Skip to main content

Overlægernes bibeskæftigelse kan fremme sundhedsydelserne

Anja U. Mitchell

13. apr. 2012
3 min.

Socha & Bech præsenterer den første danske videnskabelige undersøgelse af overlægers bibeskæftigelse [1]. Undersøgelsen viser, at bibeskæftigelse på privathospitaler ikke har negativ indflydelse på overlægernes engagement og produktion af sundhedsydelser på deres offentlige hovedarbejdsplads.

Den konklusion er opsigtsvækkende set i lyset af de budskaber, der har været fremme i den offentlige debat. Overlægers bibeskæftigelse skulle være til skade for effektiviteten, engagementet og fleksibiliteten på deres primære arbejdsplads i det offentlige sygehusvæsen. Lægernes bijob skulle bl.a. føre til længere ventelister på de offentlige sygehuse, da bibeskæftigelsen kunne give konkurrence om lægernes tid og arbejdsindsats [2].

Undersøgelsen tilfører fakta til diskussionen, som har været meget holdningspræget, og den kan betragtes som et vigtigt bidrag til den overordnede diskussion om brugen af resurser i sundhedsvæsenet. Speciallægen er en højtuddannet medarbejder, der forventes at bidrage positivt til udbuddet af sundhedsydelser i Danmark.

De første, foreløbige resultater fra undersøgelsen blev præsenteret i foråret 2010 [3] og bidrog til, at den daværende sundhedsminister opgav sine overvejelser om at begrænse lægers adgang til bibeskæftigelse.

I undersøgelsen ser man på de tre grupper af speciallæger, som har mest bibeskæftigelse på privathospitalerne: kirurger, anæstesiologer og ortopædkirurger. Overlæger inden for disse specialer har besvaret et spørgeskema om deres virksomhed på offentlige og private hospitaler. Resultatet viser, at overlæger med bibeskæftigelse lægger lige så mange arbejdstimer og vagter på deres hovedarbejdssted, forsker lige så meget og bidrager lige så meget til udviklingen af de offentlige sygehuse, som overlæger uden bijob gør.

Resultaterne viser dermed, at bibeskæftigelsen ikke har skadelige effekter for det offentlige sygehusvæsen. Tværtimod peger forfatterne på, at overlægerne søger bibeskæftigelse ikke alene for at øge deres indkomst, men også for at søge nye faglige udfordringer. Dermed kan bibeskæftigelsen bidrage til faglig udvikling også på de offentlige sygehuse, ligesom den bidrager til, at overlægerne som helhed præsterer flere arbejdstimer, end de ellers ville.

Der kan være en formodning om, at en høj andel af overlæger med bibeskæftigelse kan give planlægningsmæssige udfordringer lokalt på de offentlige sygehuse. Det ville også være et problem, hvis lægerne prioriterede at tilgodese opgaver på deres private arbejdsplads frem for deres offentlige forpligtelser, f.eks. ved at forlade deres offentlige arbejdsplads i utide [4]. Men der er intet i undersøgelsen, som underbygger denne formodning.

Der foreligger teoretiske publikationer, hvor man beskæftiger sig med de økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser af bibeskæftigelse [4, 5]. I disse peges der på, at selve det at have meningsfyldt bibeskæftigelse kan bidrage til større arbejdsglæde i det primære job. Det tyder på, at det kan have en positiv synergieffekt at have to job i sundhedsvæsenet.

I studiet indgår der ikke undersøgelse af andre sociologiske parametre end køn, hvor der ikke registreres nogen forskel. I fremtidige studier kunne man se på, om der er andre parametre, der spiller en rolle i lægers valg af bibeskæftigelse, som f.eks. alder, fritidsinteresser og familiestatus. Hvis dette knyttes sammen med studier af eventuelle negative konsekvenser af en høj arbejdsbelastning, f.eks. stress, kan man mere nuanceret diskutere, om bijob bidrager til, at læger er en produktiv arbejdskraft i primærjobbet.

Sådanne studier ville bidrage til et faktuelt grundlag for at diskutere, hvordan man kan få nøglepersoner i sundhedsvæsenet til at yde en større arbejdsindsats og udvikle stimulerende og bæredygtige arbejdspladser, der gavner patientbehandlingen.



KORRESPONDANCE: Anja U. Mitchell, Foreningen af Speciallæger, Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø. E-mail: aumitchell@dadlnet.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk


Referencer

  1. Socha K, Bech M. Overlæger med og uden bibeskæftigelse arbejder lige meget på deres hovedarbejdssted. Ugeskr Læger 2012;174:1075.
  2. Thomsen CB. Politikere og læger i slagsmål om bijob. Politiken 6. jan 2012.
  3. Rasmussen LI. Læger med bijob er en gevinst for samfundet. Ugeskr Læger 2010;172:1180-2.
  4. García-Prado A, González P. Whom do physicians work for? J Health Polit Policy Law 2011;36:265-94.
  5. Hicks V, Adams O. The effects of economic and policy incentives on provider practice. Geneva: World Health Organization, 2000.