Overlægernes overenskomst er vedtaget

Det var ikke ligefrem med begejstring, at Overlægeforeningens repræsentantskab i sidste uge vedtog overenskomstaftalen 2013. Men det var dog med et overvældende flertal, nemlig 66 jastemmer, og kun ti løftede stemmesedlen ved »nej«.

Mødets dirigent sammenfattede afstemningen og den forudgående debat rammende med ordene: »Det blev et ja, men ikke et ja tak«.

Den generelle indstilling var, at der efter omstændighederne ikke kunne hives en bedre overenskomst hjem. Der var roser:

»Omstændighederne taget i betragtning er det en god overenskomst. Vi har med præamblen fået sort på hvidt, at overlægerne er centrale aktører. Og I har opnået, at natarbejde honoreres godt«, sagde Ulla Engel.

Men kritikken var der. Bortfaldet af udetjenestebegrebet og aftenarbejde til mindre løn var mødets mest debatterede emner. Også præamblen, der indeholder formuleringer om overlægernes indflydelse på arbejdet, blev genstand for den halvanden time lange diskussion.

Fra udetjeneste til pension

Honoraret for udetjeneste forsvinder med den nye overenskomst, og der er kommet restriktioner på kørselsgodtgørelsen. Det har ingen konksekvenser for en del overlæger. Men de overlæger, der i dag kører en del mellem matriklerne – det gør man ikke mindst i Jylland – vil kunne mærke det på pengepungen. Nogle frygter, at det nu bliver så billigt for regionerne, at de i endnu højere grad vil sende overlægerne på landevejen.

Jens-Ove Schmidt, der arbejder i Region Syddanmark, hvor overlægerne kører meget mellem sygehusene, sagde:

»Afskaffelsen af udetillægget betyder for os en forringelsen af indtægten. Jeg går 22.000 kroner ned om året og nogle af mine kolleger mere endnu. Jeg er skuffet«.

Anja Mitchel nævnte, at de penge, der går fra honoreringen af udetjeneste, er gået over i en generel forhøjelse af pensionen:

»Dermed ligger pengene et sikkert sted. Danske Regioners udgangspunkt var, at udetjeneste bare skulle være en del af arbejdet. Det lykkedes os at sikre, at der fortsat defineres et hovedtjenestested, og deri ligger en begrænsning for, hvor meget man kan arbejde andre steder. Jeg beklager den omfordeling, der har fundet sted, men det var et krav fra Danske Regioner«, sagde hun.

Kolding Sygehus havde op til repræsentantskabsmødet foretaget en afstemning om overenskomsten – med et knap så overbevisende ja: 52 pct. sagde ja, og 48 pct. sagde nej.

»De tal afspejler en kritik af det med udetjenesten plus det, at vi skal arbejde længere om aftenen«, sagde tillidsmanden Erling Andreasen.

Præamblen

Op til overenskomstforhandlingerne var indflydelse et fremherskende krav fra overlægerne. Det blev til en præambel i den endelige aftale.

»Indflydelse kan ikke sikres i en aftale«, slog Anja Mitchell fast med hentydning til karakteren af formuleringerne i præamblen om overlægernes indflydelse:

»Det er et redskab. Ligesom en hammer først får en funktion, når den tages ud af værktøjskassen og bruges, er præamblen et redskab, der kan tages frem, hvis der er problemer med arbejdsmiljøet, vagtbelastning m.m., og man ønsker at gå i dialog med ledelsen om det. Præamblen forpligter ledelsen til at tage den dialog«, sagde hun.

Modtagelsen af præamblen er blandet, viste indlæggene på debatten. Nogle vidste ikke, om de skulle ‚le eller græde‘ over den. Andre gjorde sig vittige over den:

»Hvis den præambel er et redskab, er det snarere en varmluftspistol«, lød det fra Jens-Ove Schmidt.