På operationsgangen i Randers er det slut med »dem og os«

Klokken er præcis otte en almindelig tirsdag formiddag på operationsgangen på Regionshospitalet Randers. På Operationsstue 5 står en lille gruppe iklædt operationstøj. Der er teammøde. Et vigtigt led i projekt Det gode OP-forløb.

»Vi har to operationer i dag«, siger mave-tarm-kirurg Peter Nerstrøm.

»Den første patient skal have fjernet højre side af tyktarmen, hvor hun har en kræftknude. Hun har fået to portioner blod og er klar. Men pas på hende. Hun er 81 år og noget nervøs. Hun er en skrøbelig gammel dame, så vi skal være varsomme«.

Der nikkes, og kirurgen fortæller kort om dagens næste patient.

»Er der nogen, der har noget, de vil sige eller spørge om?«, siger Peter Nerstrøm så.

Det er der.

»Vi vurderede den første patient i går. Hun fejler flere ting, og hun har en forsnævret hjerteklap. Det giver en risiko, så det er vigtigt, at vi med det samme får besked, hvis der opstår blødninger undervejs«, siger anæstesioverlæge Flemming Berger Sejling.

De to kirurger nikker. Foruden Peter Nerstrøm er det Helene Tarri Hougaard. Hun er i gang med en toårig subspecialisering i netop denne type operationer, der i dag skal foretages, og Peter Nerstrøm er hendes supervisor.

Til stede er der desuden både anæstesisygeplejersker, operationssygeplejersker og repræsentanter fra service, der skubber sengene, gør operationsstuen klar mv.

Teammødet er forbi efter fem minutter. Der snakkes lidt frit, men kun et øjeblik.

»Så er patienten her«, siger Peter Nerstrøm, og den ældre dame kommer ind på operationsstuen. Hun bliver støttet, mens hun langsomt går hen til lejet, og der tales beroligende til hende.

»Skal vi gå ind og se på skanningerne?«, siger Peter Nerstrøm til Helene Tarri Hougaard, og de to kirurger forlader operationsstuen, hvor anæstesi- og operationssygeplejersker går i gang at få lejret patienten, få hende bedøvet og i det hele taget få alt gjort klart.

»Det bliver jo en bedre dag«

Der er kun gået få minutter, siden alle faggrupper mødtes til teammødet præcis klokken otte. Et teammøde, der er et konkret resultat af projekt Det gode OP-forløb. Siden sidst i 2017 har projektet skullet skabe mere sammenhængende operationsforløb. Det har skullet forebygge aflysninger og unødig ventetid for patienterne, og det har skullet sikre et bedre arbejdsmiljø og bedre trivsel for medarbejderne.

»Vi ville med projektet gerne have opløst den der med ,dem og os’. Det har handlet om at se det som en fælles opgave at få den her operationsgang til at fungere så godt som overhovedet muligt. Vi kan allerede nu se, at vi næsten ingen aflysninger har, og det er i sig selv fantastisk. Aflysninger er noget, vi ikke kan være bekendt, og som vi skal undgå af patienthensyn. I dag er det teamet, der er ansvarligt. Ikke noget med, at det er den og den faggruppes skyld, hvis en operation alligevel må aflyses. Nej det er ,os’, der har fejlet. Teamet«, siger lægefaglig direktør Lone Winther Jensen.

Hun oplever også mere glade medarbejdere:

»Hvis du har en hverdag, hvor du synes, det hele fungerer, så bliver du mere glad. Så er det en bedre dag. Jeg tror, at man med teamet oplever, at to plus to kan give mere end fire. Når teammødet begynder klokken otte, har de forskellige grupper jo allerede været samlet til morgenkonference. Anæstesi har haft deres snak, kirurgerne har haft deres snak osv. Når alle så mødes på operationsstuen, er det teamet, der mødes: Vi er fælles om det, der skal ske i dag. Og vi har et fælles ansvar for, at det lykkes«.

Skal vi lige præsentere os?

På Stue 5 er alt parat. De to kirurger har inde på et kontor set på skanningsbilleder og gennemgået, hvordan den kalejdoskopiske operation bør forløbe. Patienten har tidligere fået fjernet et stykke tarm med en kræftknude, og det kan måske komplicere det lidt. Nu har kirurgerne fået snakket igennem, hvordan de skal gå ind og gennemføre det, der skal gennemføres.

Der er en afslappet stemning på operationsstuen. Patienten er helt væk og hører intet. Så tager Peter Nerstrøm ordet: »Skal vi lige præsentere os?«

Alle siger deres navn og deres funktion. Det er ad hoc-team, der skifter fra dag til dag. Denne gruppe er fælles om denne tirsdags opgaver, og selv om de fleste kender hinanden i forvejen, tages der lige denne runde. Så er der fuld koncentration. Der skrues ned for al snak, og der arbejdes. Kirurgerne tager nogle særlige briller på, så de tredimensionelt kan se, hvad der sker på skærmen. Så går de i gang.

Den sikre 1’er

Noget af det vigtige ved projekt Det gode OP-forløb har været at sikre, at alt er klart, når det skal være klart. At alt er lagt frem, så der kan startes, så snart teammødet er færdigt klokken 8.05. At ingen skal stå og vente på noget eller nogen.

»Nej, for når vi i de enkelte faggrupper er færdige med vores morgenmøder, har vi faktisk en aftale på operationsstuen. Vi har en date, så vi er nødt til at være der. Og det gælder alle faggrupperne«, siger speciallæge i anæstesi Kasper Vad Jepsen.

»Jeg har så oftest to dates. Klokken otte på den planlagte stue og klokken 8.05 på den akutte stue. Her er det ,Den sikre 1’er’, vi skal tale om. Den kirurgiske bagvagt, der ikke selv er her om morgenen, har inden klokken 22 afgjort, hvem der først skal opereres på den akutte stue. Så kan der gøres klar til det, og så kan det være lige så effektivt som på den planlagte stue. Der skal ikke bruges tid på diskussion om, hvilken akut patient der først skal opereres. Så kan det jo godt ske, at der kommer noget, der er endnu mere akut, og så ændres planerne selvfølgelig«, siger Kasper Vad Jepsen.

For ham har det her betydet, at kirurgerne er på banen på en helt ny måde.

»Det vil de jo gerne. Før i tiden kom den klassiske kirurg ind, når der var ,dækket op med kniv og gaffel’, det vil sige, når alt var klart. Så kiggede man på hinanden: Nu skulle kirurgen komme, og så kom han ind på stuen, og så var det med at komme i gang, og når han var færdig, smuttede han igen. I dag er kirurgerne en anden type. Han er en del af et team, hvor vi har blik for hinandens arbejdsopgaver og respekt for hinandens kompetencer. Og så er det, vi får vi nogle bedre arbejdsforløb og nogle bedre arbejdsdage. Det er jo meget sjovere at gøre tingene sammen«.

Skuldrene sænkes ...

På Stue 5 er der gået halvanden time. De to kirurger har fritlagt den del af tyktarmen, der skal fjernes. Nu bliver operationslyset tændt, og der lægges et snit. Det fritlagte tages ud og lægges i en gul spand. En operationssygeplejerske ringer, og kort efter bliver spanden med tumoren og tarmstykket hentet til undersøgelse hos patologerne.

Imens bliver patientens tarm sat sammen, og der bliver syet. Pludselig er det, som om stemningen på operationsstuen ændrer sig. Skuldrene sænkes, den koncentrerede stemning afløses af en fri tone, og bemærkningerne fyger gennem luften.

»Nå Peter, hvis du havde vidst, at du skulle fotograferes så meget til Ugeskrift for Læger i dag, havde du vel trimmet skægget lidt bedre«, siger anæstesisygeplejerske Winnie Keil Herlevsen drillende.

120 praktiske procedurer

For ortopædkirurg Søren Deutch er de tværfaglige morgenmøder lige før operationsstart ikke noget nyt. Han har altid praktiseret at gå ind til sygeplejerskerne og lige snakke dagen igennem med dem.

»Ja, jeg er gået over og har fundet mit hold. Forskellen for mig er, at service og anæstesi nu er kommet med. Klokken otte mødes vi i operationsstuen og gennemgår dagen, men det kræver jo, at jeg har detailplanlagt, hvad der skal ske«, siger Søren Deutch.

Han møder tidligt ind og får denne plan på plads, for ikke to dage eller to operationer er ens.

»Når vi i teamet har holdt vores møde, betyder det, at alle kender dagen og kan overskue den. Det betyder også, at der er fælles fodslag fra starten. Vi regnede på et tidspunkt ud, at der er 120 praktiske procedurer, der skal gennemføres i forbindelse med en operation. Lige fra, om patienten har fået tisset af, til om der er taget højde for oplysninger på medicinkort, om alle instrumenter er til stede osv. Vi har så set på de ti vigtigste og på, hvor det er, noget kan gå galt. Det her handler jo i høj grad også om sikkerhed«.

Denne dag laver Søren Deutch skulderoperationer, og han går mellem to operationsstuer. Det foregår effektivt med omkring 20 minutter pr. operation. Imens gøres nabostuen klar til næste operation. Alle i teamet ved, at sådan ser denne dag ud, og arbejder efter det. Andre dage kan se anderledes ud.

Væk med flaskehalsene

På Stue 5 er stemningen fin. Det er gået godt, og der har ingen komplikationer været. Kirurgerne er færdige, men det er resten af personalet ikke. Patienten skal gøres klar til at blive kørt op opvågning, og stuen skal gøres klar til næste patient. Teamet arbejder.

Peter Nerstrøm har tid til en snak før næste patient, og han fortæller, at han har været glad for at være med i udviklingen af Det gode OP-forløb.

»Det har kørt i flere spor, hvor vi har fokuseret på forskellige ting. Det skulle komme fra bunden, så vi har inviteret alle parter, og vi har så siddet i grupper på 10-15 mand i hvert spor. Alle skulle give deres besyv med. Her har vi diskuteret arbejdsgange: Hvis vi gør sådan, hvad gør I så? Og så har vi haft kæmpe plancher, fem meter papir, hvor vi har kunnet skrive op, hvad der skete, fra patienten kommer ind, til han eller hun kommer ud igen efter operation. Så har alle kunnet skrive på, hvor de mente, der kunne være flaskehalse. Ud fra det har vi delt op i kategorier, og så har vi gået ind i det og inviteret alle samarbejdspartnere til at drøfte lige præcis den del og så efter 5-6 møder konkluderet: Det kan vi gøre bedre ved at gøre sådan og sådan. Det er så mundet ud i nogle ændrede arbejdsgange, hvor teamfunktionen er en del af det«.

Peter Nerstrøm får sin kaffe og fortæller om større arbejdsglæde og om at skabe bedre arbejdsdage med optimalt samarbejde, hvor det hele fungerer, hvor ingen skal vente på andre, og hvor det hele er klart, når det skal være klart. Det handler om at få patientaflysninger helt i bund. Det handler om Det gode OP-forløb.

Så skal mave-tarm-kirurgen og teamlederen tilbage til Stue 5. Teamet venter.