Pakkeforløb

Pakke forløb defineret som:

del af et forløb bestående af forudreserverede ydelser i en fastlagt rækkefølge i henhold til et nationalt referenceprogram

blev introduceret i Kræftplan II [1]. Pakkeforløb kom for alvor i anvendelse efter et møde på Christiansborg den 6. marts 2007, der var arrangeret af Kræftens Bekæmpelse og de multidisciplinære cancergrupper. Her blev det gjort klart, at resultaterne fra alle foreliggende undersøgelser viser en negativ effekt af ventetid på overlevelse [2], uanset kræftens anatomiske lokalisation. Sammen med eksempler på en median udredningstid på 100 dage for lungekræft [3] fik det i efterforløbet de Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) til at fokusere på pakkeforløb, som siden med regional og national politisk opbakning er gennemført overalt.

Ugeskriftet bringer i to artikler den første videnskabelige belysning af centrale spørgsmål vedrørende pakkeforløb [4, 5].

Ikke alle problemstillinger egner sig til pakker. Der er en nedre grænse for antallet patienter pr. uge, hvis forudreservation skal give mening. Toustrup og medarbejderes pakker havde et volumen på fire patienter pr. uge. Det er nok tæt på den nedre grænse, men selv her var effekten eklatant [4]. Rettidigheden forudsætter, at der ikke er flaskehalse i systemet, og at mindre udsving i tilgangen afvikles via øget aktivitet, f.eks. ved forlænget åbningstid. De korte svartider fra patologi, biokemi og røntgen er en forudsætning, som har vist sig at være opnåelig. Og pakkeforløbene er effektive. Afviklet samlet kan flere patienter scannes i timen end ved sædvanlig blandet aktivitet på skanneren.

De multidisciplinære kliniske konferencer er hjørnestenen i pakkeforløbene. Der konkluderer de involverede specialister. Konferencen knytter pakkeforløbsholdet sammen, og erfaringen er, at der opstår et betydeligt engagement i at levere diagnostik og behandling rettidigt. Pakkerne bemandes af et begrænset antal speciallæger. Yngre lægers uddannelse skal indpasses i denne driftsform, og det skal ske, uden at det udtynder engagementet i pakkeholdene. Dette er utvivlsomt muligt, men der mangler undersøgelser og eksperimenteren på området.

Sammenhængen i kræftforløb er en stor udfordring. Så længe patienten er inde i et pakkeforløb, bør vedkommende ikke kunne falde imellem stole/afdelinger. Når der er flere pakker i serie, f.eks. en kirurgisk og en onkologisk behandlingspakke i forlængelse af en udredningspakke, er der mulighed for overgangsproblemer. Dette kan være et vigtigt felt for koordinatorer, ligesom overgangene mellem sektorer før og efter sygehusfasen. Århuserfaringerne med skabelse af en ny stillingskategori - forløbskoordinator - er beskrevet som positive [4]. Der er tale om samling af funktioner, som i det traditionelle system har været spredt på flere hænder, og det er ikke indlysende, at det samlede resurseforbrug til booking mv. dermed skulle øges.

Gode løsninger tiltrækker henvisninger, og de praktiserende læger henviser flere patienter til hurtig afklaring af en kræftmistanke. De triste danske resultater på kræftområdet, som har været tilskrevet patient- og lægeforsinkelse, tyder på, at det er en ønskelig udvikling. Der er ikke tvivl om, at de praktiserende læger påskønner den lette adgang til hurtig afklaring af alvorlige diagnoser. Hoved-hals-kræftpatienternes reaktioner på de accelererede forløb er positive [5]. Kun to ud af 20 ønskede mere tid til at fordøje indtrykkene og informationerne i udredningsfasen. Undersøgelsen omfatter kun verificerede kræftpatienter; men det er en rimelig antagelse, at patienter, der hurtigt er blevet frikendt for kræftmistanken, ikke har været mindre positive. Interviewene understreger, at den accelererede ambulante udredning stiller store krav til patient-læge- og patient-sygeplejerske-kontinuiteten og til såvel kommunikation som empati. Heri er intet overraskende.

I 2005-2006 var der ingen international litteratur om emnet. Googler man i dag, finder man 12.000 søgeresultater på »pakkeforløb« og 124.000 resultater på »clinical pathways«. Pakkeforløbene løser opgaven, og de er kommet for at blive.

Korrespondance: Johannes Gaub, Sygehusledelsen, Sygehus Lillebælt Vejle, DK-7100 Vejle. E-mail: johannes.gaub@slb.regionsyddanmark.dk

Interessekonflikter: Ingen