Patienter »går til læge« på nettet – får at vide, at det kan være blodprop i hjertet

Gå på nettet og tjek, om der kan være noget galt med dig. Eller drop telefonkøen hos din praktiserende læge og få i stedet en diagnose, en recept eller en second opinion på en lægehotline ved dit forsikringsselskab.

Det er nemt og bekvemt.

Inden for de seneste måneder er der dukket flere tilbud op, hvor patienter kan få lægefaglig rådgivning og behandling hos private virksomheder og få tjekket deres symptomer på nettet. Sygeforsikringen danmark har for et par måneder siden oprettet den digitale Symptom­Tjekker, og op til jul lancerede en række forsikringsselskaber onlinelægekonsultationer som et hurtigt og ­tilgængeligt supplement til lægevagten og de praktiserende læger.

Men læger og forskere er bekymrede over de nye ­tiltag. De frygter, at nyskabelserne kan føre til øget ­belastning på sundhedsvæsenets ressourcer og i nogle tilfælde forstærke uligheden i sundhed.

Flere praktiserende læger har oplevet, at patienter møder op i konsultationen, fordi de er blevet urolige, ­efter de har prøvet SymptomTjekker, fortæller Anders Beich, praktiserende læge på Nørrebro og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

Han har selv prøvet SymptomTjekker og fik at vide, at han muligvis havde en blodprop i hjertet.

»Robotten er nok nødt til at foreslå blodprop i hjertet, men det er ikke så sandsynligt, for jeg har haft symptomerne i 25 år. Jeg kan godt forstå, hvis nogle patienter bliver skræmte«, siger han.

Anders Beichs kollega, Michael Hejmadi-Pedersen, fik også at vide, at de symptomer, han havde tastet ind, kunne være en blodprop i hjertet. Men det var det rigtige svar.

»Jeg havde indtastet smerter i hjertet, og Symptom­Tjekker kom egentlig frem til det rigtige, men jeg synes, at det tog for lang tid. Der gik kostbar tid tabt«, siger ­Michael Hejmadi-Pedersen.

Uffe Kock Wiil, der er professor og leder af SDU’s Center for Sundhedsteknologi, tastede hovedpine og svimmelhed ind og endte med høj evidens for en »meget sjælden« neurologisk diagnose »cerebellopontine vinkel-syndrom«.

»Den oplysning kunne godt gøre mig bange, og jeg tror, at sådan noget kan komme til at skabe unødig ­bekymring hos borgerne«, siger han.

Bedre end Google?

Sygeforsikringen danmark understreger, at deres SymptomTjekker er udviklet af læger med afsæt i lægefaglig ­videnskab. SymptomTjekker er tænkt som en indledende vejleder og træder ikke i stedet for lægen, og det pointeres, at den ikke stiller deciderede diagnoser, og at man altid skal kontakte sin læge, hvis man bliver syg eller har ondt.

Direktør Allan Luplau siger i en skriftlig kommentar til Ugeskrift for Læger:

»Vi håber, at den digitale SymptomTjekker blandt ­andet kan nå nogle af dem – for eksempel mænd – der traditionelt set er svære at nå, og som måske kommer for sent afsted til lægen. Det vil sige, at de ad denne vej vil finde hjælp og få lyst til at tjekke egne symptomer og gøre noget ved det i tide«. Han understreger også, at SymptomTjekker ikke vil blive tilpasset eller konfigureret til at understøtte kommercielle interesser.

»Konkret vil vi med SymptomTjekker etablere et bedre alternativ til de mange informationer, der dukker op, når man blot googler eller benytter andre søgemaskiner for at undersøge sine egne symptomer. Det vil sige gøre det mere enkelt og nemmere for almindelige mennesker at få hjælp til at forstå deres symptomer og kombinationen af dem ved at udnytte den kunstige intelligens og de ­lægelige erfaringer om kombinationen af symptomer«, skriver han.

Men spørgsmålet er, om SymptomTjekker er bedre end Google. Det er de kilder, som Ugeskrift for Læger har talt med, ikke så sikre på.

»Problemet er, at der jo er sundhedsautoritet bag denne tjeneste; de understreger selv, at den bygger på lægefaglighed, og det får folk til at tro, at de får et ­lægefagligt svar. Den giver sig ud for mere, end den er. Når man googler, så ved de fleste, hvad de får«, siger ­Anders Beich.

Teknologiforelsket

I Ferritslev Lægehus på Fyn sidder praktiserende læge Michael Hejmadi-Pedersen. Sidste år var han med til at udgive debatbogen »Dr. Hansen har set sin sidste ­patient« om lægens rolle i en tid, hvor teknologiske landvindinger vælter ind over sundhedsvæsenet.

Michael Hejmadi-Pedersen betegner sig selv som en meget »teknologiforelsket læge«, og han har flere gange forsøgt at ruske op i nogle lægekollegers lidt nølende tilgang til ny teknologi. Trods dette udgangspunkt er han forbeholden over for den nye tjeneste.

»SymptomTjekker bruger ligesom læger de strukturerede spørgsmål for at få klarlagt, hvad der er patientens problem. Men den mangler fuldstændig den indledende screening eller mønstergenkendelse, som vi anvender, når vi ser eller taler med en patient, og hvor vi i ni ud af ti tilfælde hurtigt fornemmer, om det er alvorligt eller ej. Det er her, den store fare ligger. Den skelner ikke umiddelbart mellem det alvorlige og det ­banale«, mener Michael Hejmadi-Pedersen.

Han er bange for, at SymptomTjekker i endnu højere grad end Google kan opskræmme patienter.

»Når du googler, ved du godt, at du sidder og søger efter viden, og du er klar over, at du ikke er ved at blive diagnosticeret. Men her kan folk tro, at det er en digital læge, der er ved at diagnosticere dem. Det er et lidt farligt mindset, man skaber, og jeg kan godt være bange for, at den kan komme til at forstærke patienters unødige frygt – eller omvendt berolige dem, hvis de rent faktisk burde reagere«, siger Michael Hejmadi-­Pedersen.

Udviklet i Polen

Hele »motoren« bag SymptomTjekkeren er udviklet af det polske firma Infermedica, der blev stiftet i 2012. Selskabet har specialiseret sig i kunstig intelligens i sundhedsvæsenet og blev sidste år partner med tech-giganten Microsoft.

Infermedicas løsning følger EU-standarder, herunder ICD-10-klassificering af sygdomme og symptomer, mens det danske firma Oda Group står for at tilpasse produktet til ­danske forhold. Oda Groups direktør Niels Krarup oplyser, at dansk sundhedspersonale – primært sygeplejersker – bistår med oversættelser og tilpasninger til det danske sundhedsvæsen, så der for eksempel bliver taget højde for, at det i Danmark er normal praksis at starte hos sin egen læge, der først derefter henviser til specialister.

Niels Krarup mener, at avanceret symptomscreening før et lægebesøg kan være en fordel for både patienter og læger. De svar, man får ved at søge bredt på nettet, er langtfra alle kvalificerede lægefagligt eller op­daterede, ligesom de heller ikke altid forstår brugerens kontekst, påpeger han. Ondt i ryggen kan for eksempel være mange forskellige ting, afhængigt af blandt andet livsstil, alder, varighed og medicinsk historik.

»Fordelen for lægerne ligger dels i, at SymptomTjekker kan bidrage til at afmontere unødvendige bekymringer, som den frie søgning på nettet kan give anledning til, og dels i at personer med eventuelt alvorlige symptomer klart og tydeligt rådgives til at søge læge og til kvalificeret information hos sundhed.dk, hvor der er styr på for eksempel afsender og relevans«, skriver Niels Krarup.

Ugeskrift for Læger har kontaktet Infermedica for at høre, om det polske firma har en kommentar til danske lægers bekymring for, at patienter bliver nervøse, når de anvender SymptomTjekker.

Kommunikationschef Michal Urbanowicz, Infermedica, skriver, at al ny teknologi, som påvirker vores vaner, kan skabe uro, indtil den ny teknologi bliver en mere naturlig del af vores hverdag. Men samme effekt har vores mange Google-søgninger på helbredsoplysninger – ofte på et mere usikkert grundlag, der kan vildlede og vække unødig ængstelse.

»Sikkerhed kommer altid først i udviklingen af vores SymptomTjekker. Dette er årsagen til, at alt medicinsk indhold krydsvalideres af vores medicinske team, der har brugt 40.000 timer på at opbygge den medicinske videnbase« skriver Michal Urbanowicz, der er uddannet læge fra Krakows universitet.

Han påpeger, at interne test viser, at ­programmet bag SymptomTjekker har en præcision på 93%.

Dyrt for samfundet

Markedet for sundhedsteknologi bugner i disse år, og danskernes lyst til at søge helbredsoplysninger om sig selv er da også tårnhøj. 85% søger helbredsinformationer på nettet ifølge en Epinion-måling fra 2017, og fire ud af ti har en sundhedsapp på smartphone eller andre wearables.

Udviklingen følges tæt på SDU’s Center for Sundhedsteknologi, hvor Uffe Kock Wiil er leder.

»Som ingeniør er jeg jo positivt indstillet over for ny teknologi. Men jeg synes, det er et problem, at SymptomTjekker er meget bred i sin tilgang og forsøger at favne alle symptomer på det almenmedicinske område. Hos os foretrækker vi at udvikle sundhedsteknologiske løsninger inden for et smalt område – for eksempel tidlig opsporing af lungekræft – for det gør det lettere for os at ramme rigtigt og præcist. SymptomTjekker er meget ­ambitiøs, fordi den er så bred, men dermed løber de også en stor risiko for at fejle«, siger han.

Om den fejler, kan han dog ikke afgøre. Men Uffe Kock Wiil savner generelt en undersøgelse af de afledte effekter af de nye tiltag.

»SymptomTjekker er udviklet af læger og ingeniører, og de skriver, at den er gennemtestet. Det lyder overbe­visende, og det er umiddelbart med til at give den høj troværdighed. Men jeg savner svar på, hvordan den virker på brugerne. Bliver de hjulpet af den, eller skaber den et større pres på sundhedsvæsenet, end der ellers ville være?«, siger Uffe Kock Wiil.

Samme ønske kommer fra Anders Beich:

»Jeg synes ikke, man burde kunne etablere sådanne ikkevaliderede tilbud. Tjener de samfundet og sundhedsvæsenet, så vi undgår spild og skade? Hvilken virkning har de? Fanger vi de personer, som reelt er syge, men som går under radaren i dag, eller får de som konsekvens, at flere raske går til lægen?«

Ugeskrift for Læger har spurgt Michal Urbanowicz, om der foreligger sådanne undersøgelser af effekten. Han svarer, at den nærmeste fremtid vil vise, hvilken ­effekt SymptomTjekker vil få, men han understreger, at den allerede hjælper med triagering af patienterne:

»Dette har vi observeret i omfattende grad under ­COVID-19-pandemien, hvor hospitaler har anvendt denne teknologi til at vejlede patienter, om deres symptomer var relateret til COVID-19. Ved at anvende kunstig intelligens til at vurdere symptomerne bliver patienterne guidet til passende medicinsk behandling«.

Second opinion på nettet

Omkring jul lancerede flere forsikringsselskaber online­lægetjenester til deres kunder. Ikke som en erstatning, men som et supplement til den praktiserende læge, som Carsten Elmose, direktør for privatkunder i Top­danmark, understregede i Jyllands-Posten. Han ­kalder det nye tiltag for »en gamechanger« i forsikrings­verdenen.

Også her er det lægefaglige grundlag tilsyneladende i orden. Der er knyttet danske speciallæger i almen medicin til ordningen via det amerikanske telemedicinselskab Teladoc. Forsikringsselskabernes kunder kan få en konsultation hos de danske læger, og det er også muligt at få internationale eksperter til at give en second opinion, som man så efterfølgende kan tage med til sin egen læge.

Men der er en oplagt fare for, at digitale lægetjenester på distancen vil medføre et overforbrug i sundhedsvæsenet, siger Anders Beich.

»Når man vurderer en patient uden at se patienten, vil vurderingerne altid blive mere defensive, fordi man nødigt vil komme til at overse noget. Det er ikke det samme som at sidde over for en læge, der kender en og har ens journal«, siger han og understreger:

»Vores system er bygget op på kendskab og tillid mellem læge og patient, men det bliver alvorligt udfordret i disse år af kommercielle initiativer, som udstråler en sundhedsfaglig autoritet uden helt at være det. Sundhedsområdet er et meget lukrativt marked, og det er bestemt ikke tilfældigt, at vi ser denne tendens nu«.

Nemt, bekvemt – og skævt

Men set fra patientens side kan tiltag som forsikringsselskabernes lægehjælp og SymptomTjekker forekomme både nemme og bekvemme. Der er mangel på praktiserende læger, og patienter googler i forvejen løs og efterspørger mere fleksible og tilgængelige læger samt bedre adgang til digitale løsninger i kontakten til deres læge.

Bolden ruller. Handler det ikke bare om at gribe den?

Helt så enkelt er det ikke, mener Michael Hejmadi-­Pedersen.

»Selvom mange siger det modsatte, er tilgængeligheden til lægen faktisk blevet bedre i dag, end den var for 20 år siden – ikke mindst fordi vi har fået e-mailkonsultationer. Men som borgere og patienter har vi flere spørgsmål til vores eget helbred og sygdom, end vi havde tidligere, og vores tålmodighed som moderne forbrugere er blevet ­ændret radikalt. Vi er blevet vænnet til at få et svar meget kort tid efter, vi har stillet et spørgsmål, og derfor bliver vi hurtigt utilfredse«, siger Michael Hejmadi-Pedersen.

Han kan være urolig for, at et tilbud som forsikringsselskabernes lægetjeneste er med til at øge uligheden, fordi de i en tid med knaphed på lægelige ressourcer anvender danske speciallægeressourcer:

»De private tilbud er lækre, nemme og lettilgængelige, og som patient føler man sig lidt VIP-agtig. Jeg er sikker på, at vi kommer til at se flere lignende tilbud. Men jeg synes, det er bekymrende, at man bruger speciallæger til det og dermed tager læger fra andre patienter. Det bliver de stærkeste patienter, som får svar på nogle spørgsmål, som vi rent lægefagligt måske ikke ville vurdere til at være de mest vigtige. Du tager fra de svageste og giver til de stærkeste. Det er skævt«.