Overlægerollen

I dette politikpapir præciserer Overlægeforeningens bestyrelse sin holdning til rollen som overlæge i dag. Bestyrelsen beskriver her de karakteristika, som kendetegner funktionen som overlæge. Hvad indbefatter det at være overlæge i sygehusvæsenet? Hvad er forskellen på at være overlæge sammenlignet med at være afdelingslæge?

En overlæges arbejde omfatter en lægefaglig og ledelsesmæssig forpligtelse til at varetage opgaver inden for diagnostik, behandling, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling. Overlægen er uddannet som speciallæge i det samme speciale, som den afdeling vedkommende ansættes på. Samtidig har overlægen erhvervet sig en bred erfaring ved ansættelse som 1. reservelæge/afdelingslæge i mindst 4 år efter undervisningsstillingen på mindst 2 afdelinger (1). Den kliniske uddannelse kan være suppleret med en formaliseret lederuddannelse.

Overlægen har inden for et lægefagligt område ansvar for overordnet planlægning, visitation og behandling af patienter, der behandles i et driftsområde, f.eks. et sengeafsnit, som udgør en del af en samlet afdeling. Overlægen har ansvar for, at der foreligger behandlingsplaner for de enkelte patienter. En afdelingslæge har ofte et uddelegeret ansvar for en eller flere patienters individuelle behandlingsforløb. Efter delegering fra overlægen kan afdelingslægen også varetage planlægnings- og andre opgaver, bl.a. med henblik på at opnå erfaring, som kan kvalificere til en senere stilling som overlæge.

At være overlæge indebærer herudover særlige forpligtelser til at have et højt ambitionsniveau, at udvise stor ansvarlighed, at være synlig og tilgængelig på afdelingen samt til at stå til rådighed med tilbud om hjælp, når behov opstår. Det forventes, at overlægen udviser helhedsorientering og indgår i en afdelings samlede drift med forståelse for betydningen af egen arbejdsindsats for helheden.

1. Klinisk lægefagligt ansvarsområde

Overlægen har i henhold til sin stillingsbeskrivelse et område, hvor vedkommende er ansvarlig for visitation, diagnostik og behandling af en gruppe patienter. Overlægen har ansvar for udfærdigelse af patientforløb for patienter inden for det lægefaglige ansvarsområde. Den enkelte overlæges ansvarsområde varetages i nært samarbejde med de øvrige overlæger på afdelingen, således at både den faglige udvikling og helhedens interesser tilgodeses. Samarbejdet inkluderer også vilje til at varetage funktioner på afdelingen uden for eget ansvarsområde ved behov, herunder også i vagtsituationer.

Overlægen er leder af et eller flere team, der kan bestå af én eller flere af følgende personalegrupper: yngre læger, plejepersonale, sekretærer, jordemødre, psykologer, fysio- og ergoterapeuter, bioanalytikere og socialrådgivere. Overlægen har det endelige ansvar for den enkelte patients behandlingsplan.

Overlægen er inden for sit område ansvarlig for instruktion, oplæring og videreuddannelse af andre medlemmer af teamet, således at behandlingen kan blive så god som mulig inden for den give ressourceramme. Inden for sit område er overlægen ansvarlig for opretholdelse af høj kvalitet, forskning og udvikling. Endvidere er overlægen ansvarlig for at delegere dele af eller hele behandlingsplanen ud til de øvrige teammedlemmer.

Overlægens klinisk lægefaglige ansvarsområde fremgår af den stillingsbeskrivelse, der skal foreligge, når overlægestillingen opslås. Overlægens opgaveprofil (funktionsbeskrivelse, jobprofil), dvs. de reelle arbejdsopgaver inden for det kliniske ansvarsområde, bør justeres årligt ved medarbejderudviklingssamtale (MUS-samtale) med den ledende overlæge. Samtidigt giver disse samtaler et væsentligt grundlag for den enkelte overlæges plan for kompetenceudvikling, faglig efteruddannelse, kursusaktivitet m.m.

Med funktionen som overlæge følger en forpligtelse til at kunne håndtere »den besværlige patient« og kunne vejlede og informere såvel patienter som pårørende ved utilsigtede hændelser og klager. Overlægen er den ansvarlige person, der ofte vil få en påtale, hvis en patient klager over behandlingen og får medhold. Overlægens ansvar er således mere vidtgående sammenlignet med de øvrige fagpersoner i et team, som alle har et fagligt ansvar i henhold til deres autorisation.

2. Tværgående lægefaglige ansvarsområder

I enhver afdeling vil der ud over kliniske ansvarsområder (f.eks. et sengeafsnit, ambulatorium eller en gruppe patienter med en bestemt diagnose) også være andre områder, som en overlæge skal være ansvarlig for. Nogle af de tværgående ansvarsområder vil altid være indeholdt i den enkelte overlæges kliniske ansvarsområde som f.eks. videreuddannelse af yngre læger. Samtidig har afdelingen behov for en uddannelsesansvarlig overlæge, der som et tværgående ansvarsområde har overordnet overblik over videreuddannelsen af yngre læger i afdelingen.

Eksempler på andre tværgående områder kan være forskning (forskningsansvarlig overlæge), diagnoseregistrering (DRG-ansvarlig overlæge), medicinområdet med ansvar for afdelingens standardsortiment, kvalitetsudvikling, visitation og afdelingens it-udvikling (hjemmeside m.m).

Der bør på alle afdelinger forefindes en liste over, hvilke overlæger der varetager de enkelte tværgående lægefaglige ansvarsområder. For den enkelte overlæge indgår det relevante område i opgaveprofilen, som justeres ved den årlige MUS-samtale.

3. Nye roller for overlæger

Speciallægekommissionen har i 2000 beskrevet de 7 roller, som speciallæger forventes at kunne opfylde ved uddannelsens afslutning (2). Dansk Reumatologisk Selskab har i marts 2002 foreslået en 8. rolle som konsulent (3). Funktionen som overlæge forudsætter, at der rettes særligt fokus på visse dele af kompetenceområderne, der indgår i hver rolle, således at overlægens niveau er højere end den normale speciallæges.

European Federation of Internal Medicine, American College of Physicians, American Society of Internal Medicine samt American Board of Internal Medicine har i 2002 udgivet »Charter on medical professionalism« (4), som kan supplere beskrivelsen af rollerne. Lægeforeningen har i maj 2002 beskrevet, at »Kollegialitet og god lægekultur ikke kan beordres - men befordres« i politikpapiret om Lægekultur og Kollegialitet (5).

Medicinsk ekspert

• Selvstændigt lægefagligt ansvar for en etisk og effektiv varetagelse af patientbehandlingen, herunder udfærdigelse af behandlingsplan.

• Ansvar for afholdelse af vagt, når dette er inkluderet i stillingsbeskrivelsen.

• Ansvar for at forbedre kvalitet i behandlingen, herunder øget patientsikkerhed og reduktion i hyppighed af utilsigtede hændelser.

• Respekt for såvel patient, uddannelse, forskning og lovgivning.

• Medicinsk ekspertise også uden for den direkte patientbehandling, eksempelvis ved præsentationer og medikolegale sager.

Professionel

• Udvise professionel holdning og adfærd med integritet og ærlighed.

• Udvise emotionel intelligens med selvindsigt, selvkontrol og indfølingsevne.

• Evne til at omgås andre gnidningsfrit med respekt for andres funktioner og opgaver.

• Kende egne begrænsninger i faglig kompetence, herunder med balance mellem personlige og faglige roller.

• Være rollemodel som godt eksempel for kolleger.

• Kunne håndtere uprofessionel adfærd i klinisk praksis.

• Kunne håndtere potentielle interessekonflikter i relation til personlige forhold, interesseorganisationer, medicinalfirmaer m.m. og politikere.

Leder/administrator

• Træffe selvstændige kliniske beslutninger baseret på en fornuftig afvejning vedrørende fordele for individuelle patienter og befolkning.

• Udnytte ressourcer rationelt i en afstemning af patientbehandling, uddannelsesbehov, forskning og eksterne aktiviteter, herunder prioritering og samfundsmæssige behov.

• Kunne prioritere egne arbejdsopgaver med respekt for effektivitet i patientbehandlingen.

Akademiker

• Bidrage til ny viden ved forskning.

• Kritisk vurdere lægelig praksis og medicinsk information.

• Forpligtelse til en personlig kontinuerlig uddannelsesstrategi med stadig kompetenceudvikling og livslang læring.

• Føle ansvar for videreuddannelse og læring hos kolleger, studenter samt andet personale.

Samarbejder

• Fungere som konstruktiv og motiverende leder af tværfaglige team inden for f.eks. patientvaretagelse, forskning, uddannelse eller administrative opgaver.

• Kunne løse konflikter og give feed-back, herunder i kritiske situationer.

Kommunikator

• Varetagelse af dialog og optimal kontakt til patienter og pårørende i en professionel relation på en empatisk, etisk og faglig forsvarlig måde.

• Varetagelse af god kommunikation med det øvrige personale med faglig koordination og afgrænsning af roller.

Sundhedsfremmer

• Kunne indtænke øget sundhed for patienten i form af indikatorer for sundhed som en naturlig del af behandlingen.

• Kunne identificere betydningsfulde risikogrupper i patientpopulationer og befolkning med henblik på forebyggelse.

Konsulent

• Udbrede og formidle viden om det lægefaglige ansvarsområde (specialet).

• Sparringspartner for andre specialister, herunder de praktiserende læger.

• Sikre korrekt visitation.

4. Ledende overlæge

En ledende (administrerende) overlæge er både kvalificeret til en overlægestilling i specialet og har kompetencer, der gør vedkommende kvalificeret til at være leder af en hel afdeling. På afdelingen kan der være ansat en eller flere overlæger med hver deres respektive klinisk lægefaglige ansvarsområder samt andet personale. Den ledende overlæge er ansvarlig for afdelingens samlede drift og funktion.

Da sygehusvæsenets kerneydelser primært er funderet i lægefaget, og da de fleste ydelser er betinget af lægefaglig visitation, diagnostik og behandling har de fleste ledelsesopgaver primært et lægeligt udgangspunkt.

Den ledende overlæge er ansvarlig for fordeling af ressourcer til de enkelte overlægers områder i overensstemmelse med specialets aktuelle behandlingsmuligheder og ressourcer tildelt til hele afdelingen. Med funktionen som ledende overlæge følger krav om afvejning af disponible ressourcer over for definerede funktionskrav, helhedsorientering, strategisk planlægning samt et overordnet ansvar for, at de lægefaglige opgaver bliver varetaget i afdelingen. Der stilles også krav om hensyntagen til, at andre faggruppers opgaver i afdelingen bliver varetaget på forsvarlig vis. Den ledende overlæge skal sikre, at instruktion og oplæring varetages i afdelingen og etablere en kultur på afdelingen, der fremmer gode patientforløb og giver tilfredse patienter og medarbejdere.

Andre lægelige chefer som klinikchefer og specialeansvarlige overlæger kan have samme opgaver og funktion som de ledende overlæger. Afhængig af speciale og afdelingens (klinikkens) størrelse kan der være forskellig vægtning af de kliniske og lægefaglige opgaver overfor de ledelsesmæssige opgaver. Ledende overlæger kan dagligt eller periodisk varetage et selvstændigt klinisk lægefagligt ansvarsområde med ledelsesmæssig hensyntagen til ansvaret for afdelingens drift.

For forskellige ledende overlæger indgår ledelsesmæssige opgaver i et naturligt kontinuum med mere lægefaglige opgaver i en god balance, herunder med prioritering af tidsforbrug til de enkelte opgaver. Den ledende overlæge bør varetage mere ledelse og mindre administration, således at rene administrative funktioner kan delegeres til andre, f.eks. med registrering, opgørelser, rapportering, regnskab m.m. Hvis de ledelsesmæssige opgaver er omfattende, skal der sikres den ledende overlæge faglig opdatering enten løbende eller efter en åremålsansættelse.

Den ledende overlæge skal være sin ledelsesret og -pligt bevidst (5). God kollegialitet indebærer, at kollegerne uanset anciennitet skal acceptere og respektere ledelsesretten, hvis den udøves svarende til de værdinormer, som ledelse og medarbejdere har besluttet. Den ledende overlæge skal skabe rammer for en god lægekultur og sikre god kollegialitet. Der skal udvises vilje til samarbejde og forståelse for helheden. Ledelsesformen skal være kendetegnet ved uddelegering, ansvar, åbenhed, dialog og respekt.

5. Nye roller for ledende overlæger

Funktionen som ledende overlæge er beskrevet i Lægeforeningens politikpapir om »Læger og ledelse« fra 2000 (6). De uddannelsesmæssige overvejelser er beskrevet i en rapport fra OLAU-arbejdsgruppen fra 2001, som gælder for alle overlæger, men i særdeleshed for den ledende overlæge (7). God forskningsledelse er beskrevet i Lægeforeningens Forskningspolitik fra maj 2002 (8).

Leder af professionelle

Den ledende overlæge fungerer som leder for såvel andre læger som for andet sundhedsfagligt personale.

• Personaleledelse og -administration.

• Personaleudvikling med særlig hensyntagen til rekruttering og fastholdelse.

• Afholdelse af MUS-samtaler.

• Anfører for faglig udvikling med initiativ, motivation og incitamenter.

• Fremme af god kollegialitet med hensynsfuldhed og god lægekultur.

• Delegation af kompetence og ansvar.

Personlig leder

Gode personlige egenskaber har stor betydning for den ledende overlæges gennemslagskraft som leder og evne til at inspirere og derigennem skabe engagement og fælles kultur på afdelingen.

• Arbejde med egen personlige udvikling og ledelsesudvikling.

• Stærke og svage ledelsesmæssige sider.

Leder af kvalitet

Den ledende overlæge skal kunne håndtere kvalitetsudvikling bredt i forhold til struktur, proces og outcome med fokus både på faglig kvalitet, patientoplevet kvalitet og den organisatoriske kvalitet.

• Kvalitetsmåling med indikatorer og dokumentation f.eks. ved akkreditering.

• Sammenhængende patientforløb.

• Patientsikkerhed og risikostyring.

Leder af forskning og udvikling

Den ledende overlæge skal følge og stimulere afdelingens forskningsaktiviteter.

• Sikring af en god forskningskultur og et godt forskningsmiljø.

• Støtte og opbakning til forskningsprojekter, som er relevante for afdelingen.

• Inddrage læger på alle kompetenceniveauer i forskningsprojekter.

Leder af forandring

Sygehusvæsenet undergår hele tiden forandring, hvilket kan gøre funktionen som ledende overlæge usikker.

• Varetage stabil og sikker lægelig ledelse i forskellige situationer, også under indre og ydre pres.

• Udvise respekt for lokal variation i holdninger til forandringsledelse.

• Være visionær og åben over for nye tiltag.

• Kunne se nye muligheder i forbedret arbejdstilrettelæggelse.

Leder i et politisk felt

• Håndtere dilemmaet mellem pligtetik for den enkelte patient og nytteetik for helheden.

• Håndtere hybridrollen mellem lægefaglig integritet og politisk dominans, også under omskiftelige politiske betingelser.

• Formidling mellem den lægefaglige verden og politisk/administrative verden.

6. Resumé

I dette notat beskrives, hvilke kompetencer og ansvarsområder der hører til stillingen som overlæge og som ledende overlæge. En overlæge har et klinisk lægefagligt ansvarsområde, inden for hvilket vedkommende er ansvarlig for visitation, diagnostik og patientbehandling, oplæring og instruktion af personale samt uddelegering af opgaver - inden for rammerne af de tildelte ressourcer. Herudover beskrives delelementer af overlægerollen. For hver enkelt stilling som overlæge eller ledende overlæge skal der foreligge en stillings- og funktionsbeskrivelse, der bl.a. beskriver ansvars- og kompetenceområdet.

Referencer