Overlægerne: Sådan skal reformen gribes an på sygehusene

Hvordan kan man gøre sygehusene mere robuste, sikre den bedst mulige behandling og skabe attraktive faglige miljøer på alle sygehuse, som kan tiltrække og fastholde de speciallæger, som der nogle steder er skrigende mangel på?

Det kan godt ligne en gordisk knude, og en af de tungere, men meget centrale udfordringer for den kommende sundhedsreform. Men der er faktisk en række meget konkrete tiltag og tilgange, der ligger ligefor, mener Overlægeforeningen.

Så mens regeringen og Danske Regioner er i gang med at forhandle om, hvordan intentionerne i sundhedsreformen skal føres ud i livet på landets sygehuse, spiller Overlægeforeningen ud med otte forslag med i alt 27 opfordringer til, hvor der bør tages fat.

Udspillet er baseret på en rundspørge blandt cheflægerne på landets sygehuse, hvad der skal til for at sikre en succesfuld omstilling og reform, og flertallet fremhæver, at det er afgørende, at reformen fører til opbygningen af fagligt stærke miljøer på alle landets sygehuse.

Tilbagemeldingerne er i udspillet som nævnt samlet under otte overskrifter, som er inddelt i tre »tidszoner« – før, nu og senere:

For det første er der nogle forudsætninger for, at alt det senere kan lade sig gøre: Økonomien skal være på plads, opgaverne skal løses i flere tempi, og der skal være nogle krav ikke bare til den enkelte leder, men også til ledelsesrummet.

For det andet er der nogle løsninger, der skal på plads her og nu, fordi de er forudsætningen for alt, der følger: Der skal gennemføres en aktiv rekruttering af nøglemedarbejdere, og der skal indgås de nødvendige partnerskabsaftaler, så opgaverne rent faktisk kan løftes.

Og for det tredje er der de langsigtede løsninger, der skal sikre et godt arbejdsmiljø, en god arbejdskultur og en fleksibilitet med plads til ledelse og individuelle løsninger. Både organisering og miljøet omkring patienterne skal være fagligt stærke, og så skal gode uddannelsesforløb være et omdrejningspunkt.

Selve forudsætningen

I Overlægeforeningen lægger formand Susanne Wammen især vægt på de forslag, der handler om stærke faglige miljøer og om de partnerskabsaftaler, som i aftalen om en sundhedsreform skal være rammen om fælles ansvar for opgaver på tværs af sygehuse, afdelinger og matrikler.

I de tilbagemeldinger, Overlægeforeningen får fra cheflæger på landets sygehuse, fremhæver de stærke faglige miljøer som helt afgørende for, at sundhedsreformen skal slå igennem og have den ønskede virkning på sygehusene. Og det kommer ikke bag på Susanne Wammen:

»Jeg er helt enig i, at det er selve forudsætningen for både at sikre den bedst mulige behandling til patienterne og for at kunne tiltrække læger til de specialer og de geografiske områder, hvor der er brug for dem.

Udgangspunktet er jo heldigvis, at vores speciallæger er rigtig dygtige. Men hvis ikke udstyr og ressourcer er i orden, og der ikke er speciallæger nok på sygehusene og afdelingerne, og vigtige områder som uddannelse, forskning og udvikling halter, så punkterer man de faglige miljøer.

Og det går ud over muligheden for at tiltrække og fastholde nye læger, og så bliver det let en ond spiral. Den enkelte læge skal kunne se sig selv og se sine faglige udviklingsmuligheder og karriereveje der, hvor hun er«, siger Susanne Wammen.

Samle, men ikke centralisere

For at sikre det skal der ifølge Overlægeforeningen laves om på opgavefordelingen i sundhedsvæsenet.

»Hvis vi skal kunne give den bedst mulige specialiserede behandling til de sværest ramte patienter, må en række opgaver, vi nu løfter på sygehusene, løses andre steder og tættere på den enkelte borger – f.eks. i almen praksis og hos praktiserende speciallæger. Det kan frigøre ressourcer til de mest specialiserede behandlinger og til at sikre de stærke faglige miljøer.

Men det er klart, at det kræver, at kapaciteten i primærsektoren er til stede, og det vil helt sikkert også fordre et meget tættere samarbejde og sparring mellem primærsektoren og sygehusene«, siger Susanne Wammen.

»På sygehusene kan omfordelingen af opgaver betyde, at nogle behandlinger tilbydes på færre matrikler – f.eks. når det handler om funktioner med et lille patientgrundlag. Men det betyder ikke, at man skal centrere alting om de store sygehuse i de store byer. Hvis vi gør det smart, kan nogle opgaver godt være på et mindre regionssygehus.

Det kræver bare, at vi sikrer, at de faglige miljøer er robuste nok og samtidig f.eks. giver mulighed for, at man kan etablere udgående funktioner, lave digitale tilbud til patienterne og sørge for anden nødvendig opbakning og sparring til det nære sundhedsvæsen. Så kan flere opgaver godt løses i lokalområderne«, siger overlægernes formand.

Opbakning

De stærke faglige miljøer skal ikke blot sikre den bedste behandling til patienterne, men også sikre fødekæden af nye læger ved at sørge for gode uddannelsesmiljøer, siger hun og eksemplificerer det med et område, der netop nu diskuteres bl.a. her i Ugeskrift for Læger:

»Akutområdet kræver f.eks. flere speciallæger ansat, så der døgnet rundt er en ekspert til stede, og at der er andre specialer klar til at bakke op, når det er nødvendigt. Men planlagte behandlinger kan altså i højere grad end i dag løses på sygehuse, der er tættere på patienten. Igen med den nødvendige opbakning fra de højtspecialiserede afdelinger«, siger Susanne Wammen.

Hun peger også på, at sygehusene får en nøglerolle i at understøtte de nye sundhedsråd med faglig rådgivning om, hvor indsatserne og ansvaret skal fordeles.

»Det er virkelig vigtigt, at sygehusene sammen med de nye råd får afdækket, hvad sundhedsrådene har brug for, og hvordan de faglige miljøer på sygehusene kan imødekomme det«, siger Susanne Wammen.

Kræver frivillighed og fleksibilitet

Ud over faglige miljøer har sundhedsreformen også fokus på partnerskabsaftaler. På kort sigt kan de være med til at løse udfordringerne på de afdelinger, hvor manglen på speciallæger er særligt stor, men det bliver afgørende, at den enkelte læge kan se sig selv i aftalerne, siger overlægernes formand. Og det kræver, at aftalerne tager afsæt i de konkrete opgaver, afdelingerne skal løse i fællesskab på tværs af matrikler.

»Frivilligheden er utroligt afgørende for engagementet i samarbejdet – det burde være velkendt – så der skal investeres i en fælles kultur på tværs af de afdelinger, der indgår i et konkret samarbejde. Det skal ikke bare være baseret på nogle ,fra gang til gang-løsninger’, men på enighed om de opgaver, behov og løsninger, man går efter«, siger Susanne Wammen.

Det kan handle om muligheden for faste team på tværs, om lægernes indflydelse på, hvordan samarbejdet skal tilrettelægges, og om at man på tværs af afdelingerne kan finde skræddersyede og fagligt attraktive løsninger med fokus på f.eks. forskning, uddannelse eller ledelse, mener hun.

»Det kan være, man bliver enige om at samle en bestemt opgave på én af de involverede afdelinger, men at læger fra begge afdelinger er med til at løse den – og det kan handle om både behandlinger og forsknings- og udviklingsprojekter. Og den fleksibilitet kan både komme patienterne til gode og betyde mere fagligt attraktive stillinger«, siger Susanne Wammen.

Igen, siger hun, er det afgørende, at den fremtidige organisering har det mål »at bruge speciallægernes tid klogt«.

»Det er hele forudsætningen for at sikre, at alle patienter får behandling af høj kvalitet, og for at opgaverne kan løses så tæt på borgerne som muligt«, siger Susanne Wammen.