Skip to main content

På Gastroenheden taler de yngre læger med en psykiater: »Det hjælper vildt meget at vende det med Finn«

På landets største mave-tarm-afdeling er en psykiater ansat på deltid for at passe på afdelingens personale, herunder de yngre læger. Faste rundbordsmøder og individuelle samtaler skal sikre, at KBU-læger får talt højt om faglig usikkerhed, samarbejde og trivsel.

Ledende overlæge, Stine Høyrup, KBU-læge, Gaia Schultz Carstensen psykiater, Finn Zierau. (Foto: Claus Bech)

Af Line Felholt, kontaktlinef@gmail.com

10. maj 2024
7 min.

Seneste eksempel er fra selvsamme morgen. Rundt om mødebordet sad afdelingens KBU-læger og Finn. Finn Zierau er psykiater og måske ikke oplagt som kollega på Gastroenheden, men her har han alligevel sin faste gang. For der er brug for ham.

Eksempelvis denne morgen, hvor en KBU-læge har vendt en oplevelse. Sygeplejersken »skubbede lidt«, som i »kom nu – bliv nu færdig«-agtigt.

»Det viste sig, at det havde de alle sammen oplevet«, genfortæller Finn Zierau fra morgenens møde.

Det er et rigtig godt eksempel, mener Gaia Schultz Carstensen, en af afdelingens mere erfarne KBU-læger. Hun kan sagtens genkende situationen. For der kan være forskellige dagsordener i ambulatoriet, hvor sygeplejerskerne med god grund kan være opsatte på at nå alt til tiden, mens de yngre læger gerne vil gøre et godt stykke lægefagligt arbejde.

»Det kan godt clashe«, fortæller KBU-lægen ærligt.

Og her kommer Finn Zierau ind i billedet. En af hans opgaver er nemlig at holde morgenmøde med KBU-lægerne fast den anden torsdag i måneden. Denne morgen blandt andet om førnævnte situation.

»For hvordan snakker man med sygeplejerskerne om dét? De har jo også rigtig travlt. Det kan godt være svært at facilitere den samtale som ung læge«, siger Gaia Schultz Carstensen og tilføjer:

»Der hjælper det vildt meget at vende det med Finn. Og at opdage, at vi alle sammen oplever de samme ting«, siger hun.

Ikke frivilligt

Gastroenheden på Hvidovre Hospital er landets største. Her er cirka 470 medarbejdere, mere end 6.000 operationer årligt, 73.000 ambulatoriebesøg og 121 sengepladser fordelt på syv sengeafsnit. Man har både en kirurgisk enhed, en gastromedicinsk enhed, et afsnit for kikkertundersøgelser, operationsafsnit, ambulatorier, egen akutmodtagelse og står også for uddannelse og videreuddannelse af læger.

Det sidste måles afdelingen på i inspektorrapporter. Den seneste for Gastroenhedens kirurgiske afsnit viser, at travlhed er en udfordring for uddannelsesforholdene. Det er afdelingen nu langtfra ene om. En undersøgelse, som Yngre Læger har foretaget blandt unge læger, der lige er blevet færdige med deres to KBU-forløb, har vist, at der er markant forskel på den supervision, som KBU-læger modtager i almen praksis og på sygehusene – med sidstnævnte som taber.

Det har fået forpersonen for Yngre Læger, Helga Schultz, til at opfordre sygehusledelserne til at se på, hvordan de nyuddannede læger kan beskyttes bedre på de mest belastede afdelinger.

Præcis, hvad man har gjort på Gastroenheden på Hvidovre Hospital, hvor man har lavet en række tiltag – flere af dem rettet mod netop de yngste læger. For eksempel morgenmøderne med psykiateren.

»Alle KBU-læger skal møde op. Det er ikke frivilligt, og man bliver ikke spurgt. Man bliver hentet. Og så sætter man sig som gruppe omkring et bord. Der er ikke noget oplæg. Man taler frit om det, der presser sig på«, fortæller cheflæge ved Gastroenheden Inge Marie Poulsen.

Både Finn Zierau, psykiateren, der har holdt morgenmøder for KBU-læger siden 2020, og KBU-læge Gaia Schultz Carstensen, der efterhånden har deltaget i dem et halvt års tid, tøver ikke med at kalde tiltaget »vildt usædvanligt«.

»Andre KBU-læger, jeg kender, har det sådan: ,Wow, hvor sindssygt! Og så på en kirurgisk afdeling!’ Jeg har heller ikke hørt om det andre steder. Jeg var selv meget overrasket over det«, fortæller Gaia Schultz Carstensen.

Ingen journal

Det er nu ikke kun morgenkonferencerne mellem psykiateren og KBU-lægerne, der er usædvanlig. Gastroenheden på Hvidovre har haft Finn Zierau gående siden 2013. Han var ikke klar til pensionering og opsøgte enhedens cheflæge Inge Nordgaard-Lassen. Sammen søgte og fik de bevilget 200.000 kr. fra en arbejdsmiljøpulje til et projekt, der skulle styrke den sårbare læge-patient-kommunikation. Siden da har Finn Zieraus rolle på afdelingen udviklet sig til at være samtalepartner for afdelingens ansatte. Alt personale kan booke en tid hos Finn, såvel seniorlæger som de yngste.

»Man bliver ikke spurgt. Man bliver hentet. Og så sætter man sig som gruppe omkring et bord. Der er ikke noget oplæg. Man taler frit om det, der presser sig på«Inge Marie Poulsen, cheflæge

»Vi ville gerne styrke arbejdsmiljøet og give et tilbud, der havde værdi for medarbejderne i svære situationer, og komme stressbelastninger og sygemeldinger i forkøbet. Og så fandt vi på det her lukkede forum, hvor medarbejderne kan drøfte, hvad de vil«, fortæller cheflæge Inge Nordgaard-Lassen.

»Udgangspunktet er, at man kommer til mig, hvis man ikke trives. Det kan både være noget på hjemmefronten, som har indflydelse på arbejdet, eller det kan være arbejdsrelateret. For eksempel hvis man har oplevet en voldelig situation med en patient eller har følt sig utilstrækkelig i en situation«, fortæller Finn Zierau om samtalesessionerne, hvor der ikke bliver ført journal, for der er ikke tale om behandling, men snarere debriefing og coaching samt eventuelt kvalificerede råd, hvis der optræder behandlingskrævende psykiske symptomer. Også blandt sundhedspersonale er der uerkendte depressioner og ADHD, fortæller han.

Tryghed er vigtigst

Samtaletilbuddet er som sagt for alle ansatte på afdelingen, herunder KBU’er. Derudover har man på afdelingen lavet en »buddy«-funktion, hvor de helt nye KBU-læger bliver tilknyttet en anden lidt mere erfaren yngre læger til at sparre med.

Oven i det har man valgt at ansætte en ledende overlæge med ansvar for uddannelse og en uddannelsesansvarlig overlæge i kirurgi, der hver har en administrativ dag om ugen, hvor deres dør står åben for yngre uddannelseslæger. Muligheden for at gøre de uddannelsesansvarlige læger til ledende er kommet med den nye overenskomst, fortæller cheflæge Inge Marie Poulsen.

»Hos os er uddannelsesopgaven så stor, at vi har valgt at se, om ikke vi kan give det et løft på den måde. Det øver vi os i, hvordan vi skal organisere«, fortæller Inge Marie Poulsen.

Stine Høyrup er den nye ledende overlæge med ansvar for uddannelse i kirurgi i Gastroenheden og initiativtager til flere af de nye tiltag.

»Travlhed er generelt den største udfordring for en enhed som vores. Vi har rasende travlt, og der er et stort arbejdspres. Derfor har vi et ansvar for at finde løsninger på, hvordan vi kan opretholde produktionen og samtidig sikre, at folk er trygge hos os, som er det allervigtigste. For der er ikke nogen, der lærer noget, hvis de er bange«, siger Stine Høyrup, der blandt andet står bag buddy-funktionen og selv kan huske, hvordan det var som ung læge at stå i nye situationer.

»Det er en rigtig svær transition at gå fra universitet og ud i virkeligheden som læge. Mange af de yngste læger får en eksistentiel krise og ved samtidig ikke, at alle andre også får det. Derfor var det verdens nemmeste tiltag at lave, da vi først fik idéen med de faste morgenmøder med Finn. Det er ment som et helle for KBU-lægerne«, fortæller Stine Høyrup.

Græder – af grin

KBU-læge Gaia Schultz Carstensen kan sagtens komme i tanke om flere situationer, hvor man som yngste læge kan blive overvældet. For eksempel nattevagter. Afdelingen har gode mellemvagter, der altid er klar på at hjælpe, så man står ikke helt alene som KBU’er, siger hun. Alligevel kan det være svært at stå som ung læge om natten med op til flere rigtig dårlige patienter.

»Det kan være vildt svært. Mange KBU-læger er usikre de første par måneder, fordi man ikke ved, hvad der er det rigtige at gøre, eller hvordan man er en god læge. Man kan hurtigt føle sig inkompetent. Hvis ikke vi havde Finn, ville man måske ikke få snakket om det, selvom man har rigtig meget behov for det«, siger hun.

Cheflæge Inge Marie Poulsen er udmærket klar over, at det er sårbart at være ny KBU-læge – ikke mindst på et kirurgisk afsnit.

»Kirurgi kan være et hårdt sted at være i KBU. Der kan være store problemstillinger. Samtidig er det ikke noget, KBU’erne selv har valgt, at være her. Så vi har en forpligtelse til, at de kommer godt i gang med deres lægeliv. Det er vigtigt, at vi ruster dem godt til det«, siger hun.

»Udrustningen« kan godt foregå gennem tårer, fortæller KBU’er Gaia Schultz Carstensen. Med et smil fortæller hun, at hun havde hørt fra tidligere KBU’ere, at »når man snakker med Finn første gang, så begynder man at græde«.

»Forhåbentlig af grin«, giver Finn Zierau hurtigt tilbage – grinende.

»Det er et kompliment«, forklarer den unge KBU’er og smiler.

»Jeg prøver at have en lys stemning i gruppen, når vi taler sammen. Så vi taler også om succeserne. Det er også dem, man lærer af«, slutter psykiateren.