Skip to main content

Patienten skal være i kittellommen

Journalist Joel Goodstein

2. nov. 2005
8 min.

Jakob Bardram måler kittellommer. Hvor stor en computer er der plads til?

Men det er ikke kun computeren som skal ned i kittellommen. Patienten skal med. Faktisk skal alle patienter derned. Målingen af kittellommen er et nødvendigt skridt ind i den analoge verden for forskningschef Bardram, hvis fag, datalogien, ellers udspringer af den digitale verdens binære talrækker. Men datalogiens forankring i den analoge verden lader sig ikke ignorere - slet ikke når det drejer sig om den medicinske verden af kød og blod. Derfor måler han kittellommer. Årsagen hedder Pervasive Healthcare.

Alle relevante data til rådighed når som helst, hvor som helst. Det er ideen bag bestræbelserne på at gøre computerteknologien »pervasive« - allestedsnærværende. Tanken om »pervasive computing« er rykket tættere på virkeliggørelse efterhånden som kommunikationsteknologien er blevet trådløs og kan fremstilles i stadig mindre størrelser - så den både kan være på farten og indbygges i nye typer værktøj og apparater. Og f.eks. havne i en kittellomme.

Udfordring til sundhedsvæsenet

Pervasive Healthcare er nu et forskningsområde, der hører under Center for Pervasive Computing ved Aarhus Universitet. Som led i sin ph.d.-afhandling skrev Jakob Bardram et ressourcestyringsprogram til hospitalernes administrative personale. Efter tre år som it-arkitekt i IBM er han nu tilbage som forskningschef på Center for Pervasive Healthcare, et samarbejde mellem universitetet, Århus Universitetshospital og softwarevirksomheden Systematic. I månedsvis har forskerne fra Center for Pervasive Healthcare studeret arbejdsgangene på forskellige hospitalsafdelinger. Her er de gået i hælene på læger og sygeplejersker for at se, hvordan den ny teknologi kan understøtte opsamlingen og udvekslingen af patientdata.

Jakob Bardram ser Pervasive Healthcare som en udfordring både for sundhedsvæsenet og systemudviklere.

»Informationsteknologien og den personlige computer er født i et kontormiljø med stationære arbejdspladser, der er stort set ikke-eksisterende i det kliniske arbejde på sygehusene«, forklarer han.

På en hospitalsafdeling flytter både arbejdsplads og personer sig hele tiden. Det kliniske arbejde går fra seng til seng, samtidig med at der løber en informations- og datastrøm mellem personalet indbyrdes og mellem personale og patienter. Nye data fra den kliniske undersøgelse af patienten, stillingtagen til behandling, regulering af medicin, vurdering af røntgenbilleder, blodprøver, scanninger, laboratoriedata osv. Et stort puslespil af data og kommunikation mellem mange forskellige parter. Og med et kæmpe behov for en opsamling og strukturering af data, som kan sikre den videre behandling. Det er ud af denne kompleksitet, at visionen om Pervasive Healthcare er vokset.

Sikkerhed og nye arbejdsgange

Men Pervasive Healthcare er ikke kun en legeplads for dataloger. Også læger er gået ind i projektet. På thoraxkirurgisk afdeling T på Aalborg Sygehus er startet et forsøg, hvor man via et trådløst netværk bruger små håndholdte computere, der kan ligge i en kittellomme, til at registrere medicinering og til læger og sygeplejerskers notater.

I Århus Amt er afdelingslæge Jørgen Schøler Kristensen, Århus Amtssygehus, en af deltagerne:

»Klinikere har i årevis råbt på ny teknologi til at understøtte deres arbejde, og hvis Pervasive Healthcare kan realiseres, vil det både betyde bedre datakvalitet og mere fleksible arbejdsgange«, siger han.

Jørgen Schøler Kristensen er speciallæge i hæmatologi og intern medicin, har skrevet disputats om leukæmi-diagnostik og har en stor erfaring med opbygning af kliniske databaser. Desuden sidder han - sammen med Jakob Bardram - i Århus-Regionens it-tænketank, ligesom han er projektleder på medicinmodulet af de nye elektroniske patientjournaler i Århus Amt.

Næsten science fiction

Når Jørgen Schøler Kristensen og Jakob Bardram begynder at fremlægge deres visioner for Pervasive Healthcare vil nogen måske føle sig mere hensat til en science fiction-film end til en dansk hospitalsvirkelighed anno 2002.

I visionen om Pervasive Healthcare er der overalt på afdelingerne adgang til alle typer informationer via vægge, borde og senge, som er udstyret med skærmteknologi der kan vise forskellige typer data: Grafer, skemaer, scanninger, røntgenfoto, laboratorieresultater m.m. Personalet kan kommunikere med hinanden via disse skærme og kigge på de samme data og billeder - selv om de befinder sig to forskellige steder på hospitalet.

»Som det er i dag, skal man først finde en computer et eller andet sted, logge på, bladre rundt og logge af igen, og den proces gentager sig hver gang man er inde i et EPJ-system. I stedet forestiller vi os, at man automatisk bliver logget på, når man nærmer sig, fordi systemet har identificeret dig, og når man går en meter baglæns, bliver man logget af igen«, forklarer Jørgen Schøler Kristensen.

Data skal i spil

For speciallægen er formålet med den nye teknologi klar:

»Den skal ændre arbejdsgange. For eksempel er det upraktisk, at journalen kun er tilgængelig i én udgave, og at medicinoplysninger kun er tilgængelige i én udgave - og ét sted. Vi bruger vores arbejdskraft på at rende rundt og hente papirer alle vegne. Sekretærerne leder om dagen, lægen leder om natten, når der ikke er en sekretær, det er da dumt.

En anden af mine kæpheste er at få ændret proceduren ved medicinering: Først dikterer lægen medicineringen, og så skal sygeplejersken eller sekretæren skrive det ned - i stedet for at lægen selv kommer data direkte ind i systemet, når han eller hun tænker tanken så at sige. Lægen er alligevel ansvarlig for det«.

En stor ulempe ved det nuværende system er også, at data ikke altid er opdateret, og at det er svært at genbruge data.

»Man kan f.eks. ikke lave aggregerede oversigter på tværs af patienter eller genbruge data for samme patient«, forklarer Jakob Bardram og bliver suppleret af Jørgen Schøler Kristensen:

»Man har en masse velordnede data, men kan ikke få dem i spil, og så er der redundansen ... på min afdeling har vi orden i papirerne, og det har de også ovre på kirurgisk, men det er bare ikke den samme orden.

Det giver en stor redundans af data, når man også inddrager sygeplejerskernes journaler og ser, hvad sundhedsvæsenet ellers har samlet af oplysninger om den enkelte patient«.

Mange afbrydelser

Et anden situation hvor Pervasive Healthcare kan hjælpe, er ved afbrydelser som er meget karakteristiske for hospitalsarbejde. Årsagen til afbrydelser kan både være noget meget akut og noget helt ligegyldigt. Ingen ved, om det er vigtigt, når bipperen går i gang - kun hjertestop har sin egen lyd.

»Der er to problemer med afbrydelser, dels at man skal prioritere afbrydelsen i forhold til det man er i gang med, dels at man glemmer andre gøremål«, siger Jørgen Schøler Kristensen.

» Den ny teknologi kan ikke eliminere afbrydelser, men man kan måske med de intelligente systemer hjælpe personalet til at prioritere bedre, fordi man får at vide hvad afbrydelsen skyldes, og man får en påmindelse, hvis der er noget man har glemt«.

Den vanskelige medicinering

For Jørgen Schøler Kristensen er forbedret medicinering en meget vigtig del af Pervasive Healthcare-visionerne, dels fordi han til daglig arbejder med kemoterapi, dels fordi fejlmedicinering er et reelt problem.

»Det kan gå galt flere steder, fordi den rigtige medicin skal gives til den rigtige patient, i den rigtige dosis, den rigtige vej, på det rigtige tidspunkt. Jo tættere vi kommer på patienten, desto bedre - det er også argumentet for at flytte teknologien helt ud til patientens seng. På et tidspunkt laver vi nok digital identifikation af både patienten og tabletten, så det bliver en robot som finder og doserer medicinen. Et menneske er ikke nær så god til at hælde den rigtige medicin i den rigtige pose som en robot er«.

Jørgen Schøler Kristensen forventer, at et forsøg med en medicinsorteringsrobot starter på Århus Universitetshospitals Apotek inden for et år.

Det virtuelle sygehus

Men visionen for Pervasive Healthcare stopper ikke her. Næste skridt kan blive det virtuelle sygehus, hvor patienten opholder sig hjemme, men via elektronisk overvågning og videokonferencer er under observation fra sygehuset.

Patienten får hele tiden overvåget sin puls, får taget EKG, temperatur, og man monitorerer vægt og diæt. På hospitalet kan man hele tiden følge samspillet mellem medicineringen og de kliniske data.

»Det virtuelle hospital handler i høj grad om at bruge teknologien til at involvere patienten i sin egen behandling. Masser af undersøgelser viser, at patienter er naturligt motiverede for selv at gøre noget«, siger Jakob Bardram.

»Selvfølgelig er det ikke alle typer patienter, som kan være indlagt derhjemme, men en stor del af de ambulante patienter, og andre som kun går til kontrol engang imellem, kan lige så godt observeres og undersøges på distancen, hvis man hele tiden har adgang til de nødvendige data om deres tilstand. Desuden er vi dårlige til videnopsamling. Ser man kun en patient 15 minutter hvert halve år, må man bruge al tiden på at opdatere sin viden og når måske ikke frem til at tale om det patienten gerne vil tale om. Med en virtuel indlæggelse kan man dele viden undervejs - og det giver mere tryghed til patienten«, mener Jørgen Schøler Kristensen.

Købere i kø

Meget af den teknologi som Kristensen og Bardram taler om, eksisterer ikke i dag - kun som prototyper i kælderen hos Center for Pervasive Computing.

»Pervasive Healthcare er langtfra køreklar«, som Jakob Bardram siger. Det forhindrer dog ikke begyndende kødannelse af læger, når han er ude og fortælle om projektet.

»Hvis teknologien fandtes, kunne vi sagtens sælge en masse udstyr - behovet er der uden tvivl. Hver gang jeg holder foredrag, spørger lægerne, hvornår de kan købe det. Så hvis vi kan få teknologien til at fungere og få den tilpasset de konkrete behov på afdelingerne, kan det blive fremtiden på mange hospitaler«.

De to forskere mener, at man i løbet af et par år vil se trådløse teknologier anvendt på flere hospitalsafdelinger.

»Forudsætningen for Pervasive Healthcare er, at de elektroniske patientjournaler kommer til at fungere efter hensigten. Hermed får vi en basis at bygge videre på, så man kan bruge specielle, dedikerede moduler, f.eks. røntgen eller blodbank, der kan tale sammen med EPJ, og man kan også begynde at koble de trådløse teknologier på«, siger Jørgen Schøler Kristensen.

Flere oplysninger: www.pervasivehealthcare.dk