06.30 Vækkeuret ringer. Jeg spiser morgenmad med ungerne og hustruen til radioens morgennyheder. På vej til arbejdet afleveres sønnike ved skolen.
08.00 Morgenkonference. Jeg har weekendvagten fredag til mandag, så jeg lytter ekstra godt med om indlagte og de mest syge patienter i afdelingen. Der er blevet indlagt seks patienter det foregående døgn – så en rolig vagt. Blandt dem en 79-årig hidtil rask mand, der under fliselægning har fået mavesmerter et par dage tidligere. Ved kontrol hos egen læge har man fundet et meget højt leukocyttal på 185 og forhøjet LDH på 1.000, så han er indlagt akut. Høje leukocyttal kan potentielt være en »hæmatologisk katastrofe«, hvis leukocytterne udgøres af mange umodne celler, de såkaldte »blaster«, der i stort antal er gift for kroppen. I høj forekomst medfører blasterne »leukostase«, der medfører, at blodet bliver tykkere og medfører lungestase, CNS-symptomer, blødningstendens og potentielt nyresvigt ved »tumorlyse«. Patienten er heldigvis upåvirket og har normal blodprocent og blodplader. Det beroliger alle, og på et udstryg ligner de ikke klassiske »blaster«, men cellerne ser dog ret abnorme ud. Patienten er allerede på vej til en knoglemarvsundersøgelse, som vi finder plads til akut om morgenen, når det haster. En anden patient er en 33-årig sygeplejerske med et fredeligt, men dog suspekt og bekymrende blodbillede med umodne celler samt en 81-årig kvinde med oplagt knoglemarvssvigt. Vi ser på udstryg af deres blod – men vi er ikke patologer. Vi starter først behandling på patologernes diagnoser. Derudover er indlagt nogle allerede kendte patienter med infektioner. Da næsten alle vores patienter er immunsvækkede, fylder infektionsbehandling og forebyggelse meget på en hæmatologisk afdeling.
08.45 Tavlemøde på sengeafsnittet, hvor vi gennemgår og fordeler stuegang på de indlagte patienter. Jeg tager stuegang på tre patienter, også ham med det høje leukocyttal. Han er ikke nem – han har ikke akut eller kronisk leukæmi, men måske leukæmiseret lymfom. Vi drøfter differentialdiagnoser.
09.00 Går stuegang på Hans-Jørgen. Jeg er patientansvarlig for 300 patienter, og han er en af dem. Han har AML i terminalstadiet, men har haft det godt siden sidste indlæggelse for tre måneder siden. Han får ugentlige blodtransfusioner tæt på sin bopæl, men er nu indlagt med feber. Det går bedre, men han forbereder sig på den sidste tid.
9.50 Opkald fra en kollega ved PET-skanneren med en patient, hvor der er mistanke om relaps af lymfekræft. Hun er lige kørt ud af skanneren, og der er påvist en stor tumor i maven med let højresidig hydronefrose og nyrepåvirkning. Arrangerer akut indlæggelse til væskebehandling og urologisk tilsyn.
10.30 Opfølgning på en patient på obstetrisk. Hun har netop født vaginalt aftenen før helt ukompliceret. Efterfølgende er der dog målt trombocyttal på 13, men der er ingen blødningstendens. Klinik og biokemi passer ikke rigtig sammen. Vi starter tranexamsyre, prednisolon, yderligere blodprøver og vigtigst en hurtig kontrol af blodpladetallet. Der er normalt blodpladetal i to efterfølgende prøver. Så passer det hele. Det har været en analysefejl, så al medicinering stoppes, og vi trækker os ud.
11.00 Har indtil videre haft 16 opkald i dag. Det må vist være mit livs travleste Store Bededag. Det er opkald fra praktiserende læger og sygehuskolleger, som vi ofte gennemgår blodprøver sammen med. Hæmatologi er et temmelig nørdet speciale med mange mystiske blodprøver. Det er givende at hjælpe kolleger, og på vores sygehus er der oprettet en »specialist hotline«, så kolleger fra regionen nemt kan ringe og trykke sig frem til alle specialer. Det fungerer godt, synes jeg, og dejligt at være i kontakt med mange kolleger. Der er generelt travlhed på telefonen i dag, og vi kommer bredt omkring, med gode spørgsmål om M-komponent, forhøjede eller for lave blodplader og hvide blodlegemer, blodmangel og lymfomsuspekte fund på en skanning.
12.00 Tværfaglig konference med afdelingens sygeplejersker. Vi gennemgår alle indlagte patienter og patienter i vores dagsafsnit. Jeg fremlægger de patienter, jeg har gået stuegang på. En patient fylder meget hos os: en ung mand i sluttyverne med uhelbredelig og fremskreden blodsygdom. Han er tungt behandlet, og vi har søgt second opinion om yderligere behandlingstilbud, som der desværre ikke er. Det er uundgåeligt, at patienter kommer under huden, når vi kommer til at kende dem så godt. Det er godt at få talt igennem – også for sygeplejerskerne, der er endnu tættere på patienterne i hverdagen.
13.25 Når akkurat i kantinen fem minutter før lukketid. Ingen spændende gastronomisk oplevelse i dag.
13.45 Samtale med en af mine patienter med akut leukæmi. Hendes leukæmi er nu bragt i ro med kemoterapi, men uden en allogen knoglemarvstransplantation er der stor risiko for snarligt tilbagefald. Transplantation er ikke altid en nem beslutning, da der også er betydelige risici forbundet med behandlingen.
14.30 Ringer til patologen omkring den nye patient med leukocyttal på 185, der nu er steget til 250. Det er nok mest min egen neurose, der skal styres, men vil være sikker på en vurdering før weekenden. Det er en af de svære, lyder beskeden, så der igangsættes flere markører, og vi følger op 16.30.
16.15 Patologen ringer vedrørende to akutte svar. Patienten med det høje leukocyttal viser sig at have en meget sjælden form for leukæmi: T-PLL, som var en af diagnoserne, vi gættede på til morgen. I bagklogskab passer alt på diagnosen. Jeg havde håbet på andre diagnoser med bedre behandlingsmuligheder og prognose. Patienten og familien tager beskeden fattet og er glade for, at vi har behandlingsmuligheder.
17.00 Starter på aftenstuegang. Kollegerne har gjort det godt i dagstid med gode planer for alle, så det er kun småting.
18.00 Laver de sidste registreringer og noter fra vagten. Jeg godkender dagens modtagne blodprøve- og skanningsvar på mine egne patienter, 28 i alt. To skal ringes op. En med lave blodplader, der skal have bortopereret milten om tre dage. En anden er en ny patient, hvor CT har vist noget muligt suspekt i leveren. Patienten har allerede læst svaret og er bekymret, da jeg ringer. Jeg forsøger at berolige med, at levertallene er helt normale, og at vi håber på, at det er cyster, som vi ofte ser, og afklarer det med en hurtig UL-skanning med kontrast i næste uge.
19.00 Ringer til den dygtige forvagt og lægger bagvagtstelefonen til opladning. I alt 39 modtagne opkald siden i morges.
19.30 Så er det hjemad. Familien har lavet maden, så det passer med min hjemkomst. Slapper efterfølgende af med teenagebørnene, der ser et afsnit af »Kærlighed, hvor kragerne vender«. Jeg ser med. Konen lægger ungerne. Jeg er fritaget, når jeg har vagt, så jeg laver lidt papirarbejde, jeg ikke har nået i ugens løb.
21.30 Opkald fra forvagten. En patient med nydiagnosticeret og meget aggressivt lymfom er blevet indlagt med mavesmerter. Fredelig abdominalundersøgelse, men er i steroid på grund af lymfomet, og det kan sløre symptomer og kliniske fund. Vi enes om CT af abdomen, der desværre viser fri luft, og patienten overflyttes og må under kniven. Rigtig kedelig start.
22.00 Opkald fra forvagten. Patient med dårligt immunsystem og feber. Vi enes om indlæggelse og antibiotikavalg.
22.30 Går i seng. Kan forvente at blive ringet op og skal jo møde igen i morgen tidlig, hvor vagten fortsætter.
