»Det er, som om det hele handler om produktion«.
»Jeg kan se, hvordan folk knokler i vagten«.
»Det har aldrig været så topstyret som nu. Vi bliver regeret pr. dekret. Det er svært. Svært at finde ud af, hvordan man kan drive lægelig ledelse«.
Frustrationerne over den pressede dagligdag på afdelingerne kom for alvor på bordet, da repræsentanterne diskuterede Overlægeforeningens krav til OK26 på foreningens repræsentantskabsmøde i Middelfart 22. maj.
Debatlysten var stor. Varsler om flere tjenestesteder, lokalløn, vagtbelastning og nye arbejds- og hviletidsregler fik repræsentanterne på banen.
Så stort var engagementet, at en af repræsentantskabsmødets veteraner erklærede sig »imponeret over dagens talelyst«.
Formand for Overlægeforeningen Susanne Wammen slog i sin velkomst fast, at lægelig ledelse er en forudsætning for sundhedsreformens succes.
»Det forudsætter, at vi som overlæger, ledende overlæger og cheflæger bliver inddraget og får ledelsesrum til at træffe de beslutninger, der virker lokalt. Men det forudsætter også, at vi tager ansvaret på os. Også når opgaven er vanskelig, og vi måske ikke får alt, som vi ønsker os«, sagde hun med et kig ud på forsamlingen af repræsentanter.
En af knasterne i reformen set fra overlægeside er loftet over læger på universitetssygehusene, som Danske Regioner og regeringen forhandler om i øjeblikket. Det sker samtidig med, at flere sygehuse allerede har indført kvalificeret ansættelsesstop.
»Vi bliver ved med at minde politikerne om, at det er afgørende, at man ikke tilsidesætter fagligheden med rigide lofter. Det tager tid at uddanne læger til de højt specialiserede funktioner. Og der er brug for at ansætte de psykiatere og andre specialister, som mangler, når erfarne kolleger f.eks. går på pension. Her nytter det ikke, at et bastant ansættelsesloft står i vejen«.
Overlægeformanden kom også ind på »en proces, der ikke endte optimalt«, nemlig den senere tids meget omtalte varsling af udetjeneste til flere kolleger i Region Nordjylland og Region Sjælland. Helt i overensstemmelse med overenskomsten og i øvrigt også i overensstemmelse med dagligdagen for adskillige kolleger, der allerede har tjeneste på flere matrikler.
Men:
»Jeg vil stille spørgsmål til processen«, sagde Susanne Wammen, der kritiserede det, som regionerne har betegnet som ,dialog’.
Det er da rigtigt, at vi har talt sammen. Men vi oplever ikke, at regionerne har lyttet eller været villige til at finde de løsninger, som kan gøre de nye opgaver fagligt og personligt bæredygtige. Vi er ellers kommet med mange konkrete forslag til, hvordan man kunne gøre«.
Som noget nyt er Overlægeforeningen og Yngre Læger denne gang gået sammen om en fælles forhandlingsdelegation og en række fælles krav – og derudover har Overlægeforeningen enkelte specifikke krav om f.eks. forbedring af vilkår for lægelige chefer.
Et af foreningernes fælles krav er at sikre procentuelle lønstigninger, der sikrer udviklingen af reallønnen på individniveau. En repræsentant kaldte netop det krav »en lakmustest på, om OK26 bliver en succes eller ej«. For langt de fleste overlæger har oplevet reallønstilbagegang i de senere år, som han illustrerede med et tænkt eksempel:
»Hvis vi nu har en overlæge – lad os kalde ham Bo – han passer sin butik på afdelingen, hjælper de yngre under uddannelse, laver lidt forskning og tager sine vagter – også når der er sygdom. Han forventer, at det er os her, der sørger for, at det ikke bliver ved på den måde. Derfor er den vigtigste sætning i dag den med de generelle procentuelle lønstigninger på individniveau«.
Ifølge Susanne Wammen er det et arbejdsgiverønske at få »et mere bæredygtigt lønsystem«, hvilket formentlig vil betyde en mindre del til generelle lønstigninger, så det bliver muligt at tilgodese særlige områder, f.eks. geografisk eller udvalgte specialer.
Blandt de repræsentanter, der tog ordet, var der ikke mange positive erfaringer med lokalløn – faktisk ingen.
»Jeg har ikke bedt om noget i lang tid, for jeg tænker, at det får jeg sgu nok ikke«, lød det fra én, mens en cheflæge supplerede:
»Jeg er ikke nogen fan af lokalløn. Jeg har endnu til gode at få lokallønsmidler til fordeling i min afdeling«.
En tredje spurgte retorisk:
»Er vi enige om, at lokalløn er noget, fanden har skabt? De, der får, synes, de får for lidt. Og de, der ikke får, synes, det er uretfærdigt, at de ikke får noget«.
Umiddelbart efter OK-forhandlingerne i foråret 2024 trådte den nye danske arbejdstidslov i kraft. Det skete på baggrund af en EU-dom, som gav en ny fortolkning af EU’s arbejdstidsdirektiv. Der er dog ikke opnået enighed om fortolkningen af den nye lov på alle punkter mellem Overlægeforeningen og Danske Regioner, f.eks. vedrørende ubelastet rådighed på vagt uden for tjenestestedet. Og det kan give problemer.
Susanne Wammen gav et eksempel:
»Det er sådan, at hvis man får et telefonopkald på en vagt, så bryder man hviletiden. Og hvis vi holder strikt på det, betyder det, at man ikke vil kunne have vagt i flere døgn«.
Halvdelen af overlægerne går ikke i vagt, og der var delte meninger om vagtbelastning, honorering og de nye regler for arbejds- og hviletid. Er lange vagter og sammenhængende fridage en fordel eller ulempe?
Som en repræsentant sagde:
»Det er lidt et dilemma. Vi bliver beskyttet af arbejdstidsdirektivet, og det er godt. Men vi vil jo også gerne være til stede, for det sikrer en kontinuitet og giver også en bedre work-life-balance, synes jeg. Hvis jeg får en fridag hist og pist – så tror jeg ikke jeg vil have lyst til at blive ved med at arbejde så lang tid, som jeg ellers havde tænkt mig. Det er godt, at I prøver at løse det – og at I forhandler med Yngre Læger, for det er jo dem, der skal afløse os. De skal også kunne se sig selv i det«.
Susanne Wammen betonede i en opsummering under debatten, at Overlægeforeningen er med på, at »vi skal have lovgivningen ind i vores overenskomst«.
»I loven er definitionen, at enten er man på arbejde, eller også holder man fri. Men vores modpart, Danske Regioner, mener, at vagt fra egen bolig ikke er det samme som vagt på hospital. En afgørelse på det kræver, at vi fører en sag ved domstolene for at få afgjort fortolkningen af den bestemmelse«.
Fakta
