Patienten er en gevinst

»I det øvrige sygehusvæsen har man en tendens til at betragte patienten som en udgift og et problem. Hos os betragter vi patienten som en gevinst«.

Klinikchef og anæstesiolog Christian Nielsen er ikke et øjeblik i tvivl om, hvorfor hans godt et år gamle kirurgiske friklinik i Brædstrup er blevet en succes, der præsterer dobbelt så mange sammedagsoperationer som forventet. Nøgleordene er »small is beautiful«. Med motivation, engagement, korte kommunikationsveje og et lettet farvel til det offentlige sygehusvæsens plan-økonomi.

Christian Nielsen og afdelingssygeplejerske Hanne Mark påstår ikke, at klinikken udgør universalløsningen på sygehusvæsenets organisatoriske problemer. Den er en særlig konstruktion, en »ventelistenedhøvler«, del af Vejle Amts svar på regeringens tomåneders behandlingsgaranti. Men de har svært ved at tøjle entusiasmen over deres arbejdsplads, som også har regeringens bevågenhed. Lille som den er, bliver Friklinikken i Brædstrup specifikt nævnt i den nyligt offentliggjorte rapport om sundhedsvæsenets organisering fra indenrigs- og sundhedsministerens rådgivende udvalg. Indtil 1. februar 2002 var friklinikken en dagkirurgisk klinik under Horsens Sygehus. I dag er den en selvstændig institution under amtets sundhedsforvaltning. Amtet betaler for operationer efter DRG-takst. Ud over åreknudepatienter er alle forundersøgt, og aktiviteten afstemmes hele tiden efter behov. En måned dominerer skulderkirurgiaktiviteten på de fem operationsstuer, næste måned er måske domineret af knæ eller hænder.

Lægerne er heller ikke de samme. Bortset fra den fastansatte åreknudekirurg og klinikchefen - der også arbejder som anæstesiolog - hyres de pr. dag og kommer fra hele Jylland og Fyn. De er erfarne kirurger som kan få noget fra hånden. Kirurgernes arbejdstid udnyttes da også maksimalt. De bakkes op af 35 fastansatte sygeplejersker, nogle få sygehjælpere og sekretærer - alle på resultatløn, alle opsatte på at eliminere unødig skifte- og ventetid og optimere arbejdsprocesser. Tilsammen præsterede de 5.000 operationer i 2002.

Det lyder af hårdt arbejde, men sætningen »vi har det sjovt« dukker hele tiden op, når Nielsen og Mark fortæller om deres hverdag.

»Vi arbejder mere, end da vi var en almindelig dagkirurgisk klinik. Men arbejdet er tilrettelagt bedre, og derfor får vi overskud til også at have det sjovt«, siger Hanne Mark.

»De fleste mennesker trives jo bedst med, at opgaverne kan løses hurtigt og ubesværet«, supplerer Christian Nielsen.

»Det er også vigtigt at opleve, at man har indflydelse. Alt er i princippet til diskussion og løbende revision. Hvis en opgave kan løses bedre og hurtigere, ændrer vi med det samme kurs.

Tonen er meget uhøjtidelig, og jeg bilder mig selv ind, at det skaber respekt, at jeg som klinikchef arbejder med ved operationerne. Vi føler os lidt som en familie«.

En moderne eller gammeldags familie?

»Vi har i vidt omfang uddelegeret ansvar, og personalet på en lille klinik som vores er meget selvstændigt og påtager sig opgaver. Hvis en patient ikke dukker op på operationsgangen, undersøger man for eksempel straks sagen«, siger Christian Nielsen.

Hanne Mark er enig: »Hos os har operationssygeplejersken også arbejdet på opvågningsafsnittet. Hun har prøvet at »hænge« på en patient, fordi operationen var forsinket. Den erfaring er motiverende for at undgå de små forsinkelser, der samler sig i løbet af dagen«.

Lige om hjørnet på den medicinske afdeling er vi uden for »familien«. Der får en sygeplejerske 2.000 kroner mindre om måneden. Er det uproblematisk?

»Nej. Og jeg kan godt forstå, at en sygeplejerske, der går og slider på en medicinsk afdeling, finder det uretfærdigt«, siger Hanne Mark. »Vi har oven i købet meget raske patienter, fri under højtiderne osv. Men man kan håbe, at vores generelle organisationsmodel får en positiv afsmittende virkning og måske kommer alle til gavn«.

Hvem opererer her ?

»Jeg har 30-40 speciallæger fra hele Jylland og fra Fyn i ,stald`«, fortæller Christian Nielsen. »Det er erfarne folk, som er vant til at operere, synes det er sjovt og har overskud til at påtage sig en ekstra opgave - hovedsagelig overlæger eller 1. reservelæger.

De er også omgængelige mennesker. Hvis de ikke kan enes med sygeplejerskerne, eller på anden måde er vanskelige at omgås, ringer jeg ikke til dem igen. Det er jo også en vej til at sikre et godt arbejdsmiljø generelt«.

Kan kirurgerne selv vælge operationsmetode?

»Nej, en kirurg kan ikke selv bestemme, hvordan han vil operere en brok. Vi følger retningslinjerne fra den amtspecialeansvarlige.

Hvis en læge ikke ønsker at følge dem, kan han ikke arbejde her. Men en kirurg kan godt afvise at operere en bestemt patient, hvis han mener, at der ikke er indikation for det«.

Får kirurgen løn for operationen, selv om han afviser at udføre den?

»Ja, så tæt beregner vi heller ikke«.

Giver I tiltrækkende honorarer?

»De fleste kirurger vil i hvert fald gerne komme igen. Nok hovedsagelig fordi de synes, at det er sjovt at arbejde her. Vi kan ikke konkurrere lønmæssigt med privathospitaler. En kirurg får et honorar på 500 kr. i timen.

På et privathospital følger der imidlertid flere administrative opgaver med. Det er jo ikke så interessant for en kirurg. Her er arbejdet lagt til rette. Man er her for at operere.

Desuden er en given operation jo takseret til et bestemt antal timer. Derfor bestemmer den hurtige kirurg i et vist omfang selv sin timeløn«.

Gå det så ikke for stærkt af og til?

»Der bliver holdt øje med kvaliteten. Alle patienter får et spørgeskema med hjem, og vi har en svarprocent på ca. 70. Vi ringer også til patienterne dagen efter operationen og spørger til for eksempel smerter, kvalme o.l. Patienter-nes svar lægges ind i en kvalitetsdatabase, og jeg må sige, at tilfredsheden er meget høj.

Vi bruger mange ressourcer på dette her, men det er også nødvendigt at have et ordentligt måleinstrument i en hverdag så travl som vores«, forklarer klinikchefen.

Føler patienterne sig ikke opereret på samlebånd?

»Man kunne frygte, at nogle patienter ville være skeptiske over for at blive opereret af en læge, som ikke selv har forundersøgt dem. Det viser sig ikke at være tilfældet«, siger Hanne Mark.

»Patienterne er ligeglade. Det vigtigste for en patient er, at han føler sig velkommen og godt behandlet«.

Alle hjælper alle

Friklinikken lagde ud med at operere fire dage om ugen i ni timer. Det gav imidlertid for lange arbejdsdage. Nu køres der mere fleksibelt, så noget personale kan vælge at stoppe klokken 14, mens andre kan fortsætte. Der er altid folk nok til at holde stuerne åbne.

Klinikken har ca. 20 operationer i helbedøvelse plus 10 i lokalbedøvelse pr. dag. Det foregår i dobb eltdrift, en kirurg har altså to stuer til rådighed, så skiftetiden reduceres.

Når kirurgen kommer om morgenen, er den første patient på lejet. Når anæstesisygeplejersken kører ham til opvågning, tager hun den næste patient med ned til operationsstuen. Tidligere gik hun tomhændet tilbage, og en anden hentede næste patient.

Pauser tilrettelægges efter rytmen i arbejdet.

Personalet på en stue er et hold. Anæstesisygeplejersken sætter sig ikke bare ud og venter, hvis hun kan hjælpe med noget inde på stuen. Alle er bredt orienterede om, hvad der foregår. Det betyder større jobtilfredsstillelse og giver i vidt omfang mulighed for, at man kan dække ind for hinanden, for eksempel i tilfælde af sygdom.

»Personalet kommer også på relevante kurser. En af vores sygeplejersker er for eksempel specielt interesseret i kvalitetssikring. Hun er ved at tage en uddannelse inden for dette område og arbejder med vores kvalitetssikringsdatabase«, fortæller Christian Nielsen.

Svær spredning

Klinikchefen så naturligvis gerne, at klinikkens erfaringer blev udnyttet men ved ikke, hvad han på nuværende tidspunkt skulle tage med tilbage til en stilling i det almindelige sygehusvæsen.

»Det har så faste strukturer, som er umådeligt svære at ændre på. Jeg ved for eksempel, at det er en meget dårlig ide at spare en operationssygeplejerske på gangen, så man er nødt til at lukke en stue i tilfælde af sygdom. Hos os betyder en lukket stue et tab på 55.000 kr. om dagen. I det offentlige system er en sparet stilling en gevinst.

I det ,store` sygehusvæsen kniber det også tit med motivationen, og det er ikke så underligt. På et stort universitetshospital har man ikke fornemmelse af megen indflydelse på egen dagligdag. Jeg har ikke lyst til at arbejde i et så upersonligt miljø igen. Det skulle da lige være, hvis man fandt ud af at bryde det op i mindre enheder«.

Friklinikken i Brædstrup

Friklinikken startede den 1. februar 2002 og er et selvstændigt sygehus i Vejle Amt. Den befinder sig fysisk på Brædstrup Sygehus og råder over fem operationsstuer samt tilhørende opvågnings-, hvile- og venterum.

Klinikken er garantiafdeling for dagkirurgiske patienter i Vejle Amt. Patienterne skal forundersøges på hjemsygehuset, hvorefter de kan opereres på friklinikken. Patienter med åreknuder og mandlige sterilisationer kan dog henvises.

Friklinikkens arbejdsområde er mindre og mellemstore operationer inden for organ- og ortopædkirurgi, eksempelvis på hænder og fødder samt mandlige sterilisationer. Klinikken modtager fritvalgspatienter fra andre amter.

Klinikken skal arbejde behovsorienteret afhængig af ventelister, dvs. at der skal kunne skrues op og ned for aktiviteten. Der er kun to fastansatte læger, nemlig klinikchefen, der også fungerer som anæstesiolog, og en speciallæge i åreknudekirurgi. Der er 35 fastansatte sygeplejersker, to sygehjælpere og tre lægesekretærer.