Pædiatri og børne- og ungdomspsykiatri går hånd i hånd

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Region Nordjylland og Børne- og Ungeafdelingen på Aalborg Universitetshospital bor med to kilometer imellem sig og havde tidligere ikke noget nært forhold til hinanden.

Men de har lært hinanden godt at kende og fundet ud af, at de sammen bliver bedre, så derfor er de rykket sammen. Og når Nyt Aalborg Universitetshospital endelig er indflytningsklart i 2026, vil de to afdelinger være placeret dør om dør.

Egentlig begyndte det med, at cheflægen for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Linda Hardisty Bramsen, sammen med den daværende cheflæge for Børne- og Ungeafdelingen ansøgte om regionsfunktion for behandling af funktionelle lidelser på regionens to pædiatriske afdelinger samt i børne- og ungdomspsykiatrien.

»Der er mange delelementer i de patientforløb, som der er fornuft i, at vi er fælles om. Og det var startskuddet til, at der opstod et ønske om at se mere helhedsorienteret på børne- og ungepatienterne.

Det var dog lidt løst i starten, indtil der blev nedsat en styregruppe, og vi begyndte at mødes for at tale om, hvad vores specialer hver især kan, og hvordan vi sammen kan skabe bedre patientforløb og koble fælles forskning på«, siger Linda Bramsen.

Ugeskrift for Læger har sat hende og cheflægekollegaen på Børne- og Ungeafdelingen på Aalborg Universitetshospital, Jonas Hansen, stævne for at høre om deres tilgang til de børn og unge, der både er somatisk og psykisk syge.

Som noget af det allerførste deltog Linda Bramsen i begyndelsen af projektet i en morgenkonference på Børne- og Ungeafdelingen for at drøfte, hvad der er børne- og ungdomspsykiatriens opgave i forhold til unge med spiseforstyrrelser, og hvad der er pædiatriens. 

»Baggrunden var, at vi nogle gange oplevede, at når en pige med spiseforstyrrelse blev indlagt på børneafdelingen, anlagde pædiaterne nærmest pr. automatik en sonde. 

Det svarer til, at man behandler viruslungebetændelse med antibiotika. Det virker ikke, og derfor er det dårlig behandling.

Begynder man at anlægge sonde, går man anoreksiens ærinde. I stedet skal man give dem væske og stabilisere dem, og ja, så kommer de igen. Men det er det, der kan være opgaven i en periode.

Patienterne er ofte i ambulante intensive forløb hos os, og pædiatriens opgave vil kun omfatte den akutte somatiske tilstand i tilfælde af spisestop«, siger Linda Bramsen.

Fra irritation til forståelse

Siden er det blevet til mange møder. Der holdes fællesmøder for afdelingsledelserne, fælles speciallægekonferencer, styregruppe- og ad hoc-møder, plus det løse.

»Det har også været nødvendigt at diskutere, hvordan der skal følges op, når en ung har været indlagt med paracetamolforgiftning. 

I somatikken kunne man tidligere blive irriteret over, at vi ikke bare indlagde patienten og fiksede problemet, da det har været vigtigt for pædiaterne at have et sted, som de kunne videresende patienten til«, siger Linda Bramsen.

Lige nu er hun sammen med den uddannelsesansvarlige overlæge på Børne- og Ungeafdelingen ved at udarbejde et flowchart om, hvem der gør hvad i forhold til børn og unge med behandlingskrævende selvskade og selvmordsadfærd. 

»Det er relevant for de familier, der ikke i forvejen har et behandlingsforløb i det kommunale system, og hvor det ikke umiddelbart er oplagt, at vi tager over, når de udskrives fra Jonas’ afdeling. De forløb kræver langt mere smidighed og et langt bredere samarbejde – også med kommunerne om, hvem der gør hvad. Det skal vi blive bedre til, og det, at vi kommer til at dele matrikel med Børne- og Ungeafdelingen, gør det nemmere«.

Jonas Hansen har kun været cheflæge for Børne- og Ungeafdelingen i halvandet år, men selv om han ikke var med fra start, er det for neuropædiateren – som under sin uddannelse har haft et halvt års ophold på en Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling – helt naturligt at indgå et tæt parløb med børne- og ungdomspsykiatrien.

»For eksempel ser vi hos os mange børn med neurologiske symptomer, som viser sig at være en funktionel lidelse. 

Ligesom vi ved, at børn med kronisk hovedpine ofte har et underliggende børnepsykiatrisk problem som f.eks. ADHD.

Dertil kommer diabetikerbørnene, som, når de bliver ældre, begynder at bruge deres medicin til at opnå et vægttab. 

Der er i det hele taget mange overlap mellem vores fagområder, og derfor ligger det lige for, at vi samarbejder om at skabe gode patientforløb for de unge og deres familier«, siger Jonas Hansen.

De »sære« og de »seje«

De to afdelinger har lagt en del kræfter i at etablere en gensidig respekt for hinandens faglighed og måde at tilgå patientforløb på, og et langt stræk har handlet om at forventningsafstemme og blive klogere på hinandens specialer.

»Der er klart både kulturelle og faglige forskelle. 

Mens vi i somatikken er vant til at iværksætte udredning og behandling hurtigt, er der i børne- og ungdomspsykiatrien ofte brug for mere tid til at foretage observationer. 

Udgangspunktet har været, at vi hver især handler ud fra de bedste intentioner og har en faglig tro på det, vi sætter i værk. Og hvis vi ikke ved bedre, tænker vi hos os naturligvis somatisk.

Men når vi forstår de faglige argumenter for, hvorfor vi ikke skal ty til sonde som det første, når en unge pige med spiseforstyrrelse bliver indlagt, er det nemmere at undlade at gøre det«, siger Jonas Hansen.

Linda Bramsen nikker:

»Samarbejdet går ikke på at afgrænse, hvilke patienter der er hvis. Det er vores patienter, vi drøfter, og vi har haft mange snakke om, hvad der er god behandling, og hvorfor vi ikke bare hver især gør det, den anden afdeling forventer af os.

Børne- og ungdomspsykiatriske patienter har oftere livslange forstyrrelser, der ikke lige går over efter kort tid, og vi arbejder primært ambulant med kun få indlæggelser«. 

»Det er ikke alle somatiske læger, der under deres uddannelse har været forbi en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, hvorimod alle børne- og ungdomspsykiatere har haft fokuseret ophold på en pædiatrisk afdeling. Og målt på ,popularitetsbarometeret’ blandt uddannelsessøgende læger rangerer I forskelligt. Hvad betyder den forskel for samarbejdet?«

Linda Bramsen holder sit speciale ud i strakt arm: »Der er ingen tvivl om, at vi jo bliver opfattet som lidt sære og ofte stigmatiseres som et ikke rigtigt lægefagligt speciale, mens en pædiater til gengæld er lidt sej. 

Vi kæmper med, at de studerende ikke på studiet specifikt lærer specialet børne- og ungdomspsykiatri at kende – det hører sammen med voksenpsykiatri – og det er ikke alle, der når at komme på klinisk ophold på vores afdeling. Og når de ikke eksponeres for os, bliver vi heller ikke opfattet som et selvstændigt speciale. 

Da vi allerførste gang holdt fælles konference, stillede vores afdeling op med en speciallæge, og Børne- og Ungeafdelingen med en psykolog. Skønnet var åbenbart, at en psykolog snarere end en pædiater matchede en børne- og ungepsykiater.

Det var ikke afstemt, hvad vi mødtes om, og at det var en læge til læge-drøftelse, der var brug for. Herunder hvad børne og ungdomspsykiatriens hospitalsopgave består i.

Netop derfor er det vigtigt, at vi har opbygget den gensidige respekt for hinandens faglighed, inden vi flytter sammen, da integrationen ikke opstår, bare fordi det er nedfældet på papir«.

Jonas Hansen er enig.

»Et er, at vi på cheflægeniveau kan sidde og blive enige om, at det her er vejen frem. Men det skal ud at leve i afdelingen, og det sker – omend i et langsommere tempo, end vi måske kunne ønske. Men der er lige så stille sket et skred. 

Vi har haft fordomme om hinanden a la ,det er ikke til at få børnepsykiaterne til at tage imod patienterne’. Men undervejs har vi lært, hvorfor det i de tilfælde heller ikke har været deres opgave«, siger Jonas Hansen og tilføjer henvendt til sin cheflægekollega:

»I er i øvrigt ikke på nogen måde sære. I er anderledes, men jeg ser jer som ligeværdige kolleger, der tager over der, hvor vi fagligt ikke kan være med«.

Linda Bramsen går et skridt videre:

»Jeg synes forståelsen af og nysgerrigheden på, hvem vi er, og hvad vi kan, helt klart er blevet større, og jeg glæder mig til at komme endnu tættere på pædiatrien, som for mig at se er et søsterspeciale, vi på mange områder har endnu mere til fælles med, end vi har med voksenpsykiatrien.

Og fordi vi har talt alting igennem, inden vi flytter sammen, bliver det også nemmere at dæmme op for de eventuelle fordomme, der måtte opstå«.

Vidensdeling og helhedssynet gavner forskningen

De to afdelingers samarbejde er døbt: Børne- og Ungeuniverset.

Det baserer sig på et fælles koncept, der omfatter alt lige fra samarbejdsaftaler, den fysiske indretning – samme farver og udsmykning på de to afdelinger – til forskningssamarbejde med en fælles forskningsstrategi og fælles adgang til registerdata.

Ligesom børnene og de unge på de to afdelinger kommer til at gå i fælles hospitalsskole. 

Søren Hagstrøm, professor og overlæge ved Børne- og Ungeafdelingen på Aalborg Universitetshospital, står sammen med professor, overlæge og leder af Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri i Psykiatrien, Marlene Briciet Lauritsen, i front for det nye Børne- og Ungeuniversets Forskningscenter.

Forskningssamarbejdet går mere end fem år tilbage, hvor de to afdelinger havde en fælles ph.d.-studerende, der undersøgte sammenhængen mellem autisme og tarmens mikrobiota. Og siden er flere kommet til. Lige nu er der igangsat 13 fælles forskningsprojekter, der har ben i både somatikken og psykiatrien.

»De børn, der oveni en somatisk sygdom også fejler noget psykiatrisk, er dem, vi har sværest ved at hjælpe, fordi vi ikke selv har fagligheden til at nå i mål med dem.

Tidligere var der nærmest vandtætte skotter mellem psykiatri og somatik, og kulturen var ikke til at samarbejde – heller ikke når det kom til forskning. 

Ikke alene på grund af manglende viden. Måske var der også en kamp specialerne imellem: at det her forskningsprojekt i hvert fald ikke også involverede en børnepsykiatrisk problemstilling og vice versa.

Det at dele viden, ikke være konkurrenter og at se på det hele barn, kvalificerer derimod forskningen«, siger Søren Hagstrøm, der også fremhæver, at de to specialer kan udfordre hinanden. 

»Vi er jo f.eks. blevet udfordret på vores behandling af og forskning i overvægt. Blandt de børn vi ser med svær overvægt, er det 40%, der også fejler noget psykiatrisk, og hos mange af dem oplever vi mangel på komplians, og at de dropper ud af behandlingen. 

Mens vi har haft fokus på livsstilsinterventioner, har børne- og ungepsykiaterne haft fokus på bl.a. madafhængighed og tvangsoverspisning, som vi traditionelt ikke har beskæftiget os med.

Derudover er vores metodemæssige tilgang overvejende forskellig. Mens vi f.eks. laver en del lægemiddelforsøg, er børne og ungdomspsykiatrien mere tilbøjelige til at anvende registerforskning og spørgeskemaer, og der kan vi også støtte og udfordre hinanden«.

Søren Hagstrøm understreger, at der ikke skal fremtvinges en psykiatrisk og en pædiatrisk vinkel på alle de projekter, de to afdelinger hver især planlægger at sætte i gang: »Men vi tænker hver gang helt automatisk over, om der også er et relevant psykiatrisk eller somatisk perspektiv«.

Planen er, at det murstensløse forskningscenter bliver et fysisk center, hvor forskerne kan sidde side om side.

Vi slutter hos cheflæge Linda Bramsen, tidligere formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, der har ytret sig kritisk over for beslutningen om at integrere somatik og psykiatri. En bekymring hun – trods hendes speciales integration med pædiatrien – delvis deler.

»Fordi børne- og ungdomspsykiatrien primært arbejder ambulant og mere tværfagligt, end man gør i somatikken, kan den nemt forsvinde i en stor hospitalsenhed. 

Men når det er sagt, glæder jeg mig, for nu sidder psykiatrien med til højbords og vil sortere under regionernes sundhedsudvalg og ikke under psykiatri- og socialudvalgene. Så nu bliver vi integreret som et rigtigt sundhedsfagligt speciale«, siger Linda Bramsen.

Region Nordjylland har netop besluttet, at Psykiatrien samlet set skal integreres organisatorisk med Aalborg Universitetshospital, hvilket betyder, at Aalborg Universitetshospital udvider sin direktion fra tre til fire medlemmer, ligesom der vil blive oprettet et nyt vicedirektørområde for psykiatri.