Content area

|

Overraskende fund i studie af type 2-diabetes og COVID-19

Patienter med type 2-diabetes har en klart forøget risiko for at dø af COVID-19, viser stort dansk studie – men overraskende nok er den glykæmiske kontrol ikke i sig selv en afgørende faktor for overlevelsen.
Forskerne har haft adgang til data for samtlige patienter, der var indlagt med COVID-19 i Region Hovedstaden fra marts 2020 til december 2021 på bl.a. som her på Bispebjerg Hospital. Arkivfoto: Claus Boesen
Forfatter(e)
Jens Nielsen, jen@dadl.dk

Fra begyndelsen af COVID-19-pandemien har patienter med type 2-diabetes været betragtet som en sårbar gruppe i forhold til smitte og alvorlige sygdomsforløb, og som gruppe er de markant overrepræsenteret, både når det gælder indlæggelser og dødelighed.

Det viser et dansk studie, der er gennemført blandt indlagte COVID-19-patienter i Region Hovedstaden, og som i starten af juni blev præsenteret på det amerikanske diabetesselskab ADA’s store årlige kongres. Det viser – som forventet – at patienter med type 2-diabetes er i større risiko for alvorlig sygdom under indlæggelse og for at dø, hvis de bliver smittet med COVID-19, fortæller en af forskerne bag studiet, læge Vivian Kliim-Hansen fra Center for Klinisk Metabolisk Forskning på Gentofte Hospital, som har lavet studiet om sammenhængen mellem COVID-19 og diabetes sammen med Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Hun arbejder også på et andet forskningsprojekt, der handler om en bestemt type blodtrykssænkende medicin, som der også er mange diabetespatienter, der får. Man har haft en formodning om, at denne type blodtrykssænkende medicin måske kan opregulere antallet af »indgangsporte« for SARS‑CoV‑2 og derved øge sandsynlighed for at blive syg med COVID-19.

»Så der er en række grunde til at se på årsagerne til, at den her patientgruppe er ekstra udsat«, forklarer hun.

Sammen med sine kollegaer har Vivian Kliim-Hansen haft adgang til data fra alle patienter, der var indlagt med COVID-19 på hospitalerne i Region Hovedstaden i perioden fra 1. marts 2020 til 1. december 2021. Her har forskerne holdt to patientgrupper op mod hinanden: 1.359 patienter med type 2-diabetes og 3.363 patienter uden en diabetesdiagnose. Alene fordelingen mellem de to grupper viser, hvor overrepræsenterede patienter med type 2-diabetes er, påpeger Vivian Kliim-Hansen.

Mens det er omkring 5 procent af alle danskere, der er diagnosticeret med type 2-diabetes, har de altså udgjort næsten en tredjedel af alle indlæggelser med COVID-19 i perioden.

Klart forøget risiko

»Patienterne med type 2-diabetes er, sammenlignet med dem uden diabetes, lidt ældre, der er flere mænd, og deres BMI ligger lidt højere. Og så har de også en højere forekomst af andre lidelser såsom hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk. Vi havde en forventning om, at deres infektionstal måske også ville ligge lidt højere – og der har vi særligt kigget på leukocytter og CRP – men de ligger faktisk relativt ens for de to grupper. Det, vi også kan se, er, at patienter med type 2-diabetes i gennemsnit er indlagt 2,5 dage længere end patienterne uden diabetes«, fortæller hun.

Og dødeligheden var som forventet markant højere for patienter med type 2-diabetes sammenlignet med patienter uden diabetes:

»Vi har særligt kigget på de første 30 dage efter indlæggelse, og i den periode er der 22,5 procent af patienterne med type 2-diabetes, der dør, mens tallet for dem, der ikke har diabetes, er 17,7 procent – altså en forskel på næsten 30 procent. Så har vi også kigget på, om diabetespatienterne har et sværere sygdomsforløb under indlæggelse med COVID-19, og der har vi specifikt kigget på, om patienterne har haft brug for iltbehandling, om man kommer på intensiv, og om man har brug for at blive lagt i respirator, og også der ser vi, at patienterne med type 2-diabetes har en markant forhøjet risiko«, siger Vivian Kliim-Hansen.

For patienterne med type 2-diabetes var der således over 80 procent højere risiko for at have behov for iltbehandling, mens risikoen for at skulle på intensiv og i respirator er op mod 50 procent forøget.

Overraskende tal

Det overraskende i de data, forskerne indtil videre har været igennem, viste sig, når man zoomede ind på patienterne med type 2-diabetes:

»Vi vil gerne have nogle prognostiske faktorer, som vi kan bruge, når patienterne bliver indlagt, for at vi kan se, hvilke patienter vi skal være ekstra opmærksomme på. Vi havde i dette studie valgt at lægge særlig vægt på at undersøge en eventuel sammenhæng mellem patienternes glykæmiske kontrol og risikoen for at dø inden for de første 30 dage. Vi havde en klar formodning om, at jo højere deres HbA1c var, jo dårligere ville de klare sig. Men det er faktisk slet ikke det, vi har set«, fortæller Vivian Kliim-Hansen.

Nu vil Vivian Kliim-Hansen og kollegaerne kigger nærmere på data for at finde sammenhænge, der kan forklare den markante overdødelighedhos patienter med type 2-diabetes. Foto: Herlev og Gentofte HospitalNu vil Vivian Kliim-Hansen og kollegaerne kigger nærmere på data for at finde sammenhænge, der kan forklare den markante overdødelighedhos patienter med type 2-diabetes. Foto: Herlev og Gentofte Hospital

»Deler vi patienterne med type 2-diabetes ind i undergrupper efter deres glykæmiske kontrol, klarer grupperne sig meget ens – det havde vi ikke forventet«.

»Det har delvist overrasket os, at de af patienterne med type 2-diabetes, der har et meget lavt langtidsblodsukker, altså en HbA1c under 38 mmol/mol, er dem, der klarer sig dårligst. De har over dobbelt så høj risiko for at dø inden for de første 30 dage, mens de andre grupper ligger sammenligneligt. Selvom vi har data fra en stor gruppe af patienter, er vores resultater i relation til den glykæmiske kontrol lige akkurat ikke statistisk signifikante«, siger Vivian Kliim-Hansen.

Nu vil hun og kollegaerne »rigtig gerne kigge videre på andre sammenhænge«, der kan forklare den markante overdødelighed, som vi ser hos patienter med type 2-diabetes.

»Kan der være noget omkring patienter, der får en bestemt medicinsk behandling, eller er det patienter med hjerte-kar-sygdomme som følgesygdomme, der klarer sig dårligere – kan vi finde nogle sammenhænge der? Det håber vi at kunne dykke yderligere ned i. Men det er positivt i sig selv, at vi nu kan sige, at en forhøjet HbA1c i sig selv ikke er en prognostisk faktor for, at patienten klarer sig dårligere«, siger Vivian Kliim-Hansen.

Blad nummer: 

Right side

af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer
af Helge Grane Madsen | 27/07
2 kommentarer