Skip to main content

Rygterne om en lønfest for overlæger er stærkt overdrevne, mener Overlægeforeningens formand, Erik Kristensen.

I sidste uge erklærede Dagens Medicin ellers, at overlægernes pæne indkomststigninger gennem de sidste fire år udgjorde et »spring opad« i overlægernes løn. Men dels er tallene beregnet på et forkert grundlag, idet pensionsdelen for de tjenestemandsansattes vedkommende ikke blev indregnet i de første år; og dels kan det diskuteres, om en øget indtægt på grund af merarbejde udgør en egentlig lønstigning:

- Efter mine begreber er en lønstigning, når man får højere løn for det samme arbejde, siger Erik Kristensen.

Mere arbejde - samme løn

Overskriften »Overlæger i lønfest« fik også sekretariatsmedarbejder i FAS og FAYL, Jens Nørby Vinther, til at gribe efter sin lommeregner:

- Det ser lidt mystisk ud, siger han.

- Men desværre ser de flotte tal ikke helt ud til at holde. I de tal, Dagens Medicin bruger, er der ikke taget højde for, at langt de fleste overlæger i 1999 var tjenestemandsansatte, og deres pensionsdel af lønnen ikke medregnet. I dag er ca. 40 procent overgået til overenskomstansættelse, og her tæller pensionsdelen med i lønopgørelsen. Nu vil jeg regne på lønfremgangen i de fire år uden pensionsdelen, og så er jeg bange for, at fremgangen bliver en del mindre, siger Jens Nørby Vinther.

Dagens Medicin gør selv opmærksom på, at opgørelsen af overlægernes lønfremgang medregner overarbejde, hvis mængde er fordoblet på fire år, mens grundlønnen kun er steget ganske lidt.

Erik Kristensen mener da også, at »lønfesten« i virkeligheden er en merindtægt, baseret på merarbejde.

At overlægernes indkomst faktisk er steget pænt, skyldes efter hans opfattelse, at de er blevet bedre til at få honoreret det merarbejde, de faktisk udfører.

- Og jeg er overbevist om, at tallene vil stige endnu mere, fordi overlæger er blevet væsentligt bedre til at anlægge merarbejdssager, siger Erik Kristensen.

Det er en politik, Overlægeforeningen agter at satse på: Dels er overlæger ansat uden højeste tjenestetid, og kan derfor pr. definition ikke have overarbejde; og dels findes der helt klare spilleregler for merarbejdssager, der ud over selve honoreringen af merarbejdet også giver mulighed for at få vurderet arbejdstilrettelæggelsen.

Derfor er det meget tænkeligt, at man vil se den totale lønsum stige, siger Erik Kristensen - også, fordi der bliver færre speciallæger, som derfor vil blive nødt til at påtage sig en større arbejdsbyrde.

- Men det kan jo stadig diskuteres, om det i realiteten vil være en lønstigning, tilføjer Erik Kristensen.

- Bruttosummen er ganske rigtigt større. Men grundlønnen er stort set uændret.

Yngre læger står stille

De tal, som lå til grund for lønfest-artiklen i Dagens Medicin, indikerede i øvrigt en angivelig stilstand i de yngre lægers lønudvikling: Mens overlægernes samlede løn inkl. alle tillæg samt overarbejde er steget med 15 procent, er de yngre læger kun gået knap ti procent frem. Til sammenligning er lønnen for gennemsnitsmedarbejderen i amter og kommuner steget 12,4 procent.

Disse tal har mystificeret sekretariatets Jens Nørby Vinther:

- Dagens Medicin bruger tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor, FLD. Og Foreningen af Yngre Læger har deres tal fra samme sted, siger han.

- Der er unægtelig en diskrepans, og lige nu sidder jeg og regner på det.

Foreløbig regner Jens Nørby Vinther med, at tallenes uoverensstemmelse skyldes to faktorer: For det første, at Dagens Medicin har brugt månedstal fra februar i hhv. 1999 og 2001, mens FAYL har baseret en tidligere, mere optimistisk opgørelse på helårstal. Og for det andet skriver bladet, at de yngre læger tilsyneladende har haft en stor nedgang i tildelte tillæg.

Jens Nørby Vinther arbejder fortsat med at skaffe klarhed i tallene.

Alles kamp mod alle?

Den 1. april 2003 overgik overlægerne til Ny Løn. Endnu findes der dog ingen opgørelser, der viser, hvordan de decentrale forhandlinger går. Men som overlægernes formand har Erik Kristensen allerede deltaget i nogle lokale forhandlinger og skønner, at man er »kommet meget godt med.«

FAS' formand Karsten Nielsen siger, at overlægerne »selvfølgelig« vil udnytte overlægemanglen, og at »det vil ske på bekostning af de yngre læger« og andre faggrupper. Skal de to lægegrupper nu til at kæmpe med hinanden om lønkronerne?

- Det er jo Ny Løn i en nøddeskal, siger Erik Kristensen.

- Ny Løn er uden gulv og uden loft. Og det er ikke organisationsopdelt. Så uanset, om man kan lide det eller ej, er Ny Løn i princippet alles kamp mod alle, siger Erik Kristensen.

Selv ser Karsten Nielsen nødig, at hans udtalelser tolkes som en opfordring til overlægerne om at berige sig på andre lægegruppers bekostning, siger han til Ugeskriftet. Udtalelserne er blot »2-3 sætninger, gjort ud fra nogle lommefilosofiske overvejelser«, siger han.

- Jeg konstaterer bare, hvordan jeg mener, det lægelige arbejdsmarked ser ud, og hvordan jeg forestiller mig, at udviklingen vil gå for Ny Løn.

Karsten Nielsen er selv administrerende overlæge på Aalborg Sygehus, og i den egenskab har han selv, på arbejdsgiversiden, været med til at forhandle ny løn med bioanalytikere og lægesekretærer. Og fra andre afdelinger har han kendskab til de forhandlinger, kolleger har ført med sygeplejersker.

- Det er min klare oplevelse, at de, der får Ny Løn, er ikke de menige, stille medarbejdere, der passer deres dont; det er de medarbejdere, der kan noget mere. Og hvem er det blandt lægerne, der kan noget mere end dem, der passer dagen og vejen? Det er de specialiserede læger. De, der kan gnave af ventelisterne, som kan give uddannelse videre til de yngre læger osv. Det er afdelingslægerne, og i endnu højere grad overlægegruppen.

FAYL: Alle skal med op

FAYL's formand Mette Worsøe kan bekræfte, at yngre læger har svært ved at følge med i reallønsudviklingen, selv om FAYL fra første færd har arbejdet meget intensivt for at slæbe flest og størst mulige tillæg hjem til medlemmerne ved de decentrale forhandlinger. Som formand for overenskomst- og aftaleudvalget rejste Mette Worsøe selv landet tyndt som medforhandler, helt ude på de enkelte sygehuse. Men hvad har det hele så hjulpet?

- Der er ingen tvivl om, at vi har fået for lidt ud af det, siger Mette Worsøe og forudser, at yngre læger nu vil anlægge en mere aggressiv stil i forhold til ny løn, både lokalt og i forhold til Amtsrådsforeningen og H:S:

Skal de yngre læger til at slås med overlægerne om lønkronerne?

- Nej, det skal vi ikke. Og jeg er noget forundret over Karsten Nielsens udtalelser. Jeg tror ikke, det er klogt at spise sin egen hale. Og det er, hvad vi gør som lægegruppe, hvis vi begynder at ville tage fra hinanden, siger Mette Worsøe.

FAYL rummer såvel uddannelsessøgende som afdelingslæger, og fra første dag med Ny Løn har strategien været at forhandle for begge grupper.

- I perioder har den ene gruppe kunnet fu ngere som løftestang for den anden, men vi kunne ikke drømme om at sikre den ene gruppe penge på den andens bekostning. Det ville være en helt forkert strategi, siger Mette Worsøe og tilføjer, at de samme betragtninger bør gælde Lægeforeningen som helhed.

Derfor erklærer hun sig »helt uenig«, hvis Overlægeforeningens bud på at forhandle Ny Løn - som Erik Kristensen siger - er at satse på den enkelte læge.

- Jeg tror, det er en bedre strategi at sige: Vi har forhandlinger, der omfatter hele gruppen; andre forhandlinger gælder mindre dele af gruppen, og endelig har man en forhandlingspolitik for enkeltpersoner.

- Og selvfølgelig kan man inden for en afdeling have en person, som får et lønløft i år, og som ved følgende forhandlinger bliver brugt som spydspids for resten af gruppen.