Password til fremtiden

En dag skulle Finn Klamer fjerne en hudsvulst på ryggen af en ældre patient. Hun var lokalbedøvet og lå på maven, mens Finn Klamer opererede knuden væk. Under arbejdet kunne han se og høre, hvordan hun lå med mobiltelefonen og tastede løs. Da han var ved at være færdig, spurgte han patienten, hvad hun var i gang med.

»Jeg SMS'er med mit barnebarn«, sagde hun. »Lige nu skriver jeg, at du er ved at sy efter at have fjernet knuden«. Barnebarnet derhjemme skulle selvfølgelig følge med i, hvad der skete, mens bedstemor blev opereret.

Den dag erkendte Finn Klamer, at it er uden alder. På den anden side: Han har vidst det længe. Det var ham, der undfangede selve grundtanken til en altomfattende sundhedsportal, og han har i mange sammenhænge været med til at præge udviklingen af det digitaliserede sundhedsvæsen. Selv indførte han total edb-løsning i sin praksis tilbage i 1989, og i dag har godt 400 af hans patienter eget password, så de kan gå direkte ind i en kommunikation med deres læge over skærmen. De kan forny deres medicin, stille spørgsmål og booke tid. På skærmen kan de se, hvilke tider der er ledige, og så kan de sætte sig på en tid, præcis som man kan bestille en plads i biografen.

Finn Klamer har også været vært for forsøgsprojektet TeleMed, Telemedicinsk Kompetenceflytning, hvor han »inviterede specialister inden for« i konsultationen over skærmen. Han har for eksempel ladet hudlægen se med, mens han retter et kamera mod en patients udslæt. Så vurderer specialisten og stiller måske spørgsmål til patienten og lægen, selv om der er mange kilometers afstand. Han er ikke i tvivl om, at it kan hæve den faglige standard med den praktiserende læge i en central og koordinerende rolle. Men hvor går grænserne? Og er der overhovedet grænser set fra Klamers praksis i Øster Jølby midt på Mors?

Intet kan erstatte mødet mellem læge og patient

»Selvfølgelig er der grænser. Der er nogle meget vigtige grænser og nogle farer, som vi skal være på vagt over for. Men for de nye generationer er det helt naturligt at klare så meget som muligt over skærmen, via e-mails og som SMS-kommunikation. Og allerede nu får vi eksempler på »net-patienter«, der kommer med stakke af udskrifter, som de har printet ud derhjemme over ting, de tror, de fejler. De overdænges med information, kan søge på det hele over nettet. Alt dette er en udvikling, der er der, enten vi kan lide det eller ej. Det skal vi forholde os til. Med sundhedsportalen kan vi »tage borgerne ved hånden«, for her er der kun seriøse informationer, og de kommer ikke ud på nogle kommercielle sider, der måske giver dem et forkert sygdomsbillede. Det er én af de vigtigste fordele ved sundhedsportalen overhovedet. Den var simpelthen nødvendig.

Når det gælder kommunikation, er det os som læger, der skal skabe spillereglerne. Alt kan lade sig gøre, derfor skal vi vide, hvor de etiske grænser går, og så skal vi følge dem. Det er os, der skal fastlægge grænserne. Jeg mener således, at det kan være fint at kommunikere gennem mails, men kun under særlige forhold. Mine patienter kan da udmærket maile til mig og spørg omkring de enkle problemstillinger, f.eks. om de må tage håndkøbsmedicin sammen med den ordinerede, om de skal tage malariapiller eller om de skal vaccineres, før de tager til Indonesien. Man kan også maile sammen om regulering af medicin, eller jeg kan sende resultatet af nogle prøver, medmindre resultatet kræver en personlig kontakt. Men for mig er hovedreglen, at jeg ikke vil beundre teknologien, men derimod det, den kan bruges til. Det kræver også, at vi skal vide, hvad den ikke kan bruges til. Når jeg sidder sammen med en patient, hører jeg ikke kun patientens ord. Jeg ser også patientens mimik, ser kropssproget og lytter til tonefaldet. Intet af dette kan du se på en mail. Derfor er der ikke noget, der kan erstatte det personlige møde mellem læge og patient. I dag klarer vi vel 40 procent af samtlige konsultationer som telefonkonsultation, altså uden at mødes. Dette procenttal vil ændres under en løbende proces, hvor vi skal have falkeøje på faglighed og etik. Der vil dog fortsat være tale om den type konsultationer, der i dag klares over telefonen men med videotelefonens nye muligheder«.

Det indirekte sprog

»Når man henvender sig skriftligt til lægen over nettet og formulerer et problem, er det en subjektiv fortolkning til en anden person, en professionel, der skal fortolke et ikkefagsprog. Det kan være svært, og det kan være lige så svært, hvis patienten skal fortolke lægens sprog. Det bliver let til »det indirekte sprog«, hvor man kan komme til at tale forbi hinanden«.

Mens konsultation over nettet altså har sine begrænsninger, er der en hel del praktiske ting, der kan klares enkelt og hurtigt. Når den enkelte patient kan booke over nettet, er det på alle måder en lettelse. Mange patienter synes det er besværligt at komme igennem til lægen over telefonen, og så er det lettere at gå ind til computeren derhjemme og se på skærmen, hvilke tider, er er ledige, og så booke sig ind. Det kan for eksempel gøres sent om aftenen, men også her er der grænser:

»Vi har indrettet det sådan, at man ikke kan booke en tid inden for de første to døgn, så vi kan sikre, at det hele går op. Sekretærerne ser omgående på skærmen, når en tid bookes, og om morgenen kan man se, hvad der er booket uden for åbningstid. Patienten skal skrive nogle linjer om, hvorfor man vil have en tid, og vi har helt klare reg-ler for, hvad der kan gå ind under denne form for online-booking. Hvis man for eksempel har ondt i hjertet, kan man således ikke blot booke en tid om to dage. I disse tilfælde tager vi straks kontakt til patienten og sørger for en akut undersøgelse. Vi kender jo også vore patienter og kan vurdere, om en ønsket tid måske bør fremrykkes eller om bookingen bør følges op med en henvendelse«.

Sikkerhed vigtigst

Det etisk forsvarlige kommer altid i første række. Netop denne dag, da vi besøger Klamer, er to teknikere i gang med at installere en ny server. Den sikrer, at al kommunikation kommer gennem nogle porte, så teksterne krypteres. Hvis en hacker forsøger sig, bliver det dermed et uforståeligt sprog, han eller hun taster sig frem til.

»Dermed er det lige så sikkert som Nationalbanken og Pentagon«, smiler Finn Klamer.

»På samme måde får vi fremover digitale signaturer i Sundhedsportalen, både til borgerne og til læger, speciallæger mv. Det åbner for nogle meget store muligheder, hvor vi kan gå ind og se vore patienters journaler fra andre dele af sundhedssystemet i henhold til gældende lovbestemmelser og med fokus på patientens medbestemmelsesret. Vi kan se, hvilke undersøgelser, der er foretaget hvornår og resultatet af dem. Vi kan dermed minimere antallet af undersøgelser og sikre, at der ikke gøres noget to gange forskellige steder i systemet osv. Det sparer ressourcer og det sparer patienten for ærgrelser. Alle steder i sundhedssystemet kan man være ajourført med hensyn til den helt aktuelle med icinordination. Men det betyder også, at vi kan være til stede på sidelinjen, når vi har sendt vore patienter videre i systemet til undersøgelse eller til behandling. Vi kan gå ind og se, hvordan det går, hvor patienten er i forløbet osv. Dermed kan vi som praktiserende læger spille en aktiv rolle i informationen til patient og pårørende, og det giver ofte større tryghed. Det er den praktiserende læge i lokalmiljøet, der kender patientens baggrund og situation og som i mange tilfælde kan spille en koordinerende rolle. Det betyder også, at lægen måske kan skubbe lidt på i systemet, hvis det er nødvendigt på grund af nogle sociale, økonomiske, menneskelige forhold, som lægen har kendskab til, fordi han eller hun kender patienten og familieforholdene. Dermed kan den praktiserende læge skabe troværdighed omkring et behandlingsforløb, og det kan give lægen den ofte nødvendige faglig-patriarkalske betydning, som mange patienter faktisk ønsker som en form for tryghed, når det gælder krop og sundhed«.

Et højere niveau

»It's store force kan vise sig at blive forebyggelse«, mener Finn Klamer. Styrken er god oplysning, svagheden det modsatte. Hvis patienter havner i én af de mange useriøse og kommercielle hjemmesider, kan de få et helt forkert billede af deres eventuelle sygdom. Hvis derimod det er den fagligt velfunderede oplysning, borgerne får, kan det give dem mere viden om sundhed og forebyggelse. Det kan kort sagt hæve sundhedsniveauet, fordi vi ved mere om kost og sunde livsvaner. Det er én af de vigtige målsætninger i Sundheds-portalen.

»Faktisk er vi bagefter mange andre brancher, når det gælder it-udviklingen. Vi har måske holdt os tilbage, fordi vi mener, det passer dårligt til de bløde værdier. Her mener jeg modsat, at det netop kan give os bedre betingelser for at arbejde på et lægeligt højt niveau med mere tid til patienterne, simpelt-hen fordi vi kan udnytte ressourcerne bedre«, siger Finn Klamer.

Han mener, at sundhedsportalen vil få betydning for kommunikation og kvalitet i det kliniske arbejde, herunder den løbende efteruddannelse.

»Med it bliver det desuden nemmere at få læger ud i de små konsultationer i landområder i det vestlige Jylland og andre tyndt befolkede områder. Nok er man ikke tæt på et universitetsmiljø. Men man er online med kolleger, speciallæger, ja hele sundhedssystemet. Ingen er isoleret, man er en del af et fagligt miljø«, siger Finn Klamer.

I hans venteværelse står der en infostander. Med fingeren kan man trykke sig ind til oplysninger om snue og høfeber og meget andet. Man kan også printe oplysningerne ud og stikke dem i tasken eller maile disse til hjemadressen. Hvis man inde i konsultationen skal have taget en blodprøve, kan Klamer få timer senere læse værdierne over skærmen og give patienten besked. Han kan maile dem til patienten, der hjemme via sit password kan gå ind i det fælles it-rum, hvor der kun er lægen og patienten til stede.

Finn Klamers konsultation i Øster Jølby har været et slags center i MadComs og Viborgs Amts forsøgsprojekter, i undervisning og i udvikling. Men det ser man ikke, det er en imødekommende og hyggelig praksis som så mange andre. Udenfor i den lille lands-by på Mors kører en traktor forbi på den smalle vej. Jordklatter sprøjter fra dækkene, og på en lille skærm ved rattet popper en besked op fra konen hjemme på gården. Landmanden i traktoren er kun nogle tryk på tasterne fra resten af verden - og fra lægen.

Blå Bog

Finn Klamer, 61 år

Speciallæge i almen medicin og praktiserende læge i Øster Jølby siden 1973.

Idémand og medinitiativtager til Den Nationale Sundhedsportal, sundhed.dk

Medlem af Bedømmelseskomiteen og Den Faglige Referencegruppe vedr. Den Nationale Sundhedsportal

Sundhedsfaglig rådgiver i MedCom

Sundheds-it-rådgiver for Viborg Amts Sundhedsvæsen

Bestyrelsesmedlem i Dansk selskab for almen medicin 1999-2003 og i dag i Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin

Medlem af Sundhedsstyrelsens EDI-gruppe 1992-1997

Underviser og censor ved Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet