På vej til ordinationsret

MAASTRICHT - Margot Geerts kan noget, som kun få andre kan. Hun har taget en akademisk overbygning til sin sygeplejerskeuddannelse og arbejder nu som specialist i diabetisk neuropati.

Hun modtager diabetespatienter med smerter i benene. En kollega med tilsvarende uddannelse ser diabetespatienter med smerter i fødderne.

Hun har konsultation en til to gange om ugen på hospitalets poliklinik. Første gang hun ser en patient har hun en samtale med dem, hvor hun bl.a. hører om deres sygdom og den behandling og medicinering, patienten får.

Hun foretager diverse test, der bl.a. skal afgøre, om nerverne er skadede eller om smerterne skyldes end anden lidelse end diabetes.

Kan du afgøre det alene?

»Ja, med min uddannelse, så kan jeg. Jeg har en supervisor, der er læge, som jeg kan spørge til råds, og endelig så kører jeg efter en protokol, som vi har udarbejdet.«

Protokollen er de lokale guidelines, som hun kører sine test efter. Den er udarbejdet af hende selv sammen med den medicinske supervisor. Her er de spørgsmål, der skal stilles til patienten, første gang patienten kommer. Der skal også spørges til patientens sociale liv, mobilitet og sovemønster. Der står, hvad der skal tjekkes, hvilke undersøgelser der skal foretages.

Der er beskrevet behandlingsplaner - som skal drøftes med endokrinologen. Her findes medicineringsplaner.

»I dag har vi ikke ret til selvstændigt at ordinere. Jeg skriver en recept, og lægen skriver under. Det foregår sådan at jeg efter en konsultation har møde med min medicinske supervisor. Her beskriver jeg patientens historie og mine fund. Så foreslår jeg måske en ændret medicinering.

For det meste siger lægen o.k., det gør vi. Men det sker, at han kommer med et andet forslag, og så bliver det, som lægen siger.«

Men nu bliver loven ændret. Dermed får netop denne type sygeplejerske autorisation til at diagnosticere og ordinere inden for det felt, de er specialiseret i.

Margot Geerts uddannelse

• sygeplejerskeuddannelse

• flere års arbejde som sygeplejerske

• studerede to år på universitetet og tog en master

• specialiserede sig derpå videre inden for diabetes ved at tage moduler på universitetet, samtidig med at hun arbejdede i diabetesomsorgen.

Er du uddannet til at ordinere?

»Ja, jeg har haft et forløb i farmakologi.«

Hvad synes du om, at du nu selvstændigt skal

ordinere?

»Jeg er parat. Jeg er blevet lært op og kommet langt pga. min supervisor, som har vist mig tillid. Det har givet mig selvtillid, og jeg har bevist, at jeg kan håndtere det. De ved også, at hvis jeg er i tvivl, så spørger jeg - nøjagtig ligesom den mindre erfarne læge kan spørge den mere erfarne læge til råds.«

Hvad betyder det for dig, at du får ret til at ordinere?

»Det er en lille ting i mit arbejde. Vi har også brug for at forbedre kvaliteten i behandlingen, det fylder mere. Men jeg er da begejstret. Jeg slipper for at skulle have lægen til at skrive under. Nu er det mit ansvar også i forhold til loven. Men jeg vil ikke gøre noget anderledes. Jeg vil altid være på vagt og mit ansvar bevidst.«

Hendes supervisor er professor Nicolaas Schaper. Han synes, det er o.k., at nogle sygeplejersker får ordinationsret.

»Jeg synes, det er meget naturligt i sammenhæng med deres rolle. De plejer og behandler, og så er det naturligt, at de siger: Hvorfor kan jeg så ikke ordinere?«