Overlægerne vil faktisk gerne blive lidt længere

Da Robusthedskommissionen for nylig barslede med sine i alt 20 anbefalinger, lød nr. 13 i rækken: »Potentialet ved senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skal indfries«. Og her er der faktisk lidt gode nyheder at hente for de politikere og hospitalsledelser, der skal forvandle anbefalingerne til handling: Landets overlæger vil faktisk gerne blive længere tid på arbejdsmarkedet, og læger som helhed gør det allerede i stor stil.

Det viser både en analyse fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og en ny undersøgelse fra Overlægeforeningen. Og på Rigshospitalet er Dennis Bigler et eksempel på, hvad der driver overlæger til at blive ved.

Han er 72 år og arbejder stadig som anæstesiolog på Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling.

»Ja, hvorfor bliver vi ved? For det første kan vi godt lide vores arbejde, som vi har udført i mange år, samt at følge med i udviklingen inden for vores fag. Og så mener vi også, at vi med vores erfaring er rimelig gode til det, vi laver. Så så længe man har lysten til at arbejde og kan få rimelige og fornuftige ordninger, så man er glad for at gå på arbejde, føles det rigtigt at blive ved«, siger Dennis Bigler.

Tallene fra NFA viser, at overlæger i gennemsnit regner med at blive ved med at arbejde, til de bliver 68,8 år. Det er det næsthøjeste tal blandt de faggrupper, der indgår i analysen, som tæller 14.690 beskæftigede fra 50 år og opefter. Kun undervisere og forskere ved landets universiteter klemmer sig foran med 69 år.

Samtidig viser undersøgelsen fra Overlægeforeningen, at 53% af overlægerne først regner med at gå på pension, efter de er fyldt 68 år. Den nuværende pensionsalder er 67 år, men den stiger til 68 år i 2030 og til 69 år i 2035. 24% af overlægerne regner med at træde af, når de er 68 eller 69 år, mens 29% gerne vil arbejde videre, efter de har rundet de 70 år.

Robusthedskommissionen fremlagde i sin afrapportering tal, der viser, at læger bliver meget længere på arbejdsmarkedet end det øvrige sundhedsfaglige personale: 45% af de 70-årige læger var fortsat i en eller anden form for beskæftigelse, viser tal fra 2020. Til sammenligning gælder det kun for 10% af sygeplejerskerne. Desuden er der langt færre læger, der går på efterløn, og når lægerne når den nuværende folkepensionsalder, er godt 70% af dem fortsat i arbejde, viser Robusthedskommissionens tal.

Nemmere at holde ved

Selv om Dennis Bigler har rundet de 70 for to år siden og har været i faget i næsten 40 år – først som overlæge på Gentofte Hospital og siden 2010 på Rigshospitalet – er det fortsat lysten og den faglige stolthed, der driver værket.

»Jeg har specialiseret mig i anæstesi til lungeoperationer, og området har jo udviklet sig fantastisk med kikkertoperationer, som man startede med at udføre i 1999 på Gentofte, hvor jeg var ansat som overlæge. Så jeg har fra starten arbejdet sammen med de kirurger, der var foregangsmænd på området, og som i dag er kendt i Europa som nogle af de bedste. Og det er nogle af de samme kolleger, jeg bedøver for i dag på Rigshospitalet. Det er fantastisk rart, og det gør det svært at at sige farvel til det og kedeligt at miste forbindelsen til faget«, fortæller han.

Men for at arbejdsglæden skal holdes i live, kræver det, at man bruger de ældre læger til det, de er bedst til, påpeger Dennis Bigler.

»Jeg arbejder på nedsat tid uden vagter og startede med en ugentlig fridag, og nu arbejder jeg tre dage om ugen. Det hårde ved vores arbejde er vagterne, og når du bliver 65, så tænker man, at man ligesom har haft de vagter, man skal have.

Men hvis man kan få en ordning uden vagter – og det åbner overenskomsten jo op for – og måske få en ugentlig fridag, som jeg startede med, så er det meget nemmere at holde ved«, siger han

Ud over arbejdet på operationsstuerne står Dennis Bigler også for undervisning af speciallægekursisterne inden for lungeanæstesien.

»De kommer her på afdelingen i tre måneder – en måned på lunger, en måned på hjerter og en måned på intensiv – og skal også til en lille teoretisk eksamen, så det er en forpligtigelse, jeg har. Og det er meget rart at give tingene videre til de yngre læger, og det er også en af de vigtige grunde til, at vi er nogle, der bliver ved: Vi har en erfaring, der kan komme de yngre til gavn«, siger han.

Seniorvilkår som OK-krav

At arbejdsvilkår og arbejdsmiljø er afgørende faktorer, hvis lægearbejdslivet skal fortsætte efter pensionsalderen, fremgår også tydeligt af Overlægeforeningens nye undersøgelse, påpeger formand Susanne Wammen:

»Det kræver lang tid og mange ressourcer at blive en dygtig læge. Samtidig mangler vi erfarne speciallæger og overlæger i Danmark. Derfor er det meget positivt, at så mange læger selv ønsker at blive længe i jobbet.

Men både tilbagemeldingerne fra overlægerne og forskningen fra NFA viser, at et godt arbejdsmiljø og fleksibilitet er afgørende for at fastholde seniorerne længere i jobbet. Derfor er gode seniorvilkår et af Overlægeforeningens krav til de kommende overenskomstforhandlinger. Det håber jeg meget, at Danske Regioner vil være med til at se på«, siger hun.

I NFA’s undersøgelsen svarer halvdelen af seniorerne, at de vil blive længere, hvis der var mulighed for at gå på nedsat tid eller deltid, og knap halvdelen svarer, at de ville blive længere, hvis de blev tilbudt flere seniordage.

I Overlægeforeningens undersøgelse angiver 29% altså, at de godt kan se sig selv fortsætte med at arbejde, efter de er fyldt 70 år.

Ud af de 71%, som gerne vil på pension, før de fylder 70, angiver de fleste, at det er for at få mere tid til at dyrke fritidsinteresser (60%) og af hensyn til familien (40%). Men hele 32% angiver, at det skyldes træthed, og 29%, at det skyldes utilfredsstillende arbejdsforhold.

»Det er markant, at så mange peger på træthed og utilfredsstillende arbejdsforhold som årsag til, at de gerne vil tidligere på pension end 70 år. Det understreger, at der er behov for at forbedre arbejdsmiljøet generelt og seniorvilkårene i særdeleshed, hvis man ønsker at fastholde overlægerne længere i jobbet.

I Overlægeforeningen mener vi, at det vil være en god investering at sikre gode vilkår til seniorerne, fordi de erfarne overlæger kan hjælpe med at løse nogle af sundhedsvæsenets største problemer: manglen på personale, behovet for god ledelse og stærk faglighed og erfaring, som kan bidrage til uddannelse og udvikling – alt sammen afgørende for, at patienter får den bedst mulige behandling og et godt arbejdsmiljø, hvor kolleger fra alle faggrupper trives«, siger Susanne Wammen.

Anerkendelse og kerneydelse

På Rigshospitalet nikker Dennis Bigler genkendende til, at det er nødvendigt at have fokus på både de ældre lægers vilkår og på arbejdsmiljøet som helhed.

»Selvfølgelig er man også påvirket af de arbejdsforhold, der er generelt på afdelingen, og der er jo krise mange steder i sundhedsvæsenet«, konstaterer han.

For ham er det afgørende, at seniorvilkårene og dermed hans arbejdsbetingelser er på plads.

»Når du er over 70, ønsker du ikke at blive sat til alle mulige nye opgaver, og det er der heldigvis forståelse for her. Jeg bedøver rigtig meget de tre dage om ugen, jeg er her, og det er jo kerneydelsen. Og der er opbakning fra ledelsen til, at jeg er her i dagtiden og kan lære de yngre op, og det er en god udnyttelse af mine ressourcer, synes jeg.

Anerkendelse fra ledelse og kolleger er meget vigtig, understreger han.

»Der er en god portion både lægelig og personlig identitet i at gå på arbejde i en afdeling, der stadig er glad for at have dig og påskønner det arbejde, du udfører. Og det er fagligt tilfredsstillende, når man kan konstatere, at det jeg lavede i dag, var et godt stykke arbejde. Det hænger nok sammen med, at vores arbejde er så specialiseret, og at det kommer andre mennesker til gode.

Hvor længe jeg bliver ved? Ja, det er svært at sige, men nok nogle år endnu. Det afhænger af mange ting, men hvis man fortsat har lyst og evner, ser jeg ingen begrænsning i, om man er 72, som jeg er nu, eller mere«, siger Dennis Bigler.

Se Overlægeforeningens undersøgelse her

Se undersøgelsen fra NFA her