik megen ros for at skabe klarhed mellem de forskellige overlægefunktioner. »Det er rigtig godt, at vi får en debat om overlægens rolle, for den manglende afstemning af forventningerne til rollen skaber problemer på afdelingerne,« sagde ledende overlæge Benn Duus. Samme melding kom fra klinikchef Arne Borgwardt. Han pegede på, at det er vigtigt at sikre vilkårene for de funktionsansvarlige overlæger.

»De funktionsansvarlige overlæger får et stort ansvar, men det er ikke sikkert, at de får stillet ressourcer til rådighed. Det er vigtigt at sikre, at der er symmetri mellem ansvar og kompetence,« sagde Arne Borgwardt.

Og så var der en enkelt kritisk røst i repræsentantskabet i forhold til, om den store gruppe af almindelige overlæger får nok at skulle have sagt.

»Vores arbejdsvilkårsundersøgelse viser, at ringe indflydelse på arbejdet er et stort problem. Her er udspillet lidt i modstrid med undersøgelsens resultater, for det kan blive rigtig trist at være overlæge, når man ikke får indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen,« sagde overlæge Ulrik Talleruphuus.

Modulansættelser

Et andet centralt element er modulansættelsen. Den indebærer, at arbejdstiden deles i f.eks. ni blokke på hver ca. fire timer, hvor overlægen kan aftale, at fire moduler bruges til forskning og fem til klinisk arbejde. Eller at man har syv moduler på det offentlige sygehus og fire moduler på et privathospital. Eller tager tolv moduler på det offentlige hospital.

Netop gennemskueligheden er den store fordel, fastslog Erik Kristensen, som undrer sig over, at arbejdsgiverne i Danske Regioner ikke siger ja til forslaget, også fordi det ikke nødvendigvis skal koste dem noget.

Repræsentantskabet tilsluttede sig modellen, men der er fortsat mange detaljer i forslaget, som skal afklares. F.eks. rejste flere spørgsmål om en nedre grænse for timetallet i en modulansættelse, og der blev ligeledes peget på, at modulansættelse kan svække loyaliteten i forhold til afdelingen.

»Jeg kan godt blive bekymret for, om modellen fører til, at vi får en slags ,lonely riders`, som kun er 40 pct. ansvarlige for afdelingen,« sagde ledende overlæge Lone Winther Jensen.

Hertil svarede Erik Kristensen, at det er afdelingsledelsens opgave at sikre, at alle opgaver bliver løst, og at netop modulerne kan være med til at skabe sammenhæng. Han fik opbakning fra flere, som pegede på, at modellen kan synliggøre alle de opgaver, som skal løses og dermed sikre større ansvarlighed og overblik.

Efter godt en times debat blev forslaget vedtaget af repræsentantskabet, og det videre arbejde før overenskomstforhandlinger er lagt i hænderne på bestyrelse og tillidsfolk.

Tre slags overlæger

Overlægen

- Klinisk ledelse af patientforløb

- Bidrager til faglig udvikling i afdelingen

- Kan have vagtforpligtelse

Den funktionsansvarlige overlæge

- Klinisk ledelsesfunktion inden for et ekspertområde eller speciale, herunder teamledelse

- Del af afdelingens kliniske ledelse

- Kan have vagtforpligtelse

Den ledende overlæge

- Klinisk, strategisk, driftsøkonomisk og personalemæssigt ledelsesansvar

- Klinisk aktiv

- Leder afdelingens team af funktionsansvarlige overlæger