Anæstesiologisk-intensiv Afdeling V på OUH er netop kåret som landets bedste afdeling til at uddanne unge læger. Men der er også områder med plads til forbedring.
Travlhed fylder gangene på Anæstesiologisk-intensiv Afdeling V på Odense Universitetshospital (OUH) med otte afsnit og 230 anæstesibetjente lejer pr. uge. Det høje produktivitetsniveau kan virke som en kæp i hjulet for at uddanne de 24 hoveduddannelseslæger, der skal dygtiggøre sig på afdelingen.
Alligevel har afdelingen netop modtaget Sundhedsstyrelsens pris som landets bedste til at uddanne unge læger i 2016. Afdelingen blev vurderet på 16 forskellige fokusområder af et inspektorkorps af læger udsendt fra Sundhedsstyrelsen. Sammen med to andre afdelinger opnåede de den maksimale score på 64 point, men Anæstesiologisk-intensiv Afdeling V på OUH vandt på evnen til holde en høj kvalitet på uddannelse trods stor kapacitet og travlhed på afdelingen.
»Vi fokuserer på at sætte mange ressourcer ind i starten af de unge lægers forløb. I lægeverdenen taler man om, at det at opretholde produktionen fjerner tid fra uddannelse. Men uddannelse er jo også en del af produktionen. Ved at producere dygtige læger, der hurtigt og med høj kvalitet kan behandle patienterne, får vi en god investering på lang sigt og får hurtigt ressourcerne igen«, siger Michael Due Nielsen, der er uddannelsesansvarlig overlæge på Anæstesiologisk-intensiv Afdeling V.
Ved inspektorbesøget i 2006 scorede afdelingen kun 35 point ud af dengang 60 point. Alle på afdelingen var enige om, at det ikke var godt nok. Tidligere var der ikke sat ressourcer af, så den uddannelsesansvarlige måtte bruge de minutter, han kunne samle sammen i sine pauser. Ledelsen gik derfor med til at øge ressourcerne. De ansatte Michael Due Nielsen som uddannelsesansvarlig overlæge og gav ham halvdelen af sin arbejdstid til at fokusere på uddannelse. Og det gav pote.
»Vi besluttede os for at klare os 30 procent bedre til næste inspektorbesøg. Da det lykkedes fik vi blod på tanden efter mere. Vi ville ikke længere nøjes med at blive bedre, og gik derfor efter at opnå maksimal score. Men det er ikke bare noget, man klarer på et par år. Det kræver løbende små justeringer og lange seje træk. Så det betyder meget, at det nu er lykkedes ti år efter, vi startede«, siger Michael Due Nielsen.
Et af de områder, afdelingen har sat ekstra ind på, er uddannelse i bedøvelse af børn over to år. Tidligere lå opgaven hos centralsygehuset, men fordi de får færre og færre børn til bedøvelse, fik Anæstesiologisk Afdeling opgaven. Michael Due Nielsen besluttede sig sammen med resten af afdelingen for at sætte konkret ind på området ved, at uddannelseslægerne nu får en hel måned i løbet af de to år, hvor de følger en børneanæstesiolog.
»De når at se og bedøve 60-70 børn på den måned, hvor de før måske kun nåede 15-20 på et helt år. Det rykker virkeligt på læringskurven. Vi får nogle yngre læger, der meget hurtigere er rustede, så vi måske allerede kan sætte dem til at bedøve disse børn efter to til tre år, mens det tidligere først var noget de lærte som færdiguddannede speciallæger. Så for os er det en stor fordel, hvis vi hurtigst muligt kan få dem op på et kompetenceniveau, hvor de kan varetage opgaverne selvstændigt«, siger Michael Due Nielsen.
Forløbet er et kæmpeløft for uddannelsen på afdelingen. Det oplever Jeppe Bove, der om et par måneder er færdig med sit toårige forløb på Anæstesiologisk-intensiv Afdeling V og har haft det månedlige forløb med bedøvelse af børn.
»Det er luksus at kunne være fuldt fokuseret på ét område. Man starter i kravlegården, så kommer man ud at køre 50 og senere 80. Man får et flow i volumen af patienter, så man bliver styrket dels i det faglige, dels i kommunikationen med børn og forældre, som du ikke kan læse dig til i en bog. Det giver en stejl læringskurve, så du i slutningen af måneden selvstændigt kan foretage de ukomplicerede bedøvelser af børn«, siger Jeppe Bove, der nu er på intensiv afsnit, der er det ottende forløb på afdelingen.
Ved at producere dygtige læger, der hurtigt og med høj kvalitet kan behandle patienterne, får vi en god investering på lang sigt og får hurtigt ressourcerne igen. Michael Due Nielsen, uddannelsesansvarlig overlæge på Anæstesiologisk-intensiv Afdeling V.
Han oplever speciallægerne på afdelingen som gode venner, man altid kan ringe til, hvis det brænder på.
»Speciallægerne er også gode til selv at komme og holde øje, mens jeg udfører mine opgaver, uden at de overtager styringen. Der er plads, rum og tillid til, at jeg vokser med opgaven. Jeg får lov at tænke selv, før tingene bliver taget ud af hånden på mig«, siger Jeppe Bove.
Den samme oplevelse har Anders Rasmussen, der har gennemført knap et år af sin uddannelse på afdelingen. Han fortæller, at der altid er tid og overskud til supervision.
»Afdelingens speciallæger er altid proaktive med at undervise, tegne, fortælle og lære fra sig. Jeg har været på to andre anæstesiafdelinger, men har aldrig før oplevet, at folk ringer til mig og spørger, om jeg vil være med ved en opgave. Jeg har altid selv skulle opsøge de spændende opgaver og har oplevet uddannelse som noget, jeg skal tage. Men her er det noget, jeg bliver givet«, siger Anders Rasmussen.
Maria Bjørn, der lige nu er i en fokusuge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, har en specifik oplevelse, hvor hun mærkede, at hendes læring blev sat i centrum.
»Jeg var på ortopædkirurgisk anæstesi for at bedøve med en børneanæstesilæge. Han sagde til mig: ’nu lægger jeg den her epidural, og næste gang der er et barn, så lægger du den’. Det virkede grænseoverskridende, men det var også trygt, fordi han var med, og bagefter var det jo en sejr. Det tager jo altid længere tid for en kursist end for en speciallæge at udføre en opgave. Men jeg har aldrig oplevet, at der ikke var tid til min læring. Uddannelse ligger som en integreret del i arbejdskulturen, der forplanter sig rundt til alle medarbejdere«, siger Maria Bjørn.
Ledende overlæge på Anæstesiologisk-intensiv Afdeling V, Jens Schierbeck, genkender Maria Bjørns oplevelse. Han var ikke ledende overlæge, da indsatsen på uddannelse begyndte, men han beskriver det som en vigtig del af afdelingens kultur.
»Når vi diskuterer prioritering af kræfter, er uddannelse altid en del af ligningen. Det er et centralt emne på afdelingen, der hele tiden bliver taget hensyn til. Og fordi vi tager så meget hånd om uddannelsen, får de unge læger et tættere tilhørsforhold til afdelingen, hvilket har stor betydning for rekrutteringen«, siger Jens Schierbeck og fortæller, at størstedelen af afdelingens hoveduddannelseslæger kommer tilbage som afdelingslæger, når de har afsluttet uddannelsen.
Der er altid plads til forbedringer. Det gælder også for landets bedste uddannelsesafdeling. I rapporten fra inspektorerne blev der påpeget nogle områder, der kunne arbejdes med. Et af dem var at træne de unge læger i at modtage patienter fra trafikulykker. Et område Michael Due Nielsen nu arbejder på at forbedre.
»Vi skal prøve at finde en løsning, hvor vi kan sende de unge læger med speciallægerne ned til traumemodtagelsen, så de kan lære noget ved supervision og måske endda være med til at modtage patienter fra trafikulykker. Det prøver vi at kigge på i de kommende år. Vi har allerede lavet organiseringen om, så de unge læger også får kaldet fra traumemodtagelsen og har mulighed for at komme med, hvis de har et frirum. Men det kan være, at vi på sigt skal udvide med flere lægeressourcer, så det bliver en fast del af uddannelsen, at de skal være med til at modtage patienter fra trafikulykker«, siger Michael Due Nielsen.
Andre punkter, der skal arbejdes med, er træning i vurdering af, om en patient fra en anden afdeling skal flyttes til intensiv samt læring i kronisk smertebehandling. Ved sidstnævnte har de unge læger lige nu kun to dage i uddannelse af kronisk smertebehandling, men planen er, at de fremover får fem spredte dage, hvor de følger samme patient over fem gange for at kunne følge virkningen af deres arbejde.
Men også faste møder med uddannelseskoordinerende yngre læger fra alle otte afsnit skal være med til at opretholde niveauet og fortsætte den positive udvikling
»Vi ved, det kan være vanskeligt, når først man har nået toppen. Det er lidt ligesom OL-guldvindere, der ofte fortæller, at det at vinde den første medalje ikke er den største udfordring. Udfordringen er at fastholde niveauet. Derfor skal vi blive ved med at være opmærksomme på problemerne og sørge for at få dem løst. Vi har tænkt os at blive ved med at klø på«, siger Michael Due Nielsen.
