Patienten skal undersøges inden en måned

Det kræver en kombination af firkantede garantier og lægefaglige skøn, hvis vi skal begrænse omfanget af ulighed i sundhed i Danmark. Vi tænker på et sæt af rettigheder for patienterne, der omfatter både udredning, behandling og rehabilitering. Lægeforeningen foreslår nu konkret, at vi i Danmark indfører en ret til hurtig udredning, således at ingen skal vente mere end én måned på at blive undersøgt for en mulig diagnose.

Det er logisk, at hurtig udredning kan have afgørende betydning for en senere vellykket behandling, ligesom det er klart, at mange kan spares for angst og usikkerhed, mens man venter på at blive undersøgt. Det er lige så klart, at det kræver, at der er den nødvendige kapacitet inden for de krævede diagnostiske områder, så der ikke opstår flaskehalse. Den kapacitet er ikke til stede over alt i dag. Hvis den var, så ville der ikke være så lange ventelister til f.eks. scanninger og hjerteundersøgelser. Så det koster, men det skal sættes op imod de besparelser, der vil være af menneskelig og økonomisk art i behandlingsforløbet, som beskrevet ovenfor. Vi mener i øvrigt ikke, at vi i et samfund som det danske kan være bekendt at lade mennesker gå med angst og usikkerhed i måneder.

Retten til udredning inden for én måned er den firkantede garanti. Det lægefaglige skøn skal så afgøre, hvor på skalaen fra nul til én måned patienten ligger. Ligesom vi ønsker differentierede garantier for behandlingen efter, hvor alvor sygdommen er, så forestiller vi os, at garantien for hurtig udredning skal være differentieret efter symptomerne. Er der mistanke om alvorlig sygdom, skal der ikke være nogen ventetid til forundersøgelser overhovedet. Det skal være den henvisende læge, der afgør, hvor hurtigt undersøgelser skal gennemføres, og henvisning til diagnostiske undersøgelser skal kunne ske direkte fra henvisende læge, typisk egen læge. Svar skal foreligge umiddelbart efter undersøgelsen er gennemført. Lægen skal have hjælp af elektronisk beslutningsstøtte og, hvor det er muligt og realistisk, skal der aftales guidelines for indikation for henvisning til undersøgelse, så der er størst mulig ensartethed fra læge til læge og hen over landet.

Det vil også lægge nogle rammer om den forskelsbehandling, som læger beskyldes for at udøve over for deres patienter. Senest er vi blevet beskyldt for at prioritere patienter, der er i arbejde. Nærmest at bryde vores lægeløfte. Det er sket med udgangspunkt i et universitetsspeciale, der har så ringe et datagrundlag, at det er helt ude af proportioner at komme med den slags beskyldninger. Men en del af det lægefaglige skøn er at prioritere. Det ligger også i vores forslag om retten til hurtig udredning, at psykosociale forhold skal tages med, når det vurderes, hvor hurtigt en udredning skal finde sted. En ressourcestærk patient, der f.eks. ikke er enlig forsøger, og ikke har alvorlige symptomer, kan godt vente lidt længere end sin modsætning. Men aldrig mere end en måned.