Overlægers arbejdsliv kortlagt

Landets overlæger arbejder pænt meget ud over de gennemsnitlige 37 timer. En stor del af dem går rundt med en oplevelse af ikke at kunne nå det hele, og at arbejdsopgaverne hober sig op. En stor del føler desuden, at de har for lidt indflydelse på arbejdet. Men mere end 90 procent af overlægerne er glade for at være læge.

Sådan lyder en kort beskrivelse af overlægernes arbejdsliv, sammenfattet ud fra en undersøgelse, som Overlægeforeningen netop har offentliggjort. I alt 3.050 overlæger har svaret på spørgsmål, det giver en svarprocent på 66, 5.

Ser man på overlægers arbejdstid, viser undersøgelsen, at overlæger arbejder i gennemsnit 44 timer om ugen.

Det dækker - selvfølgelig - over, at nogle arbejder mindre end det og andre mere. Blandt de ledende overlæger findes en del langtarbejdende - 36 pct. arbejder mere end 50 timer om ugen. Halvdelen af de overlæger, der har vagt, arbejder mellem 41 og 49 timer om ugen.

Det samme gør sig gældende for de specialeansvarlige overlæger (se figur).

Men selv om de altså strækker sig ud over de 37 timer, konstaterer langt over halvdelen, at de altid eller sommetider ikke har tid nok til deres arbejdsopgaver. Langt over halvdelen føler også, at de ikke når det hele og opgaverne hober sig op.

Overlægeforeningens næstformand, Mogens Hüt-tel, siger:

»Jeg opfatter ikke, at man piber over at arbejde meget. Problemet er, at der ikke er tid nok til at gøre arbejdet ordentligt«.

Årsagerne til arbejdspresset er flere: Special-lægemangel er en væsentlig forklaring, men overlægerne bruger også tid på opgaver, som de opfatter som ikkelægefaglige. Dem vil de gerne af med. »Jeg er meget, meget glad for mit arbejde og nærmest 100 pct. tilfreds med de lokale forhold, men det er en plage, at der kommer flere og flere registreringsopgaver og andre administrative/tidskrævende opgaver, som flytter fokus væk fra patienter og oplæring af personale«, skriver en overlæge i en kommentarer til undersøgelsen, der var anonym.

Stort arbejdspres

At overlægerne føler et stort arbejdspres, bekræftes også, når man sammenligner med en tilsvarende undersøgelse af andre højtuddannedes vurdering af egen jobsituation. Så viser det sig, at der blandt overlægerne er omkring 40 pct. flere, der siger, at de aldrig eller næsten aldrig har tid til at udføre opgaverne.

Det overrasker ikke Mogens Hüttel.

»Det svarer helt til mine hverdagsoplevelser - tingene hober sig op. Der er ikke tid nok til at gøre det arbejde, der skal gøres, ordentligt. Så det var forventeligt, men stadig bekymrende«.

Skal han pege på en løsning, er det opgaveglidning. »Ikke kun i den forstand, at sygeplejersker skal overtage lægeopgaver. De opgaver, som læger har, der ikke er lægefaglige, skal væk. Det gælder blandt andet mange administrative opgaver, som for eksempel registreringer ikke mindst i forbindelse med kontroller, som der bliver flere og flere af«.

Mogens Hüttel, der er anæstesiolog, nævner et frisk eksempel fra sin egen hverdag.

Et særligt medikament, der anvendes i forbindelse med anæstesi ved en særlig type hjertekirurgi, skal der søges særskilt tilladelse til at indkøbe. Denne tilladelse skal indimellem fornys, ved at man udfylder en formular på pc'en. Det brugte han for nylig 40 minutter på at gøre.

»Da it blev indført på sygehusafdelingerne, ræsonnerede man, at det kunne overflødiggøre sekretærer og ved at skære ned på dem, kunne man finansiere it-indkøb. Nu foretager læger mange sekretæropgaver. Overlæger på vagt bruger for eksempel meget tid på journalfremfinding! Det er uacceptabelt, at sekretæropgaver skal glide til læger, som noget tilsyneladende næsten uafvendeligt«.

Mogens Hüttel peger på læger, der bijobber på privathospitaler.

»En del af attraktionen for læger ved at arbejde på privathospital er netop, at her kan man rationalisere, så kompetencerne udnyttes bedst muligt - nogle andre booker patienter, og nogle andre skriver epikriser osv. Lægerne laver lægearbejde«.

Et konkret løsningsforslag, som Overlægefor-eningen arbejder med, er efter engelsk forbillede at indføre en slags modulsystem i overlægers ansættelse, hvor eksempelvis et modul hedder administration.

»Så kan den enkelte overlæge reservere en bestemt formiddag til administration og legitimt sige nej på andre tidspunkter«, forklarer Mogens Hüttel, der oplyser, at Overlægeforeningen eventuelt vil i dialog med regionerne om dette ved de næste overenskomstforhandlinger.

Større jobbelastning end andre grupper

Selv om man ikke er oppe i det røde felt, hvad krav angår, kan arbejdsbelastningen føles stor alligevel. Ikke mindst betyder det meget, om man har indflydelse og kontrol på sit arbejde.

Således oplever ikkeledende overlæger en væsentligt højere jobbelastning end de ledende overlæger gør idet jobbelastningen defineres som forholdet mellem kontrol og krav.

Ledende overlæger oplever generelt høje krav på jobbet, men mener samtidig, at de har ret stor indflydelse på deres arbejde. I den anden ende af denne skala ligger overlæger med vagt, her er der flest, der oplever ringe indflydelse på arbejdet.

I forhold til den højtuddannede gruppe, som undersøgelsen sammenligner med, er det markant, at overlægerne gennemsnitligt ikke føler at, de har så meget indflydelse som de øvrige. Således føler 64 pct. af overlægerne, at de har særligt høje krav og ringe indflydelse. 36 pct. blandt de øvrige offentligt ansatte føler det.

Stolthed over job

90 procent af alle overlæger mener, at de får den respekt og prestige, som de fortjener for deres arbejde. Dog mener en tredjedel af overlægerne, at lønnen ikke står mål med indsatsen.

Men det halter med ledelsens anerkendelse. Undersøgelsen afslører, at der er ting at arbejde med for ledelsen. Mere end hver fjerde overlæge modtager sjældent eller aldrig ros og anerkendelse fra deres nærmeste leder. Hver tredje får sjældent eller aldrig den nødvendige hjælp eller støtte fra ledelsen - det er især overlæger med vagt, der har den oplevelse. Til gengæld er der masser af hjælp fra kollegernes side - det føler 80 procent.

Den manglende anerkendelse fra de ledende overlæger er ifølge psykolog, ph.D. Joanna Wieclaw, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus, som har stået for analysen af datamaterialet, undersøgelsen, et udtryk for, at det aspekt, der hedder personaleledelse, risikerer at blive nedprioriteret.

»Den del af lederjobbet, der hedder personaleledelse, er mindre synlig. Måske prioriteres det heller ikke særligt højt i rekrutteringen. Det kræver derfor et meget bevidst valg fra den enkelte ledende overlæge at fokusere på det. Og det risikerer at blive underprioriteret, hvis man er presset«, siger hun.

Med til billedet hører, at 90 pct. af overlægerne er tilfredse med deres arbejde.

»Det er jeg selvfølgelig meget glad for. Også i lyset af de yngre lægers Giv mig troen tilbage-kampagne for et par år siden, hvor de netop fokuserede på dårlige og forjagede arbejdsforhold. Jeg synes, at det, at et stort antal overlæge r er glade for arbejdet, må være noget, man kan bygge videre på«, siger Mogens Hüttel.

undersøgelsen

En spørgeskemaundersøgelse foretaget i sommeren 2008 ligger til grund for rapporten. Samtlige 4.586 erhvervsaktive medlemmer blev opfordret til at svare og 3.050 (66,5 pct.) svarede. Undersøgelsen var anonym. Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus har bistået med at bearbejde svarene. Læs rapporten på laeger.dk > søg under FAS > arbejdsvilkårsundersøgelsen

Pluk fra undersøgelsen Halvdelen bijobber

Især de mandlige overlæger smutter fra jobbet videre til bijobbet. 54 pct. af mændene gør det, og 34 procent af kvinderne gør det. Det betyder - med den ulige kønsfordeling blandt overlæger - at halvdelen bijobber. Det er en stigning i forhold til en tilsvarende undersøgelse fra 1999, hvor 41 pct. bijobbede. Bijob er mest udbredt blandt overlæger i de parakliniske specialer. I denne undersøgelse er der ikke spurgt, hvilken slags bijob, der trækker.

Pluk fra undersøgelsen Overlæger i tal

I alt 3.050 overlæger besvarede spørgeskemaet. Blandt dem ser fordelingen sådan ud:

43 procent er overlæger uden vagt, 41 procent er overlæger med vagt, 16 pct. er ledende overlæger,

46 pct. har et medicinsk speciale, 30 er inden for kirurgi, 9 pct. er i psykiatrien og 15 er i parakliniske specialer

Pluk fra undersøgelsen Overlægen er for det meste en mand

Fordelingen mellem kønnene ser sådan ud: 68 pct. af alle overlæger er mænd. Af de specialeansvarlige er 26 pct. kvinder. Og blandt de ledende overlæger er kun 25 pct. kvinder - også når der korrigeres for alderen. I alle specialer er der flest mandlige overlæger. De specialer, der har flest kvindelige overlæger er psykiatri (47 pct.) og de parakliniske specialer (41 pct.).

Pluk fra undersøgelsen Mange har oplevet klagesager

Fire ud af fem - 80 procent - af overlægerne har været involveret i en patientklagesag. Tre fjerdedel dog kun en enkelt gang. Svarene viser, at mange - en fjerdedel - føler sig meget eller særdeles påvirket af det og en fjerdedel tænker ofte eller meget ofte på klagesager i det daglige arbejde. Klagesager kan have en negativ indflydelse på lægens arbejde, mener psykolog Joanna Wieclaw, der har bearbejdet undersøgelsen.

»Patientklagesager kan belaste. Det afgørende er langt hen ad vejen, hvordan den ledende overlæge reagerer i situationen. Det er vigtigt at få noget konstruktivt ud af en patientklagesag - indføre tjek af rutiner eller lignende - ellers kan det føre til tvivl og usikkerhed om egen faglighed hos den enkelte overlæge«, siger hun.

Det er især overlæger med vagt, der føler sig meget påvirket af patientklagesager.